Bevarelse af kirkebygninger kræver rettidig omhu

Af Thomas Godsk Larsen og Anne-Sofie Holm (red. og forkortet af Presse & Kommunikation i Aalborg Stift - læs hele reportagen og info om webinar hos Lolland-Falsters Stift)

Rundt om i Danmark tårner smukke kirkebygninger sig op i storbyer, landsbyer og landskaber. De er en del af mange menneskers identitet og minder os dagligt om vores tro, historie og kulturarv. 

Men kirkebygninger er også dyre at vedligeholde og en stor økonomisk og ressourcemæssig opgave for de enkelte menighedsråd.

Derfor blev det to-årige projekt ”Differentieret vedligeholdelse af kirkebygninger” sat i søen i 2021 for udvikle en model til at gennemskue, hvordan og hvornår menighedsrådene bedst kan vedligeholde deres kirkebygninger.

15. marts præsenterede projektleder Maj Bjerre Dalsgaard så en differentieringsmodel og konkrete redskaber, som hun har udviklet for følgegruppen, der var samlet på Nationalmuseet i København.

Konkrete redskaber

Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Stift, Lolland-Falster Stift, Roskilde Stift, Ribe Stift og Viborg Stift. 

I samarbejde med Maj Bjerre Dalsgaard og Nationalmuseet har et provsti fra hvert stift afprøvet og videreudviklet den differentieringsmodel, som Maj Bjerre Dalsgaard har udviklet.

Modellen kategoriserer kirker med udgangspunkt i deres kulturhistoriske værdi og aktuelle brug. Kategoriseringen peger på forskellige vedligeholdelsesstrategier i fremtiden, som tager højde for kirkens kulturhistoriske værdi og for den konkrete brug. 

Formålet er en transparent metode for menighedsråd og provster til at skabe overblik til en prioritering af de økonomiske og menneskelige ressourcer i forhold til niveauet af vedligeholdelse.

Når projektet endeligt afsluttes om et par måneder, håber Maj Bjerre Dalsgaard at have udarbejdet et skema for langsigtet vedligeholdelsesplan, som man kan arbejde med i menighedsrådene. Det vil gøre det lettere for rådene at planlægge, prioritere og overlevere vedligeholdelsesopgaverne i kirken.

Stor kulturarv i tyndt befolkede områder

Projektet har også afdækket en særligt stor rigdom af vigtige og værdifulde middelalderkirker i de områder, hvor urbaniseringen har størst effekt. 

Derfor er det ikke muligt at løse udfordringerne alene ved at prioritere de økonomiske midler, da selv opretholdelsen af et minimumsvedligehold nogle steder vil være umuligt. Der er derfor behov for at finde andre bæredygtige løsninger for kirkebygningerne i de tyndtbefolkede områder.

”Den problemstilling er der nu et godt grundlag for at arbejde videre med. Projektet har givet gode og brugbare redskaber – det er nu, vi skal udvise rettidig omhu i forhold til, hvad der skal gøres langsigtet," sagde Maj Dalsgaard. 

Hun pegede på fire fremadrettede tematikker: Demografi, ressourcer, tilpasning af bygningsmassen samt salg, fredning og anvendelse.

Forslag om øget udligning af økonomien

Følgegruppemødet sluttede med en paneldebat mellem biskop Marianne Gaarden, provst Mette Moesgaard, menighedsrådsmedlem Susanne Møller, kongelig bygningsinspektør Stig Andersen og museumsinspektør og kirkekonsulent på Nationalmuseet, Morten Larsen.

Susanne Møller delte som menighedsrådsmedlem i Vejleby Sogn nogle af sine erfaringer med bygningsvedligeholdelse. 

Provst i Morsø Provsti, Mette Moesgaard pointerede, at det flere steder er en umulig opgave for menighedsrådene at skulle løfte bevaringen af national kulturarv alene. I hendes øjne er en øget udligning af økonomien på tværs af folkekirken et godt sted at starte.

”Kulturarven tilhører os alle sammen, og derfor bør det være et fælles ansvar at bevare den,” sagde hun.

Det var Kongelig bygningsinspektør Stig Andersen enig i.

”Det er rimeligt, at vi alle skal bidrage til kirker i tyndest befolkede område – de er bevaringsværdige, de er slet og ret national kulturarv,” sagde han.

Morten Larsen, der er museumsinspektør og kirkekonsulent på Nationalmuseet, pointerede, at der ikke findes nogen quick fixes, når det kommer til vedligeholdelse af kirkebygninger.

”Men dialog er en meget vigtig ting i en proces som denne. Mange problemstillinger, der ad åre kan blive meget alvorlige, kan undgås ved at tage en god og konstruktiv dialog med nogen, der ved noget om emnet – eksempelvis i forbindelse med konsulentrunderne,” sagde han.

Dialog og fælles problemerkendelse

Biskop Marianne Gaarden rundede dagen af med at glæde sig over, at der i projektet er udviklet konkrete og håndgribelige redskaber, som giver alle frivillige og professionelle aktører et fælles ståsted. 

"Vi har nu en styrket dialog med Nationalmuseet og de kongelige bygningsinspektører, og sammen med stifter, provstier og menighedsråd har vi fået en fælles problemerkendelse, der nu muliggør, at vi kan arbejde videre med de udfordringer, vi oplever lokalt så vel som nationalt,” sagde hun.