Biskoppen
Landemodeberetninger

Årets gang i stiftet

Læs biskoppens aktuelle og tidligere landemodeberetninger her.

Landemodeberetning 2017
Af Henning Toft Bro 

Kirken

”Lille Guds barn i verden her hold dig da til din Fader nær! Spørg om hans magt og kærlighed, Stol kun på Ham og hvil i fred. O, Gud ske lov.” -synger vi med Grundtvig i salmen, Lille Guds barn, hvad skader dig. 
Salmen er en gendigtning af sidste søndags prædiketekst fra Mt. 6, 25-34. I teksten siger Jesus blandt andet: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen…. Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder?... Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

Når man tænker på de mange kritiske røster, der hele tiden lyder om folkekirken, kan man i stille stunder godt forfalde til bekymring og mismod. Jeg tænker på faldende dåbstal. På udmeldelser af folkekirken. På ateisternes golde kritik af folkekirken. På præsters mangel på teologisk substans der udmønter sig i fortale for reinkarnation og en præst der afholder samtalesalon med døde dyr. Da er det trøsterig at synge som vi gør det i Salmebogens nr. 334, Guds kirkes grund alene, hvor det i strofe fire hedder: Lad fjenderne kun bramme, det vil sige, lad fjenderne juble, og smile med foragt… Vi ved nemlig med os selv, at det er godt at hvile i Jesu ord om ubekymrethed. Kristi kirke på denne runde jord, har vist sig levedygtig og nærværende i 2000 år. Både i kraft af mennesker og på trods af mennesker, fordi Kristi kirke er båret og virkeliggjort af Helligånden. Blandt hverdagens mange gøremål med overfyldte kalendere, møder, vedligeholdelse af bygninger, regnskab og budgetter, personalepleje og –ledelse og alt det, som er en del af kirkefolkets hverdag, er det vigtigt at holde målet for øje. Målet er at skabe gode rammer og vilkår for forkyndelsen frie løb iblandt os. Ubekymret at holde mål og retning og søge Guds rige i alt det vi gør.

Søren Kierkegaard har en kostelig betragtning om det med først at søge egne behov inden man søger Gud. Han siger: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Men hvad skal dette sige, hvad har jeg at gøre, eller hvilken stræben er den om hvilken man kan siges, at den søger, at den tragter efter Guds rige? Skal jeg se at få et embede, svarende til mine evner og kræfter, for at virke deri? Nej, du skal først søge Guds Rige. Skal jeg da give al min formue til de fattige? Nej du skal først søge Guds rige. Skal jeg da gå ud og forkynde denne lære i verden? Nej du skal først søge Guds rige. Men så er det jo i en vis forstand intet, jeg skal gøre? Ja, ganske vist, det er i en vis forstand intet, du skal i dybeste forstand gøre dig selv til intet, blive til intet for Gud, lære at tie, i denne tavshed er begyndelsen, som er, først at søge Guds rige”. Jeg ved godt, at det kan være svært at holde det for øje i alt det andet, vi også skal, men glemmer vi målet med vores søgen efter at skabe en levende og nærværende folkekirke, har vi misforstået vores opgave. 

Reformationsfejring 

En af årets store begivenheder har været og er reformationsjubilæet. I Aalborg Stift tog vi allerede hul på jubilæet for fem år siden. Det har afstedkommet fire reformationsgudstjenester i henholdsvis, Sæby, Vestervig, Børglum Kloster og Visborg kirker. Den femte og sidste gudstjeneste i rækken finder sted i domkirken på reformationsdagen den 31. oktober i år. De af jer der ikke kan deltage kan følge med på TV2 Nord, da vi har indgået en aftale om, at de transmitterer gudstjenesten på deres egen kanal.

Op til den 31. oktober udgives bogen ”Reformationen i Nordjylland”. Udgivelsen er et samarbejde mellem Aalborg stift og de to historiske museer i henholdsvis Aalborg og Hjørring.

Gennem de sidste par år har sognenes kirkeblade og hjemmesider bugnet af Lutherarrangementer fra foredrag over spisearrangementer og filmaftener til kirkekoncerter, der har sat fokus på Luthers betydning for evangelisk teologi, sangen og musikken i kirken og på kirke og samfund.

Sidst men ikke mindst har vore mange skolekirketjenester udarbejdet materialer til brug for folkeskolens undervisning. Alt har haft og har sin betydning, men i reformationsjubilæumsudvalget har ledetråden været, at reformationsjubilæet ikke havde til hensigt at helgenkåre Luther, hvad han også ville have modsat sig. Om dette har han i øvrigt sagt: ”Først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn, og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min… hvordan er det kommet så vidt med mig elendige, stinkende ormesæk, at man har opkaldt Kristi børn med mit ulyksalige navn? Lad være, kære venner, lad os slette partinavnene. Jeg vil ikke være nogens mester, Kristus alene er vores mester.”

Gennem alle arrangementer, gudstjenester og bogudgivelse og skole-kirketjenestens indsats har det været alle magtpåliggende at pege ud over jubilæumsåret, i et forsøg på ikke at stoppe op og hvile på Luthers indsats, men netop forsøge på hele tiden at spørge os selv og hinanden om, hvilken betydning Luther spiller for vores evangelisklutherske folkekirke i både nutid og fremtid. Luthers betydning kan næppe overvurderes. Tænk blot hans tale om det enkeltes menneskes frihed af autoriteter, hans frigørende forståelse af menneskets forhold til Gud og dermed til sig selv, friheden til bibelfortolkning uden om kirkens lærde, hans betydning for sangen og musikken. Lad os besinde os på arven efter Luther, og forsøge at nytænke hans tanker og teologi ind i fremtiden, at vi holder ordet, som det arvegods vi har fået, højt i ære. Fordi ordet trøster i liv og død, og lad os bede Gud om, at  hvordan det end går, så vil ordet nedarves i slægt efter slægt.

Strukturdebat i Aalborg stift

En levende og nærværende kirke som vi oplever den i Aalborg stift er altid i bevægelse. Det handler om hele tiden at besinde sig på traditionen. Have fokus på det, vi er rundet af. Det som har skabt os til det, vi er i dag. Samtidig skal vi være modige til at forny os ind i vores egen tid. Være visionære og turde tænke i nye relationer til det samfund, vi lever midt i. Det er blandt andet et samfund, der er i konstant bevægelse. Vi oplever en bevægelse fra land til by også i Aalborg stift. I landdistrikterne står kirken stærkt i folks bevidsthed. Mange steder spiller kirken en væsentlig rolle i det folkelige liv, der leves. Det er vigtigt, vi involverer os. Det var på den baggrund, at jeg til stiftsmenighedsrådsstævnet den 20. maj i år blandt andet sagde: ”Vi skal passe meget på, at vi ikke bliver en særlig afdeling kaldet: folkekirkedanmark. Kristendom er ikke en særafdeling for de sære. Det er der mange, der gerne vil gøre os til. Det er vi ikke. Vi er, og vi skal være en naturlig del af det lokale folkeliv. Det bliver vi, hvis vi igen og igen vil involvere os.

Gå ind i eksisterende samarbejdsrelationer, men også, og især, hvis vi tør gør foran i forsøg på at etablere nye samarbejdsrelationer. Nye fællesskaber. Vi har brug for hinanden som aldrig før. De fleste steder er det os der har ”musklerne” både økonomisk og menneskeligt. Tænk på at omkring 83% af nordjyderne er medlem af folkekirken. Det viser mig, at nordjyderne VIL folkekirken. Spørgsmålet er, om vi vil vore medlemmer. Det vil vi. Vi vil dem der blandt andet lægger navn til den evangelisk lutherske folkekirke. Men vi skal også vise det. 

Igen: flere og flere små sogne lider und stor fraflytning. Denne fraflytning bevirker at de store byer og de bynære områder oplever tilflytning. Det betyder blandt andet, at vi i de kommende år kommer til at flytte embeder fra landet til byerne. Processen er i gang, og den vil fortsætte. I denne proces handler det om mindst to ting: For det første skal levedygtige og bæredygtige embeder ikke nedlægges, og for det andet skal jeg som biskop være bevidst om, at alle får den præstelige betjening de har krav på. Dette er smukt formuleret af en af mine forgængere biskop P. C. Kierkegaard, der den 16. december 1867 udtalte i Folketinget følgende: at ”der fra Skagen og til den sydligste spids af Bornholm, ikke (skal) kunne fødes eller opvokse noget menneske, uden at han føler sig omgivet af et tilbud –ikke en tvang, men et tilbud –af kristen tro og trøst.”

En sætning der danner grundlag for det andet af kirkens syv pejlemærker om folkekirkens tilstedeværelse overalt. Vi er til stede over alt. Vi skal være til stede over alt, men fremtiden vil byde på nye strukturer og nye sammensætninger af sogne og pastorater, for på den ene side at skabe bæredygtige og attraktive embeder, som der er ansøgere til, og på den anden side imødekomme behovet for præstelig betjening på de steder, folk flytter til.

Det er derfor Strukturudvalget i Aalborg Stift har afholdt tre stormøder i sensommeren. Mødernes formål var for det første at give startskuddet til samtaler i menighedsrådene om fremtidens Folkekirke i Aalborg stift, og for det andet for mig en god anledning til at komme i dialog med jer, så vi i fællesskab kan få skabt gode rammer og vilkår for kirkens liv og vækst til gavn og glæde for os selv og de næste generationer.

Kirken på landet og i byen

Den 5. marts i år afholdt vi en konference i Folkekirkens Hus med titlen: Kirken på landet. Mange var mødt op for at høre på foredrag og senere bevæge sig ud i grupper, hvor der var lejlighed til at drøfte nogle af de udfordringer, landdistrikterne står med. Det blev en livlig og spændende eftermiddag, hvor der kom mange ideer til, hvorledes vi kan være kirke i en brydningstid, hvor der brydes op i kendte strukturer og måden at være kirke på. Vi følger op denne dag med en ny konference i Folkekirkens Hus. Det sker den 8. november i år, hvor vi sætter fokus på ”Kirken i byen”. Igen bliver der oplæg fra forskellige foredragsholdere, og der bliver rig lejlighed til at debattere byens kirkelige udfordringer i en tid, hvor de store byer i Aalborg Stift vokser med stor hastighed. Det er vigtigt for mig at sige, at kirken på landet og kirken i byen ikke står i modsætningsforhold til hinanden, de har forskellige forudsætninger, ja, men det er det samme vi skal, nemlig forkynde evangeliet om Jesus Kristus.

Kirken i sommerlandet

Aalborg, Viborg og Ribe stifter har i år fået en bevilling på 575.000,- kr. af Folkekirkens Fællesfond til projektet: Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet. Igen: Som kirke skal vi være der, hvor folket er. I Aalborg Stift har vi store sommerhus- og turistområder. Mange bruger allerede kirkerne i sommerlandet, og flere præster har det som et særligt fokusområde i deres embeder.

Med det nye projekt får vi et billede af de udfordringer og 10 muligheder, der ligger i at være sommerlandskirke, og samtidig får vi nu viden om de forventninger feriegæsterne har til kirken. Målet er at få udarbejdet et inspirationsmateriale som menighedsråd og præster ved sommerkirkerne i hele landet kan anvende til at udvikle det lokale kirkeliv.

Folkekirkens Asylsamarbejde

Stiftsudvalget for Folkekirkens Asylsamarbejde i Aalborg Stift er nu kommet godt i gang. Stiftsrådet har entreret med Hanna Pedersen som er blevet formand for udvalget.

21. juni i år afholdt udvalget en kursusdag med temaet: Dialog om konvertitter og jura. Emnet blev belyst både af præster, som står i udfordringerne i dagligdagen, men også af juraeksperter, der fortalte om de udfordringer de står i, når de eksempelvis er bisidder i asylsager.

Den 4. oktober afholdes endnu en inspirationsaften i Folkekirkens Hus om integration, flygtninge og migranter i mødet med folkekirken. Der er mange udfordringer i asylarbejdet: Hvordan tager vi imod de fremmede iblandt os, hvordan agerer vi, når asylansøgere anmoder om dåb, hvad med dåbsoplærigen, hvad med sprogvanskelighederne og ikke mindst: Hvordan får vi integreret dem, der har fået opholdstilladelse i vore menigheder?

Opgaverne er mange og heldigvis er der rundt omkring i stiftet præster, menighedsråd og frivillige, som gør en stor indsats på området. Stiftsudvalget for Folkekirkens Asylsamarbejde stiller sig gerne til rådighed med ideer og inspiration til, hvordan man kan gribe de mange opgaver an.

Stiftsudvalg for Folkekirkens Mission

Stiftsudvalget for Folkekirkens Mission er stiftets ældste udvalg. Med udgangen af 2017 lægges udvalget sammen med Det Mellemkirkelige Stiftsudvalg. Det sker efter eget ønske, i håb om at der kan skabes mere dynamik i arbejdet til fælles gavn og glæde for Folkekirkens Mission. En kirke er altid i mission. Mission er en del af vores DNA, derfor er det håbet, at dette arbejde må styrkes de kommende år. Grundstenen er nu lagt til et nyt samarbejde, og jeg vil gerne rette en stor tak til udvalgets formænd og medlemmer, der gennem årene har udført et stort engagement og ydet en prisværdig indsats i arbejdet med at få mission sat på dagsordenen både i Aalborg Stift og i udlandet. 

Sjælesorg på nettet

2017 blev året, hvor projekt Sjælesorg på nettet blev iværksat. Projektet er administrativt og praktisk forankret i Aalborg Stift. Men Sjælesorg på nettet er et landsprojekt, hvor landets ti stifter deltager.

1. februar gik vi, så at sige, i luften. I de otte måneder der er gået siden starten, har vi haft henved 2.000 chatsamtaler med mennesker, der har ønsket at samtale med en præst på en ny måde i en tid, hvor mange bevæger sig på nettet. Igen handler det om at være til stede, hvor folk er.

I september i år lancerede vi en kampagne målrettet med de 18- 25 årige for at vise dem, at vi som folkekirke er til stede på en ny måde. Kampagnen tager sit udgangspunkt i sangeren og komponisten Sebastians sang: ”Du er ikke alene”, spillet og sunget af gruppen LIGA, der er et af de hotte navne i dansk ungdoms musikmiljø. Det er vigtigt at påpege, at Sjælesorg på nettet ikke er sat i verden for at erstatte det, vi kan kalde den klassiske sjælesorgssamtale, men er tænkt som et supplement til denne. Derfor er vores medarbejdere meget bevidste om, at henvise til landets sognepræster, hvor man kan få eller udbygge den kontakt, man har haft til en præst fra Sjælesorg på nettet. Det er det samme, som jeg oplever sygehuspræsterne gør, når de gør patienter opmærksomme på den mulighed, de har for at få kontakt til deres lokale sognepræst.

Stiftsmenighedsrådsstævne

20. maj i år afholdt vi vores traditionsrige Stiftsmenighedsrådsstævne i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Godt og vel 1.500 havde taget imod invitationen til at deltage først i gudstjenesterne i fire af vore store bykirker, og senere deltage i festlighederne både lørdag eftermiddag og aften. Jeg holder meget af denne tradition, hvor vi mødes i domkirkebyen og på denne måde er med til at understrege fællesskab omkring både Aalborg Stift og domkirken. Datoen for næste Stiftsmenighedsrådsstævne er allerede fastlagt til den 8. maj 2021.

Teologisk voksenundervisning

Jeg synes, vi har mange skibe i søen i Aalborg Stift. Mange projekter bliver genereret i stiftsudvalgene under Stiftsrådet. Projekter holdes kørende af dedikerede og engagerede ildsjæle, der hver på deres måde brænder for folkekirken. Det gælder også hvad angår Teologisk Voksenundervisning. Gennem mere end 20 år har stiftet inviteret til gedigne foredrag og en undervisningsrække i løbet af vinterhalvåret. I skrivende stund er der tilmeldt 164 på de fire årgange, hvor der undervises på et højt fagligt niveau af både teologer og andre universitetsuddannede.

Denne religionspædagogiske indsats kan ikke undervurderes i en hektisk tid, hvor fordybelse og indsigt synes at være en mangelvare. Derfor er det vigtigt at stiftet tilbyder fællesskaber, hvor der er plads til fordybelse og eftertanke, og ikke mindst besindelse på tro og etik.

Der arbejdes også ihærdigt på den religionspædagogiske indsats blandt vore børn og unge. Det sker i konfirmandstuen, i samarbejdet mellem skole og kirke og i de mange studiekredse som præster og menighedsråd tilbyder. Indsatsen både blandt vore børn og unge og blandt modne mennesker kan være altafgørende for, hvordan vi imødekommer den tendens, at flere og flere mangler helt grundlæggende indsigt i kirkens liv og lære.

Gudstjenesterum på Aalborg Ny Universitetshospital

Gennem et par år har stiftets sygehuspræster, domprovst Niels Christian Kobbelgaard og undertegnede været i dialog med både 15 regionspolitikere og embedsmænd i arbejdet på at få etableret et gudstjenesterum på det nye hospital. Den glædelige nyhed er, at det er lykkedes at komme frem til en fælles forståelse både for etablering af gudstjenesterummet, dens placering på sygehuset og den økonomisk side af sagen. Det er nemlig således, at det er folkekirken i Aalborg stift, der skal finansiere rummet og rummets indretning. Det er nu ved at være på plads, og jeg vil gerne udtrykke både taknemlighed over og tak for muligheden for at få dette gudstjenesterum. Rummet er, som ordet antyder, et rum for gudstjeneste og personlig andagt, og rummet udstyres både med altertavle, alter og døbefont, altså en fuld funktionel kirke. Da gudstjenesterummet ligger ved siden af et torv, og da der etableres foldedør mellem rummet og torvet, bliver der også mulighed for, at rummet kan anvendes i forbindelse med foredrag og koncerter og fællesskaber, der rækker ud over det, vi kan kalde daglig brug. Eller sagt på en anden måde: Vi forsøger at overføre tankerne fra Folkekirkens Hus om at komme ud på torvet, fordi vi gerne vil være til stede både som kirke og som folkeligt hus. Og i nævnte rækkefølge.

Dåbsfolder

Gennem de sidste par år har et udvalg under Stiftsudvalget for Kirkemusik og Gudstjeneste arbejdet en dåbsfolder. Folderen hedder ”Mit barn skal døbes, -en guide til dåb i folkekirken.” Den er tænkt som både teologisk og praktisk guide til forældre, og det er tanken, at den kan sendes til dåbsforældre inden dåben og dåbssamtalen, så præst og forældre kan bruge den i samtalen før dåben. Folderen bliver lagt ud på Aalborg Stifts hjemmeside, så alle kan hente den og lade sig inspirere af den.

TAK

Sidst men ikke mindst vil jeg rette en stor tak til stiftsrådet for samarbejdet gennem det forløbne år. Tak til alle medlemmer og særlig til formanden for stiftsrådet, Ejnar Haugaard Thomsen for samarbejdet og formandskab. Tak til stiftamtmand Torben Sørensen for samarbejdet. Det bliver ikke til mange møder gennem året, men vi ved, hvor vi har dig, og du udviser glæde ved at være en del af Aalborg Stift.

Tak også til stiftskontorchef Jørgen Lützau Larsen. Vi har et godt og fortroligt samarbejde i dagligdagen. Du har blik både for organisationen og kirkelivet. To nødvendige egenskaber, som støtter mig i de mange beslutninger, også de bøvlede, der skal tages hver dag.

Tak til alle ansatte i stiftsadministrationen. I er inde i mange sager og løser dem på fortræffelig vis, med blik for, at administration handler om mennesker. Tak for støtte og munterhed i hverdagen.

Til provster, præster, menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd, ansatte og frivillige i Aalborg Stift skal der lyde en samlet tak, fordi I arbejder med på at skabe en levende og nærværende folkekirke i Aalborg stift. Der er brug for jer som aldrig før.

Landemodet er for mig en højtidsdag. Det er alle I som er tilstede med til at markere. Det skal I have tak for. Det er med til at understrege, at vi vil folkekirken og hinanden. I skal vide, at det giver mig et godt rygstød i min hverdag. Og det minder mig om, at vores fælles sag: Forkyndelsen af evangeliet om Jesus Kristus nytter noget.


Landemodeberetninger
2016
2015
2014