Minister fjerner undtagelse fra ligebehandlingsloven
Menighedsråd skal ikke længere kunne fravælge kvindelige kandidater til præstestillinger på baggrund af køn. I praksis har bekendtgørelsen, der undtager folkekirken fra ligebehandlingsloven, ikke været i brug længe, men symbolsk har afskaffelsen af den stor betydning, siger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen.
Efter opfordring fra biskopperne fjerner kirkeministeren nu den undtagelse fra ligebehandlingsloven, der giver menighedsråd ret til at fravælge kandidater til præstestillinger på baggrund af køn.
Foto fra den årlige landemodegudstjeneste i Aalborgs domkirke Budolfi Kirke 29. september 2023. Foto: Lars Horn
Af Ingeborg Marie Nielsen
Snart kan kandidater til præstestillinger ikke længere fravælges fordi de er kvinder.
Folkekirken har ligesom andre trossamfund haft en undtagelse fra ligebehandlingsloven fra 1978 som betyder, at det ikke er forbudt at lægge vægt på køn, når et menighedsråd skal vælge sin nye præst. Den bekendtgørelse vil regeringen nu fjerne.
Folkekirkens biskopper har i fællesskab og hver for sig opfordret til, at undtagelsen fjernes, fordi de anser den for at være utidssvarende og unødvendig.
De missionske bevægelser har haft et andet syn på bestemmelsen og bl.a. lagt vægt på dens betydning for et kirkesyn, som historisk har kunnet rummes i folkekirken, og som fortsat deles af et lille mindretal.
Efter sonderingsmøder med folkekirkens parter har kirkeminister Louise Schack Elholm alligevel vurderet, at der ikke er tungtvejende argumenter for ikke at følge landets ti biskoppers fælles opfordring til at ophæve undtagelsen.
”For selvom næsten 60 procent af præsterne og over 40 procent af provsterne i dag er kvinder, må der ikke være tvivl om, at der skal være ligestilling i den danske folkekirke,” skriver Kirkeministeriet i en pressemeddelelse 11. november 2023.
Kirkeminister Louise Schack Elholms konklusion efter samtaler med repræsentanter for flertallet og mindretallene i folkekirken er derfor, at bestemmelsen i dag har mere symbolsk end praktisk betydning.
- Og selvfølgelig skal der være ligestilling mellem mænd og kvinder i folkekirken på samme måde som i andre dele af det danske samfund. Det ændrer ikke på, at vi fortsat har en rummelig folkekirke, hvor det enkelte menighedsråd selv vælger sin præst. Derfor er jeg også nået til den konklusion, at det rigtige at gøre er at afskaffe undtagelsen fra ligebehandlingsloven for folkekirken, sådan som biskopperne har opfordret til, siger kirkeministeren i pressemeddelelsen.
Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen er glad for beslutningen og fremhæver samtidig, at menighedsrådene stadig har teologisk frihed til at vælge den præst, de ønsker.
- Det er mange år siden, undtagelsesparagraffen har været i brug, så afskaffelsen ændrer ikke på en praksis, men den sender et stærkt signal om, at kvindelige præster i dag er en fuldt ud integreret del af folkekirken, og at køn ikke har betydning for hverken faglighed eller kvalifikationer, siger Thomas Reinholdt Rasmussen.
Kirkeministeren udsteder nu en ny bekendtgørelse som ophæver undtagelsesbestemmelsen fra ligebehandlingsloven. Herefter vil det ikke længere være lovligt i folkekirken at indstille, ansætte eller fravælge kandidater til præstestillinger p.b.a. deres køn.
Læs hele Kirkeministeriets pressemeddelelse
HISTORIE
- Ligebehandlingsloven blev indført i Danmark 12. april 1978. Den forbyder forskelsbehandling af mænd og kvinder i forhold til ansættelsesvilkår. Loven bygger på EUs ligebehandlingsdirektiv fra 1976.
- "Bekendtgørelse om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår præstestillinger" trådte i kraft 10. juli 1978 og gælder præstestillinger i folkekirken og tilsvarende stillinger i andre trossamfund.
- Bekendtgørelsen er anvendt en enkelt gang på folkekirkens område i 2014, hvor et menighedsråd henviste til den efter en klage over et stillingsopslag, hvor de søgte en mandlig præst. Ligestillingsnævnet gav klageren medhold, da ønsket om en mandlig præst ikke var teologisk begrundet.
