Kom med til årsmøde i Mellemkirkeligt Stiftsudvalg
Mødet holdes i Kirkens Hus Nørresundby onsdag den 16. november 2023 kl. 18.00-21.45.
Igen i år indbyder Mellemkirkeligt Stiftsudvalg til en aften med en række spændende oplæg og inspiration til at være menighed og kristen som en del af den store mangfoldige og globale kirke.
Aftenen byder på fællesspisning og et foredrag om Det mellemkirkelige arbejdes relevans i 2023 ved formand for Det mellemkirkelige råd, professor Peter Lodberg. På mødet vil der også blive orienteret om udvalgets arbejde, musikalsk indslag fra Grønland, og der er tid til samtale ved bordene, når der serveres the og kaffe.
Mødet holdes i Kirkens Hus Nørresundby, Kapelvej 2a, 9400 Nørresundby. Onsdag den 16. november 2023 kl. 18.00-21.45.
Der er fri adgang med tilmelding senest den 28. oktober på https://forms.gle/XoeePZdBgeYBheDQ9
Send invitationen videre, skriv om det i sognets kirkeblad og - ikke mindst - vel mødt til en inspirerende aften!