Glædelig advent!
Når man leger med børn, opdager man, at de har deres glæde i gentagelsen. Flere gange kan turen gå ned af en rutsjebane og selvom, man synes, at nu har der været ture nok, så skal det hele gentages igen – til stor glæde. Igen og igen skal det gentages. Det er selve glæden. Måske er det i virkeligheden det, der også menes med at blive som børn på ny: At vi glæder os ved gentagelsen.
Der er en glæde i gentagelsen. Således også til jul, hvor tingene gerne skal gentages, for at være jul på den rigtige måde. Adventskransen skal hænge eller stå lige der, hvor den hang sidste år, og måske er den eneste ikke-gentagelse, at kalenderlyset er lidt anderledes end ellers. Juleglæde er også gentagelse.
Advent peger på gentagelsen. Der er en glæde i gentagelsen, som vi gerne må standse op ved, grunde over og tænke lidt på. For ofte er det som om, vi, med Søren Kierkegaards ord, spræller os trætte i mulighed. Måske ligger fornyelsen faktisk ikke i at udskifte alt, men i at gentage. Her er dybden. Her er glæden.
Når adventstiden kommer, så er vi igen klar i kirkerne: Gravstederne er granpyntede, koncerter er planlagt, og alverdens gode gudstjenester står i kø. Vi skal huske, at vi ikke holder juleafslutninger, men julebegyndelser, for det er det adventstiden handler om: At begynde julen igen.
Biskop
Thomas Reinholdt Rasmussen
