Ordination torsdag d. 11.aug. 2022 i Hasseris Kirke
Salmer: 4-302-486-291(v.2-3) -motet-179-30
Ordinand: Anne Marie Munk Sørensen
Af biskop Thomas Reinholdt Rasmussen
Kære ordinand
Det ord af den hellige skrift, som jeg vil lægge dig særlig på sinde på denne din ordinationsdag, skriver apostlen Paulus til Timotheus:
"Jeg påminder dig om at den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed".
Kære Anne Marie
Det kan ske, at man virkelig vil det, man har sat sig for. Det kan være noget, man brænder for. Det kan være noget, der flammer op. Det kan være noget, man virkelig mener, er afgørende i ens liv og for, hvorledes det skal forstås.
Her bag mig finder vi et klart eksempel noget sådan. Det er det omfattende kunstværk her i koret af Hasseris Kirke. Der er Adi Holzers og Niels Helledies omfattende og iøjnefaldende udsmykning af koret. Det tegner rummet og givet hele kirken tyngde og farve.
Der var debat om kunstværket i sin tid, men menighedsrådet stod fast og godt det samme, for det er et både væsentligt og forkyndende værk.
Og her til aften vil vi lige koncentrere os om Niels Helledies værk. Helledie, der døde 94 år gammel her i foråret, var en utroligt produktiv kunstner. Hans værker havde mange facetter, men særligt korset arbejde han med gennem fem årtier.
Der var en stadig mere forfinet og teologisk præcis komposition, der sammenføjede korset med opstandelse i et og samme kunstværk. I et og samme udtryk. Et teologisk håndværk. Korset havde hos ham noget stabilt midt i opstandelsens levende verden.
Men her i Hasseris Kirke sker der noget nyt. Her er noget anderledes, end der ellers er i Helledies korsskulpturer. Her er der noget andet på færde.
For der er en bevægelse i dette værk. Der er en bevægelse, som vi ellers ikke ser i Helledies skulpturer. Den ene arm på Kristus har løsnet sig fra korset.
Det er blevet beskrevet nogle steder som en moderne udgave af korsnedtagelsen. Det er muligt. Men jeg tror ikke, det er hele fortællingen.
Jeg tror, den bevægelse også peger på noget andet. Det peger på kærlighedsomfavnelse. Kristus har som Guds udtrykte kærlighed løsnet armen for at tage os i favn.
Bevægelsen er første del af en omfavnelse. En omfavnelse fra korset. En omfavnelse af den korsfæstede.
Ham, der statisk hænger på korset, får bevægelse i den kærlighed, han favner os med.
Det er Helledies udtryk her i kirke.
Og kære ordinand.
Det er jo den bevægelse, du skal forkynde og tale om. Du skal undervise konfirmander i den bevægelse, og du skal møde mennesker med den bevægelse. Den bevægelse, der ved, at korset er der, og at kærligheden i det rækker ud. Kærligheden skjult i korset.
Du skal nu være præst. Du skal prædike, forkynde, undervise. Samtale. Du skal vide, at det er gennem den gode begravelsestale, den gode prædiken, den gode konfirmandundervisning, at mennesker gennem folkekirken møder det evangelium, der kan flytte vores verden fra mørke til lys.
Det er i kerneopgaverne, at verden forandres. Og alt skal pege henimod ham, der tager os i favn fra korset.
Jeg ved, du holder meget af møde med mennesker, og det er også her, at evangeliet finder sted. Det finder sted i mødet med mennesker, og i mødet mellem Gud og mennesker.
Præst i en evangelisk kirke er man kun i mødet eller, rettere sagt, i kaldet. Det er, når mennesker kalder dig til en barnedåb, til en begravelse eller til en gudstjeneste ved at møde op, at du kaldes og genindsættes som præst.
Når ingen kalder, så er vi ikke præster. Præst er vi kun i kaldet. Kun der vores mennesket kalder os til at møde dem med evangeliet.
Det er nu din opgave. Jeg er helt tryg ved at ordinere dig i dag og sende dig ud for at virke i folkekirken. Det kan kun blive godt.
Og husk på billedet her fra Hasseris Kirke om den korsfæstede, der rækker sin omfavnende hånd og arm ud til os for at tage os i favn. Midt i korset er kærligheden. Midt i uroen findes nåden. Midt i livet møder vi Gud. Med kraft og kærlighed og besindighed, som Paulus udtrykker det.
Det er det ord, vi og du vedvarende skal huske på og vide, at i arbejdet er vi båret af ham, der omfavner os fra korset.
Amen
