Bededagsproces til debat på Christiansborg

Af Kirsten Weiss Mose, red. red. af Ingeborg Marie Nielsen 

"Der er tale om et markant brud med vores folkekirkeordning, som den nu har eksisteret i 174 år." 

Sådan indledte biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, en fælles henvendelse fra landets biskopper til kirkeministeren 10. januar 2023. 

Ordene faldt på konferencen "Stat og kirke efter bededagsprocessen 2023", som biskopperne havde inviteret til på Christiansborg 25. april. 

Hun havde søgt aktindsigt i hele korrespondensen omkring processen, der ledte op til regeringens afskaffelse af bededag som helligdag. I sit indlæg gennemgik hun forløbet, fra regeringen i december 2022 fremsatte sit forslag om afskaffelse af store bededag, til det blev vedtaget af Folketinget 28. februar 2023.

Tilbage stod, at der fra regeringens side ikke har været vilje til at lytte til biskopperne og folkekirkens parter i spørgsmålet om afskaffelsen af en helligdag, og at regeringen reelt har handlet som statskirke. 

Mangel på skønsomhed

Den forståelse af processen var der bred enighed om blandt konferencens oplægsholdere, som ud over Marianne Christiansen blandt andre talte tidligere kirkeminister Per Stig Møller, biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen og professor Bo Kristian Holm og professor emeritus Svend Andersen

Fordelingen af rollerne mellem stat og kirke har traditionelt været præget af en skønsomhed, som er helt afgørende for forholdet mellem stat og kirke. 

Kirkeministeren har sat spillereglerne for folkekirken i form af lovgivning, men som hovedregel ikke blandet sig i folkekirkens indre anliggender. Det vil sige emner, som angår troen, som for eksempel gudstjenester, udformningen af salmebøger, bibeloversættelse, præsternes forkyndelse - og helligdage. 

Den skønsomhed har regeringen i tilsidesat i bededagssagen, hvilket var alvorligt og uden sidestykke.

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen indrammer det på denne måde: 

"Der er skrevet meget om processen til afskaffelse af bededag. Den var uden fortilfælde, og det afgørende er, at det ikke kun handler om en bortskaffet helligdag, men også om, hvilken stat vi får øje på, når krudtrøgen fra bededagsfejden har lagt sig. En stat, der opfører sig som kirke og dikterer forkyndelsen." 

Eller som Svend Andersen formulerede det i sit indlæg: Staten skal ikke definere troen, det skal folkekirken selv gøre.

Dagen sluttede med debat om, hvordan folkekirken kan arbejde for, at noget lignende ikke sker igen. Det er det arbejde, der går i gang nu, hvor krudtrøgen har lagt sig.