Dåben angår os alle

Af biskop Thomas Reinholdt Rasmussen

Læs kronikken i forkortet udgave hos Kristeligt Dagblad

I sidste uge samledes dåbskommissionen første gang for at tale om dåbsritualet.

Dåbsritualet er et autoriseret ritual, og skal der ændres i det, vil det betyde en autorisation. Derfor har biskopperne og kirkeministeren fundet det nødvendigt med et kommissionsarbejde.

En kommission fremmer en bred inddragelse af offentligheden gennem høring af alle med interesse for dåb i den danske folkekirke og giver mulighed for, at man i sognene landet over kan afprøve eventuelle ændringer.

Kommissionen har fået undertegnede som formand og er organisatorisk forankret i Aalborg Stift. 

Medlemmerne er ansatte ved landets universiteter og Menighedsfakultetet, præster, en organist og andre fagfolk, der alle vil kunne bidrage med teologisk faglighed, indblik i nutidens sprog og bevidsthed, viden om og erfaring med dåbens brug med videre og på den måde kvalificere et eventuelt nyt ritual.

Vi havde et spændende første møde, hvor forskellige holdninger blev lagt frem og diskuteret. Der er historie, tradition, teologi og følelser forbundet med det arbejde, vi nu har sat i gang, og det er vigtigt, at vi får det hele med.

Dåbsritualet er et af de mest anvendte ritualer i Danmark og har folkeligt stor betydning. Dåbshandlingen har traditionsbærende, kulturelle, sociale og religiøse dimensioner, der både gør dåb til et teologisk-kirkeligt anliggende og et samfundsmæssigt anliggende. 

Ritualet skal være slidstærkt og erfaringsnært, samtidig med at det skal være bærer af det sakramentale møde med Kristus, hvor mennesket genfødes ved ord, vand og ånd.

Selvom dåbsprocenten er dalende, så nyder dåben bred opbakning i befolkningen. Mere end 80 procent af befolkningen af dansk herkomst er medlemmer af folkekirken (2020) og mere end 85 procent af de folkekirkedøbte vælger, at deres børn skal døbes.

Det nuværende dåbsritual blev autoriseret i 1992. I løbet af de seneste årtier er der blandt andet gennem forsøgsordninger og liturgiske frisogne sket en udvikling i den kirkelige praksis vedrørende dåb. 

I dag findes der eksempelvis lørdagsgudstjeneste med dåb, drop in-dåb, brug af forskellige inddragende, sproglige og symbolske tiltag i forbindelse med dåbsritualet. Der er også udgivet en række nye dåbsbønner og dåbssalmer, og der er fremlagt forslag til nye dåbsritualer.

Det stigende antal af dåb af unge og voksne har desuden medført ønske om, at man også kan anvende andre bibeltekster og bønner end de autoriserede. Hertil kommer, at der i nyere tid er blevet peget på, at vi gennem dåben ikke alene bliver medlem af folkekirken, men også af kirken som sådan.

I forlængelse af det har der rejst sig et spørgsmål om, hvorvidt det fælleskirkelige perspektiv skal reflekteres yderligere i dåbsritual og praksis i folkekirken, end det sker nu.

På den baggrund indstillede biskopperne i 2022 til kirkeministeren, at der skulle nedsættes en dåbskommission, og det blev den så i foråret 2023.

Kommissionen skal altså se på dåbsritualet og fremlægge forslag til et nyt ritual, hvis der er enighed om, at det er påkrævet. Desuden skal den overveje, om der skal være to ritualer, et for børn og et for voksne. Hvis den når til den konklusion, skal den fremlægge forslag til de to ritualer.

Tidligere har der været et prøveritual for dåb af voksne, som nok har været i brug, men et autoriseret selvstændigt ritual for voksne vil alligevel være et nybrud. Kommissionen skal desuden formulere forslag til en række vejledninger som for eksempel dåb uden for højmessen og faddertiltale.

På mange måder kan man sige, at den eksperimenterende praksis, som man har set i folkekirken, er åbnet af biskopperne selv ved fremlæggelse af ”Tillæg til alterbogen” i 1992. Her nævnes det i forordet, at ”alterbogstillægget forhåbentlig kunne være en inspirationskilde til forsat frugtbart arbejde med gudstjenesten”.

På baggrund af den liturgiske praksis og udvikling i kirken nedsatte biskopperne i 2016 tre arbejdsgrupper for at redegøre for den nuværende liturgiske situation. Én af disse arbejdsgrupper var fagudvalget for dåb og nadver, der i 2019 udgav en større rapport og en pixiudgave om dåben.

Som led i en bred offentlig drøftelse af fagudvalgenes arbejde kom der efterfølgende en række tilkendegivelser til den såkaldte liturgipostkasse. De danner sammen med en omfattende mediedebat og oplæg og diskussion på to liturgiske konferencer baggrund for det kommissorium, som vi skal arbejde efter og inden for. Den sidste af de liturgiske konferencer i 2021 vidnede om en bred enighed om værdien af et kommissionsarbejde på tværs af kirkeligt ståsted.

Dåbskommissoriet er således forankret i en folkekirkelig virkelighed og derigennem også i de drøftelser og spørgsmål til dåb, som bliver rejst i dag.

Rammen for kommissionens arbejde er folkekirkens bekendelsesgrundlag og dets fortolkning. Vidden i bekendelserne er ganske stor, og der er plads til et ritual, der dog, hvis det skal udtrykkes teologisk, skal bæres af den lutherske retfærdiggørelseslære kombineret med udblik til den kirke i verden, vi er fælles med, også i dåben.

Udgangspunktet for arbejdet er, som det hedder i fagudvalgets rapport fra 2019, givet ”med teologiens og kirkens placering i en lang fortolkningstradition, som den er bevidst om. Hverken teologien eller kirken er fritaget for en forpligtelse på traditionen – i den forstand, at traditionen altid må fortolkes og tilegnes på ny for fortsat at have relevans og gyldighed. Teologi og liturgi forudsætter på én gang bundethed til og kritisk omgang med kirkens tradition.”

Nedsættelsen af kommissionen afspejler på den måde, at kirke og teologi hele tiden er forpligtet på at reflektere og drøfte bekendelse og tradition i lys af samtiden, herunder forholdet mellem sprog og ritual, forståelighed og fremmedhed, så evangeliet kan erfares relevant og vedkommende. 

Denne forpligtelse gælder i øvrigt ikke alene for arbejdet med sakramenterne, men har også udmøntet sig i blandt andet bibeloversættelse (1992) og udgivelse af autoriseret salmebog (2003).

Man vil derfor med afsæt i kommissoriet kunne tænke sig, at der blev fremlagt forskellige valgmuligheder med hensyn til eksempelvis bibeltekster eller bønner. Det afgørende her er dog, at der ikke også fremlægges to teologier. Selv mindre sproglige ændringer og/eller ændringer i ritualets samlede forløb og eventuelle supplerende/alternative tekster og bønner får i mange tilfælde teologiske implikationer og må derfor tænkes tæt sammen med dåbens teologi.

Der er afsat 30 mødedage til kommissionens første to årsværk. I 2023 er der tale om en indflyvning gennem arbejde med de centrale teologiske, kirkelige og folkelige problemstillinger, som dåben og dåbens brug rejser.

I 2024 arbejder vi praktisk med bibeltekster, bønner og vejledninger. I foråret 2025 munder kommissionens arbejde ud i en midtvejsrapport og et eventuelt prøveritual/-ritualer, der kan afprøves i alle landets sogne. Det sker som led i en hørings- og afprøvningsperiode, hvor en række kvalitative interviews samtidig skal vise det eventuelle rituals funktion, teologi og duelighed.

Resultatet af hørings- og afprøvningsperioden vil blive behandlet i kommissionen i 2026, og i foråret 2027 vil den fremlægge sin afsluttende betænkning og et eventuelt nyt dåbsritual til autorisation hos Dronningen. Inden da vil et ritual være til godkendelse hos biskopperne som tilsynsmyndighed.

Der er tilknyttet to fagsekretærer til kommissionen: cand.theol., ph.d. Nete Helene Enggaard og biskop emeritus Tine Lindhardt, som skal bistå kommissionen med tilrettelæggelse af kommissionens arbejde.

For at sikre gennemsigtighed i kommissionsarbejdet vil der fra Aalborg Stift blive udsendt kvartalsvise nyhedsbreve, hvor vi fortæller om arbejdet og nogle af de overvejelser og problemstillinger, der møder os.

Dåbskommissionens arbejde er væsentligt og vedrører os alle. Jeg glæder mig over, at vi er kommet godt i gang.