Stiftet
Præster og medarbejdere

5. søndag efter påske

2017-05-21
Fortællingen om Jakob, som jeg læste fra alteret lige før, er en af mine yndlingsfortællinger fra Det Gamle Testamente. Jakob er, i mine øjne, et menneske, der ligner de fleste af os. Et rigtigt menneske. Ikke et fjernt idol eller en model underlagt Photoshop eller andre kunstige tilretninger, men et rigtigt menneske. Et menneske af kød og blod med savn og længsel.

Vi kommer ind i fortællingen på et tidspunkt, hvor Jakob efter mange år i eksil har besluttet sig for at vende hjem for at blive genforenet med sin bror, som han havde snydt for førstefødselsretten. Nu er det imidlertid nat, Jakob er alene og han kommer op at slås med en fremmed. Under kampen er det, at Jakob udtaler ordene: ”Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.” Og sådan bliver det. Han bliver velsignet og opdager, at det er Gud selv, han har kæmpet med. Stedet, hvor kampen foregik, kalder han Penuel, som betyder Guds ansigt. For Jakob har set Guds ansigt. Og forsoningen mellem Jakob og hans Gud følges næste dag op af en forsoning mellem de to brødre.

Jakobs-kampen, som fortællingen kaldes, er ikke bare Jakobs kamp, men det er den kamp, vi kæmper, for at komme til at se Guds ansigt – til at få Gud til at se os, vores nød og høre vores klage. At han også vil velsigne os og forsikre os om, at han vil være hos os. Også når vi står alene i mørket, som Jakob gjorde det. På den måde er fortællingen også et billede på bønnens væsen. Det kommer vi tilbage til.

For heller ikke vi kommer gennem livet uden kampe og nederlag. Uanset hvor rigt vi bliver velsignet, vil der også komme perioder i vores liv, hvor vi rammes af modgang og smerte. Det siges, at ”den har ikke levet, som ikke har lidt nederlag”. Og sommetider kan det endda føles som om, det er Vorherre selv, vi må kæmpe med.
”Hvad har jeg dog gjort, siden jeg skal rammes så hårdt?” sådan er der af og til folk, der spørger, og det er jo, når vi pga. omstændigheder i vores liv kommer til at tvivle på, om der findes nogen kærlig Gud. Så er det, at vi ligesom Jakob fægter rundt i mørket, uden at vi kan se, hvem vi kæmper mod. Det er som om, at Gud har skjult sig for os og ikke vil give sig til kende.

Jakob stod dér helt alene uden at vide, om den grænse, han står på, er til venneland eller fjendeland, men med en viden om, hvad han har gjort i sit liv og med et håb om, at det måtte være ham tilgivet – sådan udleverer vi os, når vi udtrykker os i bøn. Ikke bare over for Gud, men også over for andre mennesker. Vi udstiller os selv. Vi udleverer os, når vi erkender og afslører, at vi har brug for andres hjælp. Vi udstiller vores savn og vores håb. Der er derfor, det kan være så forbistret svært at bede om hjælp. Det synes både farligt og utrygt, men inderst inde ved vi nok også godt, at alt liv mellem mennesker går i stå, hvis vi ikke så at sige bytter bønner med hinanden. Det at bede og svare på hinandens bønner i ord og handling er livslinjen mellem mennesker. Og lever vi i kærlighed og tryghed, behøver vi ikke føre hverken indre eller ydre bøger over, hvem der skylder hvem, hvad eller hvor meget. I kærlighedens navn og favn gør det ikke noget, at alting ikke altid går lige op.

Da jeg gik på højskole, sang vi hver aften aftensang. I højskolesangbogen var der på det tidspunkt en sang af Jeppe Aakjær (17. udgave, nr. 570), hvor han bl.a. skriver om den ensomme nattevandrer:

”Og selv jeg gribes af din tungsindsgru,
din natterædsel, store, brune hede;
thi lille fugl, jeg er forladt som du
og har ej noget Fadervor at bede.”

Det er mennesket overladt til sig selv. Det er, når vi ikke bytter bønner med hinanden. Når vi står som Jakob alene i nattemørket, men til forskel fra ham heller ikke evner at bede. Det er ensomhed, rædsel og tomhed.

Jeppe Aakjærs sang var i den udgave af højskolesangbogen placeret lige efter salmen Altid frejdig, når du går, og er da også skrevet op mod den salme, hvor ”Med et fadervor i pagt, skal du aldrig gyse” modsvares af ”har ej noget Fadervor at bede”.

I dag siger Jesus til os: Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen”. Måske ligger der en menneskelig erfaring til grund for det udsagn: at når én beder os om hjælp, så ligger det nærmest for de fleste af os at svare ’ja’ til bønnen. Et ’ja’ kræver ingen forklaringer – det gør et ’nej’. Jeg tror, at når et ’ja’ ligger de fleste af os nærmest, så er det fordi, at vi er skabt i Guds billede. Der er noget åbent, modtagende og tillidsfuldt i det oprindeligt skabte menneskelig. For sådan er Gud. Kærligheden er størst.
Når Jesus siger: ”I skal bede”, så er det ikke en ordre, men en indbydelse. Bønnen har to sider. Den kan være udtryk for overskud – en oplevelse af, hvor skønt livet er og hvor megen kærlighed, vi får lov at modtage og give. Når glæden flyder over, har vi brug for et sted, hvor takken kan rettes hen – til et medmenneske eller til Gud. Når hjertet er fuld af glæde, bliver bønnen til tak og lovsang. Men bønnen kan også være et udtryk for underskud; en mangel. Og i oplevelsen af tomhed kan bønnen for en stund høre op – fordi det er for svært eller fordi vores tungsind og tvivl er blevet for stor. Og her er vi henvist til både hinanden og til, at Han, i hvis navn vi beder, beder for os.

Jesus har kæmpet den største del af Jakobskampen for os. Han har kæmpet for at få den side af Gud frem, som er hans sande ansigt – den side, som er nåde og velsignelse. Det er Jesu kamp, der har lært os, at den Gud, der sommetider forekommer både skjult og uforståelig for os, alligevel er vores far. En far, der elsker os og har omsorg for os under alle livets forhold. I Jesus Kristus bliver den skjulte og ukendte Gud derfor både kendt og forståelig for os. Han viser os sit sande ansigt. Den skjulte Gud er trådt ud af mørket og har afsløret det navn, han skjulte for Jakob – at han er faderen, den kærlige far, der lytter til sine børn, når de beder til ham, og kommer til undsætning, når de råber på hans hjælp. Vi kan skrige, råbe og klage uden at miste noget – ikke engang os selv, for vi har lært, at det netop er et udtryk for menneskelig værdighed at udlevere sig; at bede om Guds velsignelse. Bønnen til Gud giver frihed; det er det sande i ”med et fadervor i pagt, skal du aldrig gyse”. Det betyder også, at vi med taknemmelighed kan modtage vores medmenneskers hjælp. VI kan frit bede om hjælp og give, hvad vi bliver bedt om. Vi er ikke givet til og ikke prisgivet de mennesker, vi måtte bede om noget, for også de mennesker, vi beder om noget, er velsignede af Gud og omsluttet af hans kærligheds navn og favn.
Tine Zinck Damgaard
Sognepræst (kirkebogsfører), Dall Sogn, Ferslev Sogn, Volsted Sogn
403, 26, 784 - 586, 233, 722
Af Jesu bortgang
Joh. 16,23b-28
1. Mos. 32,25-32 eller Jer. 29,11-13a Jak. 1,22-25 eller Ap.G. 6,1-4
Prædikener fra 5. søndag efter påske Prædikener af Tine Zinck Damgaard

Hjælp til søgning

Klik på det ønskede faneblad og start din søgning.

Præster og medarbejdere
Her kan du søge efter præster og medarbejdere og se i hvilke sogne, de er ansat. Du finder kontaktinformationer ved at klikke på sogn i søgeresultatet. Du kan også finde prædikener fra præster, som har bidraget til prædikensamlingen her på hjemmesiden.

Sogne
Her kan du finde information om alle stiftets sogne, ansatte og kirker. 

Kirker
Under kirker er der fotos af alle stiftets 334 kirker samt forklarende tekst om kirkernes historie og udsmykning. Kirkedatabasen bliver løbende opdateret, se de seneste opdateringer her. Kontaktinformationer på kirkens personale finder du ved at søge specifikt på præster og medarbejdere eller ved at søge under sogne. 

Provstier
Søger du på et provsti får du kontaktinfo på provst, provstisekretær og provstiudvalg samt et overblik over, hvilke pastorater og sogne der hører til i provstiet. Der er i alt 14 provstier i stiftet: Brønderslev, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Sydthy, Thisted, Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre og Aalborg Østre.

Prædikener
Under prædikener finder du prædikener tilbage fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i stiftet, der løbende bidrager til samlingen. Du finder en prædiken ved at søge specifikt på prædikantens navn, på årstal, en dag i kirkeåret eller fritekst. Navne på dage i kirkeåret finder du her. Du finder et direkte link til 'ugens prædiken' fra hjemmesidens forside.