Menighedsråd, provstiudvalg og stiftet fastlægger altid i tæt samarbejde rammerne for et nyt byggeri, så man tidligt i forløbet får indhentet den nødvendige faglige og økonomiske viden.
Stiftsadministrationen yder rådgivning fra start til slut, evt. med hjælp fra eksterne konsulenter (find listen over eksterne konsulenter nederst på siden her)
Fælles byggevejledning
Stifterne har i fællesskab udarbejdet en vejledning til brug for menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med deres behandling af bygge- og anlægsopgaver. Vejledningen er tilgængelig på Folkekirkens IntraNet
Håndbogen består af en lang række korte vejledninger, der i oversigtsform beskriver fremgangsmåden i forskellige typer af sager vedrørende folkekirkens bygninger og arealer. Den guider, når der skal bygges, sættes i stand, købes eller sælges fast ejendom. Fra håndbogen er det muligt at udskrive den vejledning, der er relevant for et konkret projekt.
Har du som rådgiver ikke adgang til den digitale arbejdsplads, hvor den altid opdaterede vejledning, menighedsråd og provstiudvalg bruger, har fast plads, kan du finde den senest opdaterede version i printvenlig udgave her. Hent printvenlig udgave af vejledningen om bygge- og anlægsopgaver (åbner som pdf).