Invitation til pressen: Bispevielse Aalborg Stift 2021
Obs: Kræver akkreditering
PRESSEMEDDELELSE:
Det er ikke hver dag, at alle landets biskopper, Kirkeministeren og H.M. Dronningen er samlet ét sted. Det er de den 12. december 2021 i Aalborg, sammen med i omegnen af 600 inviterede gæster, til bispevielsen af Thomas Reinholdt Rasmussen i Aalborg Domkirke.
Bispevielsen starter med en procession med stiftets præster, provster og de danske og udenlandske biskopper. De starter udenfor kirken og ender indenfor, hvor højtideligheden fortsætter. Thomas Reinholdt Rasmussen er nummer 59 i rækken af biskopper over Aalborg Stift. Til indsættelsen prædiker han, mens biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, holder tale og forestår selve ordinationen.
Ansatte fra Presse og Kommunikation i Aalborg Stift er behjælpelige hele dagen, hvis der er spørgsmål eller udfordringer undervejs.
Praktisk
Dato: 12.december 2021
Tid: 14.00
Sted: Budolfi Kirke, Algade 40, 9000 Aalborg
Akkreditering
For at kunne deltage i bispevielsen er det nødvendigt med akkreditering, hvilket også fungerer som tilmelding.
Ansøgningsfrist for akkreditering er onsdag den 8. december kl.14.00. Ansøgninger, der modtages herefter, kan ikke efterkommes.
Grundet pladsbegrænsning i domkirken, er det kun muligt at få plads i en pressepool ved den røde løber ude foran domkirken. Kun akkrediterede har adgang i pressepoolen.
Ansøgningen sendes til: sklk@km.dk
Ved ansøgning skal følgende oplyses:
- Navn på medie
- Adresse på medie
- Navn på ansøger
- E-mail og telefonnummer på ansøger
- Funktion (journalist/fotograf)
Er du freelancejournalist/fotograf, skal du oplyse, hvilket medie og redaktør du har en forudgående aftale med.
Når akkrediteringen er givet
De akkrediterede modtager en mail onsdag den 8. december med program for bispevielsen samt praktiske informationer om adgangskort og mødetidspunkt.
Pressekontakt
Sofie Klingberg Kruhøffer, Presse- og kommunikationsmedarbejder 6161 0142
Sandra Rask Petersen, Presse- og kommunikationsmedarbejder 9393 4008
Marie Hoehl Tolstrup, Presse- og kommunikationsmedarbejder 3061 1430