”Ind under jul, hvor er det trist.”
Sådan skriver Jonas Lie i den gamle sang, der nu desværre er gledet ud af den nuværende højskolesangbog.
Ordene har altid anfægtet mig lidt, for hvis der er noget, jeg elsker og holder af, så er det dagene lige op til jul, hvor alt forhåbentlig er på plads. Træet venter ude på terrassen, og anden er endnu ikke taget op af fryseren. De dage, hvor forventningen er stor, og der begynder at sænke sig en ro over livet.
Men Jonas Lie har alligevel lidt ret, for selvom han peger på snefog og kulde og korte dage, så er der også noget med denne fylde i tiden, som også kan stemme sindet lidt vemodigt.
”Sorrig og glæde de vandre til hobe”, som Kingo skriver, og det er sådan, at fylden ofte kan ledsages af fornemmelse af tomhed.
Sådan er det sikkert at være menneske. At vi hele tiden er spændt ud mellem glæde og sorg, liv og død, nåde og sandhed. Brorson skriver i sin julesalme, at ”når hjertet sidder mest beklemt/da bliver frydens harpe stemt/at den kan bedre klinge/og knuste hjerter føler bedst/hvad denne store frydefest/for glæde har at bringe.”
For julen er en glæde. Jeg holder meget af den. Som barn var det selvfølgelig træet og gaverne, men som tiden er gået, har fokus flyttet sig for mig. Det er selvfølgelig den gode julefest, men nu er det faktisk de ord, der indleder juleevangeliet: ”Og det skete i de dage”.
Der er en tyngde og en klang i de ord, der for mig er hele julens fylde. Når jeg hører dem i kirken juleaften, så kan jeg næsten fysisk mærke, hvordan de sætter sig i kroppen på mig. Det skete. Derfor skal præsten også helst læse dem langsomt og roligt, for det er virkelig gode ord, der skal sætte sig.
For julen sker jo. Den kommer til os. Det er det, det hele handler om; at Gud kommer til os som et spædbarn i krybben julenat. Ikke som en mægtigt straffende herre med hævet sværd, men som et grædende, sårbart spædbarn. Udleveret til verden. Udleveret til hinanden.
For julen sker og ind under jul kan det næsten fornemmes. Og så bryder lyset igennem. Det fanger Jonas Lie også i de sidste ord i julesangen, at ”netop som jord ej mer kan råde/kommer et frelsens væld af nåde/så kommer jul”.
Så kommer jul. Så sker det også i vore dage. Og derfor kan vi ønske hinanden en rigtig glædelig jul.
Biskop
Thomas Reinholdt Rasmussen
