Landemode 2022

Efterårsregnen truer med at bryde løs, da klokkerne i Ansgars Kirke fredag klokken 10.15 ringer ind til den traditionsrige Landemodegudstjeneste. Forbipasserende kan betragte det noget særegne syn af præstekjoler og pibekraver på vej ned af travle Vesterbro. For traditionen tro starter årets Landemodegudstjeneste med procession af præster og provster, ført an af biskop Thomas Reinholdt Rasmussen og ny stiftsamtmand Trine Hede.

Kreering af ny provst 

På grund af renovering af domkirken er det Ansgars Kirke, der denne sidste dag i september lægger (kirke-)rum til Landemodegudstjenesten. Provst Line Skovgaard Pedersen går på den blå prædikestol i den store kirke i Aalborg.

Læs prædiken ved Landemodegudstjenesten her

Herefter træder biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, iklædt bispekåben, op til alteret. Dagens gudstjeneste har nemlig også kreering af en ny provst på programmet. Niels Christian Scheel Lassen er 1. juni tiltrådt som provst i Hjørring Søndre Provsti, og i dag skal biskoppen kreere ham.

"Som provst er du leder. Men det er du i kraft af verdslig lov. Ikke i kraft af evangeliet. Som provst skal du lede præsterne på bedste beskub og til fælles glæde, og du skal føre tilsyn med menighederne og økonomien. Her er du leder efter verdslige regler og i verdslige forhold. Og som bærer af et embede, skal du opfylde de krav og forventning, der følger med embedet. Her har du pligter og beføjelser. Men religiøs leder …? Nej, det handler det ikke om.", lyder det fra biskoppen til den nye provst.

Læs hele biskoppens tale til provst Niels Christian Scheel Lassen her

Biskoppens beretning

Efter en stemningsfyldt Landemodegudstjeneste, bevæger en stor del af deltagerne sig videre mod Gammel Torv 4 i Aalborg Centrum. Her venter en bid mad, inden biskop Thomas Reinholdt Rasmussen går på talerstolen i den store sal i Folkekirkens Hus. Det er blevet tid til biskoppens beretning om årets gang i stiftet.

Og biskoppen kommer vidt omkring i sin tale. 

Folkekirkens nye intranet, bekendelsesskrifterne, præstesituationen og arbejdsmiljø er blot nogle af overskrifterne i den næsten 40 minutter lange tale, hvori biskoppen også takker de mange, han har arbejdet og samarbejdet med i årets løb.

'Vi må ikke have så travlt'

Også strukturforandringerne får ord med på vejen fra biskoppen:

- Det er klart, at folkekirken i disse år er inde i de samme strukturforandringer, som resten af samfundet. Folkekirken er ikke en isoleret ø, som tidens strøm går uden om. Også folkekirken må opleve, at lokalsamfundet forandrer sig, og at handlende forsvinder, og skoler lukker. Det tvinger os til at tænke os om. Hvis folkekirken ikke er lokalt forankret, dør den, lyder det fra biskoppen med henvisning til de strukturforandringer, der rammer alle dele af samfundet, også folkekirken. 

- Vi må ikke have så travlt, at vi ikke har tid til at standse op, når et menneske kontakter os. Vi skal have tid til samtaler og møder med mennesker, for det er her også her, at folkekirken er afgørende, minder biskoppen om fra talerstolen.

Nej tak til regeringens forslag om reducering af teologiuddannelsen

Biskoppen slår i sin beretning også fast, at der ses med bekymring på regeringens nye forslag om at ændre teologiuddannelsen fra fem til fire år, så kandidatdelen på teologiuddannelsen nedjusteres fra to til et år.

- Det er helt afgørende for folkekirken, og for en nærværende forkyndelse, at have dygtige og veluddannede teologer, siger biskoppen i sin tale, og pointerer samtidigt, at han ser positivt på §1-uddannelsen, hvor man bygger ovenpå en akademisk uddannelse med en tre-årig teologisk efteruddannelse. 

- Det afgørende er, at de netop i kraft af en tidligere akademisk uddannelse har lært at forholde sig ret i de mange spørgsmål, der kan opstå. Og derudover bliver de skolet i teologien, lyder det fra biskoppen, der samtidigt takker Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift som værende en drivkraft bag den store interesse i teologisk efteruddannelse.

Frihed som omdrejningspunkt

Frihedsspørgsmålet har været omdrejningspunktet for mange af de offentlige debatter i 2022, og biskop Thomas Reinholdt Rasmussen fremfører i sin Landemodeberetning, at der i den offentlige debat om for eksempel præsters ret til at vie personer af samme køn og i debatten om kvindelige præster har manglet en grundlæggende debat om frihedsbegrebet.

- Samtidig skal vi være tydeligere i definitionen af folkekirke. Vi er ikke en statskirke, men en folkekirke, der er båret nedefra. Derfor kan staten ikke diktere præsternes forkyndelse. Præsterne vælges af menighedsrådene, der vælger den præst, som de synes repræsenterer den evangelisk-lutherske forkyndelse hos dem, lyder det fra biskoppen.

Opprioritér det mellemkirkelige arbejde 

Også det mellemkirkelige arbejde og det økumeniske arbejde får et par ord med på vejen. Noget, biskoppen gerne ser meget mere af i stiftet:

- Mange af de nye borgere, der kommer til landet, er kristne, og folkekirken er nødt til, hvis den vil være folkekirken, altså kirken for og i det folk, den er i blandt, også at være kirke her. Det kan sine steder betyde en anden folkekirke end vi er vant til, men sådan må det være, når kulturer mødes. Folkekirken er kun folkekirke, når den er det sammen og med det folk, der bor i landet.

Kl. 14.00 går biskop Thomas Reinholdt Rasmussen igen fra talerstolen og kan nu også skrive den lange titel Landemodeberetningstaleholder på CV'et. 

For de fleste er Landemode 2022 nu slut. Dog fortsætter biskop, provster og stiftsamtmand de såkaldte Landemodeforhandlinger i bispegården. 

Og regnen? Den ser ud til at være gået på weekend.

Se flere billeder fra Landemodegudstjenesten her:
(foto: Lars Horn/Baghuset)