Gudstjenesteforslag blev tryktestet

Ellen Aagaard Petersen

"Vi er her for at lytte", sagde Marianne Christiansen, da hun på vegne af de tre biskopper, som leder folkekirkens gudstjenestearbejde, bød velkommen til liturgikonferencen lørdag i Fredericia. Omkring 140 indbudte deltagere fra stifter og kirkelige organisationer var samlet, mens andre 120 var med digitalt for at debattere biskoppernes seks forslag til fremtidens gudstjenestearbejde. 

LÆS OGSÅ: Biskopper sætter seks forslag til gudstjenestearbejdet til debat

De tre biskopper indbød bredt til konferencen for at "trykteste" deres forslag, og indtrykkene fra debatten skal bruges til at bearbejde forslagene, før de lægges frem til beslutning på bispemødet til januar.

Hvad skal et "Liturgisk Forum"?

Særligt forslaget om at oprette et "Liturgisk Forum" blev diskuteret indgående. Det lægger op til, at to medarbejdere tilknyttet Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Kirkemusikskolerne sammen med såkaldte ad hoc-grupper skal arbejde kontinuerligt med liturgisk dannelse og fornyelse og udgive nye Salme- og Alterbogstillæg hvert femte til tiende år.

Vil det føre til en centralisering af den gudstjenestefornyelse, som vi har tradition for at lade vokse nedefra?, spurgte sognepræst, Agnethe Raahauge. Og bør et sådant forum have en udløbsdato, eller skal gudstjenesten konstant fornyes i fremtiden, ville formand for Indre Mission, Hans-Ole Bækgaard vide?  

Sognepræst Kristoffer Garne advarede om faren for, at et liturgisk forum kan komme til at skubbe så meget til fornyelsen, at det skrider: 

- I stedet for at give et liturgisk forum opgaven at udvikle nyt og udgive alterbogstillæg løbende, kunne man give det til opgave at samle overblik over, hvad der allerede sker, foreslog han.

Andre bakkede op om forslaget. - Det er vigtigt at have et sted med liturgisk indsigt, så vi ikke i sognene hele tiden skal begynde forfra, sagde Inge Lise Pedersen fra Københavns Stiftsråd. 

Biskopperne skal inddrage de kritiske og konstruktive spørgsmål i det videre arbejde, siger Elof Westergaard. Marianne Christiansen er enig:

- Jeg tager med mig fra dagen, at vi skal arbejde videre med forslaget om et liturgisk forum, så det står mere klart, hvor dette forum kan fungere i praksis, og hvordan det kan bidrage til at styrke gudstjenestelivet.

Nadverkommission?

Fornyelse af nadverritualet blev også diskuteret grundigt. Hvor biskoppernes forslag indeholder et kommissionsarbejde for dåbsritualet, lægger de for nadverritualerne op til en fornyelse gennem flere variationer i Alterbogstillæget. Det fik flere til at efterlyse det grundigere arbejde, en kommission indebærer, også for nadveren. 

Debatten gjorde indtryk på biskop Tine Lindhardt:

- Gudstjeneste, dåb og nadver står helt centralt i kirken og optager os og er noget, vi er fælles om. Skal jeg nævne en enkelt ting fra debatten, var der bredt et ønske om at man også nedsætter en kommission til at arbejde med forslagene vedrørende nadver. Det synes jeg er vigtigt at lytte til. Nadveren er et sakramente som også dåben, så selv mindre ændringer kalder på grundig behandling, teologisk som kirkeligt og folkeligt. 

Liturgisk dannelse af næste generation

Kathrine Fischer fra børne- og ungdomsorganisationen FDF roste biskopperne for at foreslå at arbejde med nadverritualet fx ved friluftsgudstjenester og sommerlejre:

 - Men husk også børnegudstjenesten i den lokale kirke, hvor vi oplever, at præster ofte springer nadveren over, fordi det er besværligt med børn. Vi ønsker, at det skal prioriteres at fejre nadver også til børnegudstjenester i den lokale kirke.

Graden af frihed for den enkelte kirke og forståelsen af, hvad der ligger i biskoppens liturgiske tilsyn, blev også diskuteret ved konferencen, som ifølge de tre biskopper gav gode pointer at arbejde videre med:

- Jeg var utrolig glad for mødet, og den meget mangfoldige debat, der var. Der er tydeligvis noget på spil for os alle, fordi vi holder af søndagens gudstjeneste, siger Elof Westergaard efter konferencen. 

Marianne Christiansen er enig: 

- Jeg tager også med mig, at dagen viste, at hele folkekirkens bredde har sit centrum i gudstjenesten.

LÆS MERE: Om Liturgiarbejdet i folkekirken.