Stor klimakortlægning skal sætte retningen for den grønne omstilling i folkekirken

Af Tove Stausholm Krogsgaard, Folkekirkens Grønne Omstilling, red. af Ingeborg Marie Nielsen, Aalborg stift
 

Over hele landet arbejder menighedsråd og ansatte i folkekirken hver dag for at bidrage til den grønne omstilling.

Sammen med en række konkrete anbefalinger skal en ny stor klimakortlægning nu sætte retningen for kommende indsatser for at nedbringe CO₂-udledningen og bidrage til det nationale CO₂-reduktionsmål for 2030. 

Kortlægningen er gennemført af konsulentvirksomheden Provice for Folkekirkens Grønne Omstilling.

Biodiversiteten på en række af landets kirkegårde er også opgjort, så undersøgelsen kan bruges til at pege på, hvor biodiversiteten kan øges.

Med projektet håber Folkekirkens Grønne Omstilling at nå ud til menighedsråd og provstier landet over, så kortlægningen bliver et arbejdsredskab til det lokale arbejde med grøn omstilling.

Stadig meget at gøre

Mange steder arbejder menighedsråd og ansatte allerede målrettet med grøn omstilling, men klimaregnskabet viser, at der stadig er meget at gøre. 

Peter Birch, biskop i Helsingør Stift og formand for Folkekirkens Grønne Omstilling mener, at undersøgelsen vil spille en motiverende rolle i folkekirkens arbejde.

- Bevidstheden om, at det her er et fælles projekt, hvor vi alle bærer med, er et vigtigt perspektiv at have med. Også når man som kirketjener indkøber nye LED-pærer eller sorterer et lille stykke plastik for sig og måske en gang imellem kan tænke, at det vist ikke rigtigt betyder noget, hvad man gør i de små lokale enheder. Men en af folkekirkens styrker er, at den er stor, den er meget bredt forankret folkeligt og geografisk, og den er forvalter af vigtige ressourcer. Derfor håber jeg, kortlægningens resultater og anbefalinger er noget, menighedsrådene, medarbejderne og resten af folkekirken vil tage til sig og arbejde med på, siger han. 

Skal inspirere

Den landsdækkende kortlægning glæder også by-, land- og kirkeminister Morten Dahlin.

- Det er den største kortlægning af sin art herhjemme, og resultaterne giver folkekirken, med alle dens bygninger og jorder over hele landet, et stærkt udgangspunkt for at bidrage til at nå de nationale klimamål i 2030. 

Folkekirken er en af landets samlet set største jordejere. Med data fra Aarhus Universitet er der allerede udarbejdet et såkaldt GIS-kort, som er et interaktivt kort over alle folkekirkens jorder og viser folkekirkens bygninger, skove, landbrugsarealer m.m. for hele landet. Kortet har vakt stor interesse hos flere kommuner og private virksomheder, og Morten Dahlin håber, at kortlægningen på samme måde kan fungere som inspiration for andre.

- Folkekirken har valgt at stille GIS-kortet gratis til rådighed for kommuner og andre, som måtte være interesserede, og det synes jeg er godt tænkt. I mange landkommuner vil kirkens jorder og kommunale jorder jo ofte ligge op ad hinanden, og med udgangspunkt i kortet kan man nu finde den bedste samlede løsning, siger Morten Dahlin. 

Stort potentiale

Folkekirken er også landets største civilsamfundsorganisation. Den forvalter over 4000 bygninger og mere end 2000 kirkegårde fordelt over hele landet – fra de yderste klitrækker til de pulserende bytorve. Bygningerne danner ramme om tusindvis af gudstjenester og aktiviteter hver eneste uge, og på de mange kirkegårde summer det af liv – ikke mindst fra havetraktorer og andre benzindrevne haveredskaber. 

Det er alt dette, som har været under lup i den store undersøgelse, som opgør udledningen fra opvarmningskilder, elforbrug, brændsler til kirkegårdsmaskiner og øvrige udledningskilder foruden en status på biodiversiteten på kirkegårdene.

Men i en kompleks og decentral organisation som folkekirken er det umuligt at komme med "one size fits all"-løsninger, forklarer partner i konsulentvirksomheden Provice Thomas Løvholt. Han er en af de konsulenter, som har stået bag udførelsen af den landsdækkende undersøgelse.

- Der er ingen tvivl om, at folkekirken er den største og mest komplekse organisation, jeg har arbejdet med i forbindelse med opgørelse af klimaaftryk. Der er en enorm spændvidde mellem kirkerne – små landsbykirker og store bykirker, moderne bygninger og middelalderkirker. Og så en masse beslutningstagere, som arbejder frivilligt med alt det her. Det stiller krav til, hvordan man griber det an. Derfor har det også været både udfordrende og meget interessant at navigere i og vælge de rigtige metoder til undersøgelsen, siger Thomas Løvholt. 

I praksis har kirkerne ikke ens muligheder for at bidrage til at reducere folkekirkens klimaaftryk. Men der er ingen tvivl om, at folkekirken tilsammen har potentiale. 

Thomas Løvholt er derfor godt tilfreds med, at resultaterne fra den landsdækkende undersøgelse nu kan offentliggøres og forhåbentligt blive omsat til handling i folkekirken landet over.