Sorgkuffert skal hjælpe børn med særlige behov
En ny "sorgkuffert" fra folkekirken skal hjælpe børn og unge med særlige behov, når de oplever tab og sorg. Initiativet kommer fra Aalborg Stifts netværk af præster for mennesker med særlige behov, der har udviklet kufferten til specialskoler, institutioner og familier.
Af Marie Hoehl Tolstrup
Det er svært at tale om sorg. Og det gør det ikke nemmere, hvis man er barn og måske ovenikøbet udfordret verbalt eller kognitivt. Så hvad gør man så?
Spørger man sognepræst og initiativtager, Kathrine Staghøj Liisberg, er det netop dét spørgsmål, der i foråret 2024 satte gang i idéen om en 'sorgkuffert'.
Tanken opstod, da præsten blev kontaktet af en lokal specialafdeling for børn med udviklingshandicap, fordi de manglede materiale til at få startet en samtale med et barn, der havde mistet et nært familiemedlem.
Her erfarede hun, at der endnu ikke fandtes et kirkeligt materiale til børn og unge med særlige behov, der mister.
- Vi har set et behov, som folkekirken ikke har dækket indtil nu, og det måtte vi gøre noget ved, fortæller Kathrine Staghøj Liisberg, der, udover at være sognepræst i Ingstrup- og Vester Hjermitslev Pastorat, også er netværkspræst i Jammerbugt Provsti og koordinator for Aalborg Stifts netværksgruppe for mennesker med særlige behov.
Konkrete redskaber til børn, der har svært ved at udtrykke følelser
Sorgkufferten indeholder en række konkrete værktøjer, der kan bruges til at forklare og tale om sorg. For eksempel en dukkefamilie, en lille kiste, lys, bøger om at miste samt små 'følelsesposer' med ansigter, der viser forskellige følelser. På den måde kan barnet tage fat i en 'trist' eller 'vred' ærtepose og udtrykke, hvordan det har det, når ord ikke slår til.
- Børn og unge med særlige behov, f.eks. med downs syndrom eller en udviklings- eller adfærdsforstyrrelse, kan ofte have svært ved at sætte ord på deres følelser. Enten fordi de ikke har et verbalt sprog, eller fordi det bare kan være vanskeligt at kommunikere om følelser. Her er sorgkufferten tænkt som en praktisk hjælp, fortæller Katrine Staghøj Liisberg.
Derudover indeholder kufferten en billedbog med simple forklaringer på, hvad der sker, når nogen dør og en gennemgang af, hvordan en bisættelse og begravelse forløber. Formålet er at hjælpe børnene med at forstå og deltage i de ritualer, som er forbundet med at miste.
At tage afsked er vigtigt
Når en familie mister, kommer kirken automatisk i kontakt med familien i forbindelse med bisættelsen eller begravelsen fra kirken. Ifølge Kathrine Staghøj Liisberg er det vigtigt, at børn og unge med særlige behov også får mulighed for at tage afsked, men for nogle familier kan det være svært at finde ud af, hvordan man griber det an. Familier og institutioner mangler simpelthen konkrete værktøjer, fordi det kan være svært at håndtere de særlige behov i sådan en situation.
- Vi ser indimellem, at disse børn ikke får lov til at være med til bisættelsen, fordi man egentlig gerne vil beskytte børnene.
Kathrine Staghøj Liisberg mener, at der her en opgave i at klæde børn og unge med særlige behov på til at kunne være i det rum.
- Det er også vigtigt for et barn med særlige behov at få taget afsked for eksempel i forbindelse med bisættelsen. De har brug for afskeden på samme måde, som vi andre også har det, når de skal finde en vej frem med sorgen i livet bagefter. Det bliver vi som folkekirke nødt til blive bedre til at tage hånd om, siger hun og fortsætter:
- Det kræver særlige redskaber at skabe den plads og det rum. At være folkekirke for alle betyder også, at vi skal kunne rumme børn og unge med særlige behov og sørge for, at de kan deltage i fællesskabets vigtigste ritualer.