I dette afsnit ser vi nærmere på, om der er en gruppe af frivillige, folkekirken skal være bedre til at få fat i fremover.

Vi besøger et internationalt fællesskab, hvor Astrid står ved tavlen og underviser i dansk. I Vor Frelsers Kirke i Aalborg sætter Anette sit præg på, hvad der skal ske på sommer-camp, og så har Karin taget turen fra Ikast til Roskilde for at hjælpe på kirkefestivallen Himmelske Dage.

Folkekirken skal turde spørge

Der er travlt i mad-, krea- og byggeværkstederne på Giv Lyd sommercamp i Vor Frelsers Kirke i Aalborg. I køkkenet smager Anette Østergaard saltkaramel til, mens en gruppe drenge borer og hamrer på sæbekassebiler udenfor.

-Meget af det handler om at facilitere. Det er børnene, der løser opgaverne, og så er jeg med til at sætte dem i gang og vejlede, siger Anette Østergaard.

Hun har været frivillig på campen flere somre, og det motiverer hende at løfte sådan en opgave sammen med andre.

-Vi er en masse mennesker involveret for at få skabt et program, planlægge aktiviteter, købe ind osv. At se, hvordan vi sammen kan løfte det og opleve, at børnene har det sjovt og rart og opbygger nye venskaber, det kan jeg kun se det meningsfulde i, siger hun.

Vi skal appellere mere til de højtuddannede

Anette har hjemmeboende børn og er 38 år gammel, og folkekirken kan blive bedre til at rekruttere flere frivillige som hende.

"Når vi ser på den generelle frivillighed, så er det største antal her i aldersgruppen 30’erne og 40’erne. Og ikke nok med det, så har de også fuldtidsarbejde, overarbejde og hjemmeboende børn. Det er den gruppe, der er flest af, men de lægger så færre timer."

Birgitte Graakjær Hjort, leder af viden og udvikling i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Vi tænker måske nogen gange i folkekirken, at dem kan vi ikke spørge, fordi de ikke har tid. Men det er lige præcis dem, vi skal spørge, hvis vi vil matche og lade os inspirere af, hvad der sker i den generelle frivillighed, siger Birgitte Graakjær Hjort, leder af viden og udvikling i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Og når det kommer til at rekruttere højtuddannede, kan folkekirken også blive bedre.

-Noget af det, vi er dårligst til i folkekirken, er at rekruttere de højtuddannede. Vi kan se, at dem har de mange af i andre frivillighedssektorer, og vi har meget få. Så hvis vi vil udvikling, så skal vi appellere mere til de højtuddannede, end vi gør i dag. Det betyder også noget for, hvilke opgaver vi rekrutterer til. De højtuddannede gider ikke alt for meget af det praktiske. De vil bruge deres faglighed noget mere - være med til at forme noget og have indflydelse, siger hun.

Netop det at kunne sætte sit præg på kirkelivet er væsentligt for Anette Østergaard. Hun har været initiativtager på flere projekter i kirken og har blandt andet været med til at starte et kvindefællesskab op.

-Der er noget med det her ejerskab. Det er vigtigt, at man på en eller anden måde kan få lov til at tage del i noget og byde sig til, med det man kan og er optaget af, siger hun.

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen fortæller, at det frivillige arbejde betyder, at folkekirken kan være til stede på en måde, som den ellers ikke ville kunne.