Fortsæt til hovedindholdet
2023
Nyheder

Aalborg Stift sætter fokus på god ledelse

Aalborg Stift sætter 23. september fokus på god ledelse med et seminar for alle menighedsrådsmedlemmer og ansatte.

God ledelse og trygt arbejdsmiljø er et vigtigt fokuspunkt i Aalborg Stift. Program og tilmelding til det kommende seminar er udsendt medio august. Arkivfoto

Dagen er et led i Aalborg Stifts arbejde med at udvikle god ledelse og et trygt arbejdsmiljø i kirkerne.

- Kompetent ledelse er hele grundlaget for et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere og frivillige indgår i et fællesskab om at udvikle kirkelivet. Her er det vigtigt at dele erfaringer og finde løsninger i fællesskab. Derfor inviterer vi til en dag med inspiration og samtale om, hvordan vi skaber de bedste rammer for ledelse i folkekirken, siger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen.

Seminaret indledes med oplæg af biskop Thomas Reinholdt Rasmussen efterfulgt af kirkeminister Louise Schack Elholm og redaktør på Kristeligt Dagblad, Anders Ellebæk Madsen. Herefter er der workshops med forskellige temaer.

Program: 

Kl. 10.00 Velkomst og fællessang v/ Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen 

Kl. 10.15 Kirkeminister Louise Schack Elholm 

Kl. 10.45 Foredragsholder: Anders Ellebæk Madsen, Kristelig Dagblad 

Kl. 11.30 Praktisk introduktion til workshops v/Hans Jørgen Dalum Hvordan finder vi lokalerne v/ Anna Margrethe Dith Dige Saxild 

Kl. 11.45 Første workshop 

Kl. 12.30 

Frokost 

Kl. 13.15 Anden workshop 

Kl. 14.05 Tredje workshop 

Kl. 14.50 Kaffe

Kl. 15.05 Opsamling på workshops og det videre forløb v/Hans Jørgen Dalum 

Kl. 15.50 Afslutning ved Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen 

Kl. 16.00 Tak for i dag! 

Temaer for workshop: 

A) To strenget ledelse – institution og demokratisk organisation 

B) Hvordan kommer menighedsrådene til at passe deres arbejde som menighedsrådsmedlemmer? 

C) Provsten og provstiudvalget 

D) Fokus på arbejdsmiljø, klima og trivsel i menighedsråd, provstier, ansatte og frivillige 

PRAKTISK INFO

Arrangementet er et initiativ fra Aalborg Stift i samarbejde med en arbejdsgruppe af lokale menighedsråd og provster.


Tid og sted: 23. september kl. 10.00 – 16.00 i Folkekirkens Hus i Aalborg.

 

Tilmelding sker ved at trykke på her og svare på spørgsmålene senest den 17. september 2023. Det maximale deltagerantal er 150,  og derfor er det "først til mølle"-princip.


Arrangementet henvender sig til alle menighedsrådsmedlemmer og ansatte i Aalborg Stift.

 

Invitation med program og tilmelding er sendt ud medio august.