Fortsæt til hovedindholdet
2021
Nyheder

Bispevalget udskrevet

I dag mandag den 26. april har Kirkeministeriet udskrevet valg til valg af ny biskop over Aalborg Stift. Bispevalget bliver afholdt senere på året, og den nye biskop tiltræder inden udgangen af 2021.

Biskopper med hænder på hoved af biskop foran alter

Bispevielsen finder sted den 12. december 2021. Her deltager landets biskopper, biskopper fra hele Norden, H.M. Dronning Margrethe 2. m.fl. 
Foto: PH Bergmann Fotografi

Afstemningen indledes senere på året, og hvis en af kandidaterne får mere end 50 procent af stemmerne, kan valget være afgjort allerede i første valgrunde.

Indtil videre har to kandidater meldt sig. Det drejer sig om:

Kandidater kan melde sig indtil den 21. juni, hvorefter valgbestyrelsen har en uge til at sikre sig, at kandidaturet er gyldigt. 
Først den 28. juni er de ovenfor nævnte kandidater derved officielle kandidater. 

Valget foregår ved urafstemning, og det er valgbestyrelsen, som fastsætter, hvornår afstemningsmaterialet skal udsendes til de stemmeberettigede.

Det er menighedsrådsmedlemmer, præster og valgmenighedsrepræsentanter i Aalborg Stift, der kan stemme ved bispevalget. Der er 1761 stemmeberettigede i Aalborg Stift.

Den nye biskop tiltræder 1. december 2021, og bispeindsættelsen finder sted den 12. december 2021 i Aalborg Domkirke.

Aalborg Stifts nuværende biskop, Henning Toft Bro, går på pension ved udgangen af oktober 2021 efter godt 11 år i embedet. 

LÆS OGSÅ: Biskop Henning Toft Bro går på pension

Læs mere om valgprocedure, valgmøder og datoer på siden om bispevalget, der løbende vil blive opdateret igennem valgperioden indtil den nye biskops tiltrædelse og indsættelse i december 2021.

Læs Kirkeministeriets pressemeddelelse.

Læs Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse ved bispevalget i Aalborg Stift.