Vi mangler ikke gæster, men vi mangler præster

Af biskop Thomas Reinholdt Rasmussen

Læs indlægget i Nordjyske Stiftstidende 19. maj 2024

HELLIGDAG: Pinsen er den tredje af årets store helligdage.

De to andre er jul og påske. Hvor julen og påsken handler om hændelser, der er sket: fødsel af Jesus og hans død og opstandelse, så handler pinsen om, at disse hændelser ikke blot er historiske, men også har betydning i dag.

Ordet pinse kommer fra det græske pentakoste, der betyder 50. Pinsen falder 50 dage efter påske og er sammenfaldende med en fest i Det gamle Testamente, der hedder Shavuot. Det er en fest for den religiøse lov. Den kristne pinsefest er derfor også en fest, der er anderledes end festligholdelsen af religiøs lov.

Pinsen taler om, at loven ikke skal stå på stamtavler, men skrives i menneskers hjerter. Sådan er pinsen også en festligholdelse for ophævelsen af religiøs lov, og sandt er det, at det har vi heller ikke i Danmark; hverken påklædningsregler, spiseregler eller lignende. Det skyldes ikke ligegyldighed. Det skyldes kristendommen.

Kristendommen er ophævelse af religiøs lov, og pinsen er også en fest for dette.

Men grundlæggende er pinsen en fest for Helligånden.

Ånden er at kunne være i forhold til noget andet. Hvis en ikke kan sætte sig i forhold til sin kultur eller til andre, siger vi, at han er åndløs. Ånd er at kunne sættes sig ud over sig selv, og stå i forhold til noget andet. Helligånden er at kunne stå i forhold til den historie, der bliver fortalt til jul og påske.

Derfor har man også gennem historien forstået Helligånd som tro. Martin Luther sagde ganske ligefremt, at vi ikke ved egen kraft kan tro, men Helligånden giver troen. Det lyder mærkeligt, men er egentlig en helt almindelig erfaring: tro er noget, vi giver til hinanden.

Hvis vi fortæller hinanden en fantastisk historie, så kan vi tvinge os til at høre efter, men vi kan ikke tvinge os til at tro. Troen kommer med historiens ord. Det er en af vor tids svøber, at vi forestiller os, at vi skal tro ved egen kraft, for så bliver troen til en ensomhed og ikke til et fællesskab.

For troen er jo netop ikke en afgræsning, men et fællesskab og et forhold. Og ånd skaber forhold. Det er det vi, holder pinse på.

Derfor er pinsen også kirkens fest. Nogle kalder det kirkens fødselsdag, hvilket ikke er helt forkert. Ånd skaber forhold, og dette forhold bygger vi konkrete kirkehuse til. Til at tale om det forhold, der bygger på kærlighed, tilgivelse og frihed. Ord som vi i den grad trænger til at høre og at tale i dag. 

I en tid, der er bygget op på coaching og selvstyring, trænger vi til at høre ordet tilgivelse. Vi skal bruge ordet. Sige det. Vi trænger til at blive tilgivet og derved fornyet.

Pinsen er en fest i kirken, og hvis vi ser på kirken som folkekirke i Nordjylland, står det på mange måder godt til. Medlemsprocenten er høj, og den bruges meget. 

Der deltager i snit 44 personer i en gudstjeneste i Nordjylland, og folkekirken står bag talrige arrangementer, der gør den til en af Nordjyllands største kulturudbydere. 

Desværre kan man ofte møde fordomme som, at der ingen kommer i folkekirken.

Det er trist at møde disse ikke-underbyggede påstande, også når enhver kan gå ind på Aalborg stifts hjemmeside, og klikke sig rundt i tallene og her danne sig sin velunderbyggede mening om det. Det er tal, der tyder på, at det går ganske godt.

I Nordjylland er folkekirkens største strategiske og organisatoriske udfordring præsterekruttering. Det er ganske simpelthen svært at skaffe folk. Her deler folkekirken skæbne med andre erhverv og organisationer.

Og særligt hvis man skal have højtuddannede specialister, som præster er. Det er et forhold, vi skal have løst, for det er ødelæggende for et sogn ikke at have fast præst gennem en længere periode. Det handler også om folkekirkens identitet som nærværende kirke. Vi arbejder på at løse præstemanglen.

Det er ikke gjort endnu. Vi skal være bedre til at fortælle, at det er et rigtigt spændende og meningsfuldt arbejde. Et arbejde med nærvær, frihed og ånd.

Og det er jo det, pinsen handler om: nærvær, frihed og ånd. Og at være i forhold til Gud, til verden og til hinanden.

Det er derfor, vi fejrer pinse i dag - Glædelig pinse.