Vi tænder lys de for børn, vi har mistet
Den 6. november afholder foreningen Forældre & Sorg sammen med Gug Kirke allehelgensgudstjeneste for forældre og pårørende, der har mistet et barn.
Søndag den 6. november 2022 klokken 14 afholder organisationen Forældre & Sorg allehelgensgudstjeneste. Det sker i samarbejde med flere kirker landet over samt på Færøerne. Her mindes vi de børn, som ikke er hos os længere. For budskabet fra arrangørerne er klart: Ingen må stå alene i sorgen.
I Nordjylland er det Gug Kirke, der afholder gudstjenesten for alle i regionen.
Til gudstjenesten bliver man budt velkommen af en frivillig medarbejder fra Forældre & Sorg, og under gudstjenesten kan man tænde et lys for sit barn og få læst sit barns navn eller kaldenavn op.
Efter gudstjenesten byder kirken på kaffe/te og saftevand.
Arrangementet er for alle forældre, som har mistet et barn. Uanset barnets alder. Pårørende er naturligvis også meget velkomne.
Se eller gense sognepræst Majbritt Grund Kristensen fortæller arrangementet, der også blev afholdt sidste år (video fra 2021):
Om foreningen Forældre & Sorg
Forældre & Sorg er for forældre, som har mistet et barn under graviditeten eller inden barnets 21. leveår.
Organisationen er et specialiseret tilbud om professionel terapeutisk støtte, og afholder forskellige arrangementer i løbet af året, herunder allehelgensgudstjenester i samarbejde med kirker landet over.