Fortsæt til hovedindholdet
2023
Nyheder

Kirkeministeren besøgte Aalborg Stift

Det er vigtigt, at vi har en god og respektfuld samtale, siger biskoppen efter møde med kirkeministeren i Bispegården. 

Kirkeministeren fik også hilst på medarbejderne i Bispegården, her uddannelseskonsulent Oral-Franciz Valgaard Shaw. 

Af Ingeborg Marie Nielsen

Det var en smukt snedækket bispegård, som kirkeminister Louise Schack Elholm drejede op til torsdag d. 9. marts. 

Her havde hun aftalt et hilse-på møde med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen og kontorchef Helle Hindsholm i nordjyske omgivelser. 

Efter en rundvisning var der god tid til at tale om væsentlige anliggender i stiftet og det fremtidige samarbejde med ministeren og ministeriet.

- Det var et godt besøg, hvor vi fik vendt aktuelle sager og problemstillinger. Det er vigtigt for begge parter, at vi har en god og respektfuld samtale og kan række ud til hinanden i alle henseender. I Aalborg Stift er der altid en åben dør til oplysning og samarbejde om folkekirkens udvikling og interesser, siger Thomas Reinholdt Rasmussen.