To nordjyske kirker nomineret til arbejdsmiljøpris
Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring og Abildgård Kirke i Frederikshavn er blandt de nominerede til Folkekirkens Arbejdsmiljøpris, som uddeles for første gang.
Af Ingeborg Marie Nielsen
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd uddeler for første gang en pris til en arbejdsplads, som har ydet en ekstraordinær indsats for det gode arbejdsmiljø og kan inspirere andre folkekirkelige arbejdspladser.
Ud af 15 indstillinger er der nomineret tre kirker, som i særlig grad har arbejdet fokuseret for bedre trivsel f.eks. ved systematik i arbejdsmiljøarbejdet, dialog på tværs eller gode relationer i arbejdsfællesskabet.
De tre nominerede arbejdspladser i 2023 er:
- Abildgård Kirke, Frederikshavn Provsti
- Sct. Catharinæ Kirke, Hjørring Sdr. Provsti
- Vor Frelsers Kirke, Skads Provsti i Esbjerg
Den endelige vinder af Folkekirkens Arbejdsmiljøpris udråbes på Folkekirkens Arbejdsmiljøråds møde sidst i november 2023.
Komiteen for udvælgelsen
- Bjørn Arberg, formand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd
- Inge Kjær Andersen, næstformand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd
- Bettina Ulstrup, medlem af Folkekirkens Arbejdsmiljøråds FU
- Signe Kølbæk Høg, medlem af Folkekirkens Arbejdsmiljøråds FU
Læs mere om Folkekirkens Arbejdsmiljøpris på Folkekirkens IntraNet