Landemodet 2023 - en festdag i Aalborg stift

Af Ingeborg Marie Nielsen

Læs biskoppens Landemodeberetning

Fredag morgen var et særsyn på Budolfi Plads, hvor Aalborg stifts præster i kjoler gik i procession ind i domkirken. 

Det gør de hvert år den sidste fredag i september, hvor biskop, stiftsamtmand, provster, præster, ansatte og menighedsråd alle er inviteret til den offentlige festgudstjeneste i forbindelse med det årlige "Landemode". 

Festgudstjenesten og mødet er en gammel tradition, hvor nye provster indsættes, biskoppen aflægger sin beretning om året, der er gået, og takker ansatte og råd for deres store arbejde i folkekirken. 

Velkommen til to nye provster

Læs biskoppens tale til provst Peter Jessen og provst Kristine Jersin

Under gudstjenesten er der altid kreering - eller indsættelse - af nye provster. 

I år var det provst Peter Jessen, som er blevet ansat i Frederikshavn Provsti, og provst Kristine Jersin, som er blevet ansat i Rebild Provsti. 

Så efter en flot prædiken af provst i Brønderslev Provsti, Lise Lundgren, blev begge indsat ved en særlig ceremoni, hvor biskop Thomas Reinholdt Rasmussen holdt tale.

"I skal lade menighederne være kirke på den måde, de bedst er kirke på - på det sted, der nu er deres, og I skal forsøge at understøtte det med økonomi, opmuntring og tilgivelse. Og vel skal I prioritere. Det er jeres opgave. Det er kun i himmerige, at overfloden er ubegrænset. Her på jorderige er tingene lidt anderledes. I må prioritere. I må forvalte. I må beskrive. Men hele tiden med det for øje, at der ikke må være et sted, hvor evangeliet ikke kan rækkes," sagde biskoppen til de to nye provster," sagde han.

Hvilken stat vil vi have?

Efter festgudstjenesten var der frokost i Folkekirkens Hus, før biskoppen trådte op på podiet for at aflægge sin beretning. 

Han tog fra begyndelsen fat på en begivenhed, som i 2022 sendte rystelser gennem folkekirken, og fik konsekvenser alle danskere, nemlig regeringens beslutning om at fjerne Bededag som helligdag.

"Først troede jeg faktisk, at man havde skrevet forkert og mente en fridag, for helligdage er jo ikke statens område, sagde biskop Thomas Reinholdt Rasmussen. 

Folkekirken er i grundloven defineret som evangelisk-luthersk, og det betyder, at kirken ikke har verdslig magt. Omvendt betyder det også, at staten ikke blander sig i forkyndelsen. Talen er med andre ord fri. 

"Men her overtrådte staten det princip og blandede sig i forkyndelsen. For der var ikke sket en fejl. Bededag blev udpeget som den helligdag, man bedst kunne undvære, så derfor skulle den afskaffes".

Tilbage står for biskoppen essensen, som er det grundlæggende spørgsmål: hvilken stat er det, der dukker op, når røgen har lagt sig? Hvilken stat ser vi? Og hvilken stat vil vi have?

Bededag er afskaffet som nødvendig kirkedag, men præster og sogne bestemmer selv, hvilke gudstjenester, de ellers vil holde, og biskoppen anbefaler at holde gudstjenesten og traditionen om Bededag i live.

Kulturarv og grøn omstilling

Thomas Reinholdt Rasmussen kom også ind på folkekirkens indsigelsesret mod vindmøller, som er en statslig forvaltningsopgave.

Folekirken er allerede langt i den grønne omstilling og ønsker ikke at kæmpe mod hverken vindmøller eller solceller. Tvært imod.

"Det er altså ikke, som Kommunernes Landsforening, KL, lidt ufint har antydet, folkekirken som kirke, der har noget imod vindmøller. Enhver med fornuft og indsigt kan høre, at det ikke er en funktion af evangeliets forkyndelse at forvalte vindmøllesager.

Indsigelserne er da også til at overse. I Aalborg stift har der ikke været nogen de sidste to år. På landsplan har der de sidste ti år været 25.

Indsigelsesretten er et incitament til at gå i dialog, så vindmøller og lignende kan få den bedste placering til gavn for alle. Man taler sig med andre ord frem til gode placeringer, også efter indsigelser.

"Hvis vi ikke har indsigelsesretten, kan man sagtes tænke sig til, at lysten til dialog fra kommunernes side vil være mindre. Spørgsmålet, som KL og alle vi andre bør forholde os til, er i stedet: hvor meget skal kulturarven fylde i forhold til den grønne omstilling?"

Folkekirken skal give håb

Biskoppen uddybede også dåbskommissions arbejde, som er et af flere projekter forankret i Aalborg Stift med ham selv som formand. 

Det er et stort og spændende arbejde, og skal der udarbejdes et nyt ritual, skal det fremlægges til afprøvning i kirkerne primo 2025, hvor det kan afprøves.

Herefter berettede han blandt andet om en verden i forandring, hvor en institution som folkekirken ikke blot kan hvile på traditionen, men alle skal kunne svare på, hvad folkekirken er her for. 

Han svarer selv, at folkekirken grundlæggende er her for håbets skyld:

"Håb til spæde døbte, håb til forældre, håb til mennesker på vej gennem livet, håb til dem, der tager afsked med deres kære. Det er for mig at se folkekirkens egentlige bidrag. Håb – håb og trøst."

Samtidig må folkekirken være det sted, hvor man ser på folk med værdighed, og det gælder også, når det handler om arbejdsmiljø.

Enhver skal kunne gå på arbejde i folkekirken med glæde og værdighed, og det kræver et godt arbejdsmiljø. Det kræver også god ledelse, som det blev diskuteret på et ledelsesseminar i Folkekirkens Hus i september. 

"Initiativet blev taget af formand i Vodskov Kirke, Hans Jørgen Dalum, og det er vigtigt, at netop viljen og initiativet til at finde gode løsninger for arbejdsmiljøet lige så vel kommer fra menighedsrådene og de ansatte som fra mig og provsterne. Det prioriteres højt, og det skal prioriteres højt af alle". 

Som opfølgning på ledelsesseminaret inviterer Aalborg Stift i november til en visionsaften for stiftsråd og provstiudvalg, som skal sætte samtalen i gang. Planen er, at visionsaftenen efterfølges af lignende og andre initiativer.

I 2024 er der menighedsrådsvalg, og biskoppen takkede i sin beretning de afgående medlemmer for godt samarbejde. Der skal tales nye medlemmer ind i rådene, og han glæder sig til at møde alle de nye folk.

Til sidst takkede han alle gode kræfter - frivillige som ansatte - for samarbejdet det forgange år.