Stiftet
Kirker

2. søndag efter helligtrekonger

2012-01-14
Det er en spændende og stærkt symbolsk ordveksling, der udgør dagens evangelium. Den udspiller sig i fremmedartede omgivelser, ved en brønd i det støvede Samaria, mellem Jesus og en kvinde, der mildt sagt ikke har styr på sit liv. Og dog handler denne samtale om evigtgyldige spørgsmål, der har ligeså meget relevans i dag som dengang: om frelse, om Gud og os. Os, der måske heller ikke altid føler, vi har styr på det hele ligesom den samaritanske kvinde.

Jesus kommer en dag til byen Sykar i det for jøder så foragtede Samaria. Træt efter vandringen sætter han sig ved en brønd, Jakobskilden. Her møder Jesus en kvinde. Stik imod jødisk kutyme beder han hende om noget vand, som om hun var en "rigtig" jøde og ikke en uren samaritaner. Det undrer kvinden sig højlydt over; men Jesus svarer hende: "Hvis du vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand."

Kvinden forstår gennem det meste af den følgende samtale ikke, hvad det er for noget vand, Jesus taler om. Dertil tænker hun alt for konkret. Men til sidst går det vist op for hende, at Jesus kunne være Messias, Frelseren, som både jøder og samaritanere havde ventet på i århundreder. Han, som kommer med det vand, der kan slukke vi menneskers tørst én gang for alle – vores tørst efter kærlighed og tilgivelse, efter at høre til hos Gud som dem, vi nu engang er, med alle vores fejl og begrænsninger.

At Jesus giver os sin fred og byder os alle indenfor i sit rige uanset, hvad vi har med i bagagen af godt og ondt, bliver tydeligt i hans samtale med den samaritanske kvinde. Her afslører han, at han kender alt til hendes mislykkede og umoralske kærlighedsliv: at hun har haft fem mænd, og at ham, hun har nu, ikke er hendes mand. På mystisk vis ved han åbenbart alt om hende, og bemærk: han dømmer hende ikke. Han foragter hende ikke og vender ikke ryggen til hende, som alle andre, såkaldt "ordentlige" jøder ville gøre med moseloven i hånden. Han viser hende blot, at han kender hende, som kun én kan kende os mennesker, nemlig Gud. Og at Gud ikke dømmer nogen som helst, der indlader sig med ham.

Kan vi identificere os med kvinden i dagens evangelium? Har vi ligesom hende prøvet at være et sted i vores liv, hvor vi ikke følte, vi havde styr på ret meget? Har vi også prøvet at vågne op hver morgen fyldt af frygt og bekymring i stedet for glæde og taknemmelighed, sådan som vi godt ved, vi burde? Det tror jeg, mange af os har. Tilværelsen har det med at ikke altid at lade sig kontrollere så nemt, som vi kunne ønske os, så det snarere er den, der styrer os end det modsatte. Det kan være kærligheden, vi ikke kan finde ud af ligesom den samaritanske kvinde, det kan være sorgen efter en kær afdød, som vi ikke kan slippe fri af, det kan være de fællesskaber, vi indgår i på arbejde eller andre steder, der ikke synes at have plads til sådan nogle som os. Det kan være så meget; men følelsen er grundlæggende den samme: vi er ikke gode nok. Hvem vil dog have med os at gøre, så fejlbehæftede som vi er?

Dagens evangelium fortæller os, at det vil Gud. Gud, som julenat kom til os i Jesus, vil have med os at gøre uanset, hvad. Han vil give os sin frelse, øse op af sit levende vand til os, som tørster så hårdt efter det som den sprukne jord efter regn under en hedebølge. "Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste", siger Jesus til kvinden, og det budskab gælder også for os. Det vand er ordet om Guds fred og tilgivelse til vores udtørrede sjæl. Det er ordet om Guds kærlighed, der ikke kender til menneskeskabte grænser mellem jøder og samaritanere, danskere og udlændinge, selvsikre og usikre. Det vand, Jesus kommer med, er ordet om Guds rige, der indbefatter alle, som vil være med.

Da vi blev døbt, blev der åbnet en vej for os til Gud. I vores dåb fik vi både i bogstavelig og overført betydning del i Jesu frelsende og livgivende vand, da præsten øste vand på vores hoved og døbte os "i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn." Ved at indstifte den hellige dåb og nadver skabte Jesus, mens han var her på jorden, så at sige to brønde for os, hvoraf vi kan øse af hans levende, saliggørende vand. I stedet for Jakobskilden og alle andre helligsteder gav han os de to porte ind til evigheden, som sammen med ordet om ham frelser os fra al destruktiv selvkritik, usundt samvittighedsnag og nagende tvivl, om vi har ret til at være her ligesom alle andre. For her deler den Almægtige Gud ud af sig selv til os og bekræfter os i, at vi er hans børn.

De kilder med Jesu frelsende vand åbnes der for her under gudstjenesten. Her kan alle, der tørster efter det, møde Gud og hans kærlighed: i ordet om ham, i dåben, vi netop har fejret for lille Victoria, og i nadveren, hvor Jesus giver os sig selv. I troen på ham får vi lovning på, at vi engang i Paradis "skal se ham, som han er", som vi hørte i epistlen; men hvad det præcist vil sige, ved vi ikke endnu. Det, vi imidlertid ved og har at holde os til, er, at vi alle er døbt til at være" Guds børn nu", som det også lød i epistlen: "Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!" Når vi tror på det, jages al frygt og bekymring på flugt, for som Paulus spørger et sted: "Hvis Gud er for os, hvem kan da være imod os?" Troen på ham følger os overalt, hvor vi beder til ham og søger hans fred. Eller med evangeliets ord: hvor vi "tilbeder ham i ånd og sandhed."

Det var det budskab, den samaritanske kvinde hørte ved Sykars brønd, da hendes Gud mødte hende med kærlighed i stedet for med dom. Det samme budskab møder vi i dag uanset, hvor lidt eller meget styr vi føler, vi har på vores liv. Det gør vi i Jesu ord, i dåbens vand og i nadverens fællesskab med hinanden og med ham, vor opstandne Herre og Frelser. Ære være…

Kære Gud, vor skaber og far.
Tak for hver ny dag, du giver os af din nåde og kærlighed. Tak fordi vi gennem din søn har fået at vide, at du altid er med os i glæde og sorg, tro og tvivl.
Kære Herre Jesus Kristus. Tak, fordi du julenat kom til jorden for at vise os, at Gud er vores himmelske far, og vi er hans børn. Tak fordi du i dåben og nadveren skænker os dit levende vand, der slukker vores tørst efter din fred.
Gode Helligånd, kom til os. Lær os at sætte pris på alt det gode i vores liv og takke dig for det. Styrk vores tro, så vi stoler på dig og lægger vore bekymringer over på dig. Vær med din kirke ud over jorden, ikke mindst der, hvor den bliver forfulgt, og vær med din kirke her hos os. Send din fred til de steder, som plages af krig, naturkatastrofer eller anden nød. Vær hos vore væbnede styrker og dem, der gør tjeneste for fred og retfærdighed i verden, og vær hos deres kære, som må bære bekymringens byrde. Vi beder dig lindre og helbrede de syge, trøste de døende, de ensomme og alle, der har mistet nogen, de holdt af. I dag beder vi særligt for de pårørende til NN og NN, som vi har taget afsked med i den forløbne uge. Giv dem og os alle at møde hver ny dag i troen på, at du er med os i alt, hvad der sker.
Vi beder dig lede vores regering, folketing og alle, som har fået et særligt ansvar betroet. Vi beder for dronning Margrethe, den kongelige familie og alle andre familier, også vores egen. Og hør os, Herre, når vi nu i et øjebliks stilhed kan lægge det frem for dig, som vi tænker mest på... Herre, hør vor bøn. Amen.
Mikael Ingmar Byrial Jensen
Sognepræst, Hasseris pastorat
754 - 277 - 674 / 441 - 476 - 69
Den samaritanske kvinde
Joh. 4,5-26
1. Kong. 8,1.12-13.22-30 eller Jer. 17,12-14 1. Joh. 2,28-3,3
Prædikener fra 2. søndag efter helligtrekonger Prædikener af Mikael Ingmar Byrial Jensen

Sådan bruger du søgemaskinen

- Brug fanebladet Præster og medarbejdere for information om, hvilket sogn, den pågældende er ansat i. 

- Find information om stiftets sogne, personale og kirker under Sogne.

- Benyt fanebladet Kirker for at finde fotos og historier omkring de 334 kirker i stiftet. 

- Brug Provstier for at finde kontaktinformationer på provst, provstisekretær, provstiudvalg eller for at få    overblik over pastorater og sogne i provstiet.

- Søg blandt mere end 1000 Prædikener i stiftets store prædikensamling.

 

Se opdateringer af kirkesamlingen her.