Fortsæt til hovedindholdet
2022
Nyheder

En frivillig forskel i folkekirken 

Ny serie sætter fokus på frivillighed i folkekirken i Nord-, Midt- og Vestjylland, og vi søger derfor gode historier om frivillige, der gør en forskel i dit sogn. 

I Hjallerup træder cykelpiloter i pedalerne, så ældre kan komme rundt på egnen og få frisk luft.  

I Viborg tager frivillige fra sorgkorpset ud og møder mennesker, der har mistet en nærtstående. 

I Frederikshavn rykker besøgsvenner ud til mennesker, der trænger til selskab i hverdagen.  

I Brandstrup hjælper frivillige og nydanskere hinanden med at sætte cykler i stand. 

Der er mange eksempler på frivillige, der hver dag gør et kæmpe stykke arbejde for at skabe liv og fællesskab i folkekirken i Nord-, Midt- og Vestjylland.  

I en ny serie sætter vi fokus på, hvad der driver dem, og hvad frivilligt arbejde betyder for folkekirken.

Kender du en, der gør en forskel i folkekirken, så send en mail til: mail@frivilligforskel.dk og skriv gerne lidt om, hvorfor netop dén frivillige gør en særlig indsats i dit sogn.