Ny messehagel til domkirken
12. januar får Aalborg domkirke Budolfi nyt "festtøj", når kirkens nye messehagel bliver taget i brug. Tekstildesigner Rikke Salto har ladet sig inspirere af den helgen, Budolfi Kirke er opkaldt efter.
Allerede i april 2023 præsenterede tekstilkunster Rikke Salto første del af designet til Budolfi Kirkes nye messehagel, inspireret af kirkens egen historie.
Foto: Budolfi menighedsråd
Af Marie Hoehl Tolstrup
Aalborg stifts domprovst havde en særlig opgave, da han en mandag i starten af januar gik videre fra nytårskur i København: Han skulle forbi Frederiksholms Kanal og Selskabet for Kirkelig Kunst og hente Budolfi Kirkes nye messehagel.
Private donationer med støtte fra Spar Nord Fonden og Augustinus Fonden har nemlig gjort det muligt for menighedsrådet ved Budolfi Kirke at få syet en helt ny, moderne messehagel til Aalborgs domkirke.
Tekstildesigner Rikke Salto fremviser sit design af den nye messehagel for Budolfis menighedsråds messehageludvalg i april 2023.
Foto: Budolfi menighedsråd
"Den, der spreder frø, skaber liv og sætter frugt"
Den nye messehagel er klassisk i sin form, men samtidig et moderne kunstværk, som skal passe til Budolfi Kirkes ældre arkitektur og inventar.
Det er en grøn trinitatis messehagel, designet af tekstilkunstneren Rikke Salto, der har har ladet sig inspirere af den engelske helgen St. Botholphus (død år 680), som Budolfi Kirke er opkaldt efter.
Rikke Salto ser ham som "den, der spreder frø, skaber liv og sætter frugt", og det har givet inspiration til den nye messehagel.
Naturmotivet på messehagelens ryg illustrerer nemlig bøgens frugt, bogen, der danner små spirer, som folder sig ud med rod, stængel, kimblade og - som kronen på værket - små bøgeblade. På messehagelens forside er en enkelt bog ved at sætte rod.
Ældgammel broderiteknik med ægte fransk guldtråd
Designet er nutidigt, men motivet er syet ved brug af meget gamle broderiteknikker af Lizzie Damgaard fra Selskabet for Kirkelig Kunst. Der broderes med ægte fransk guldtråd i den såkaldte 'Or nué-teknik' med tredimensionelt guldbroderi på filt, som monteres på messehagelens mosgrønne cashmere uld. Messehagelens foer er syet af vårgrøn indisk silke.
Messehagel (og domprovst) er nu vel ankommet til domkirken i Aalborg, og er du blevet nysgerrig på, hvordan den færdige messehagel ser ud, kan du møde op i domkirken på søndag den 12. januar.
Her bliver den nye messehagel taget i brug ved højmessen. Bagefter, i kirkens krypt, vil besøgende også kunne se den nye messehagel præsenteret sammen med nogle af kirkens allerældste messehageler, der er flere hundrede år gamle.
I arbejdet med den nye messehagel møder moderne design ældgammelt håndværk, når klassiske broderiteknikker tages i brug.
Foto: Selskabet for Kirkelig Kunst.
Fakta: Hvad er en messehagel?
En hagel betyder en kappe. De fleste kender til præstekjolen (der stammer fra ca. 1600-tallet), men 'liturgiske klæder' har været brugt helt siden 300-tallet, blandt andet messehagelen.
"Liturgiske klæder" er beklædningsgenstande, der bæres af præster og andre med liturgiske funktioner under gudstjenester og kirkelige handlinger i kristne kirker. Det oprindelige formål var at markere forskellen mellem liturgi (gudstjeneste) og verdslig dagligdag.
Med reformationen blev det præciseret, at brugen af liturgiske klæder ikke skulle gøres til andet end et udtryk for skønhed og ærefrygt i gudstjenesten. Sådan forholder det sig også i den liturgiske praksis i dag: Messehagelen er præstens "festtøj" til brug ved altertjenesten under nadveren og ved højtider.
Messehagelen har udviklet sig i tidens løb. På Grundtvigs tid i 1800-tallet fastslog vejledningen, at en messehagel skulle fremstilles i mørkerødt fløjl med guldkanter og være forsynet med et kors. De har været i brug helt op imod vores egen tid. I dag er der rig tradition for at lade dygtige tekstilkunstnere udfolde sig med de klassiske materialer silke eller uld.
Læs mere om messehageler og se eksempler på andre hos Selskabet for Kirkelige Kunst
