Stiftet
Kirker

8. søndag efter trinitatis

2007-07-29
h3. Prædikenovervejelser til 8. søndag efter trinitatis, 29. juli 2007.

Først efter, at jeg havde sagt ja til at levere en prædiken til denne søndag, gik det op for mig, at jeg slet ikke skal prædike den dag, da den ligger midt i 14 dages sammenhængende sommerferie. Det ville være hyklerisk af mig at sætte en regulær prædiken op som en dansk stil, men lidt overvejelser kan I få, angående den traditionelle opfattelse af dagens karakter, herunder hvilke salmer, der har været knyttet til den, og hvordan evangeliet har været tolket.

Når der engang er skaffet penge til trykningen af Nordhymn-netværksprojektet "Luthers salmer i de nordiske folks liv"(afsluttet 15. juni 2006), vil man i bind 2 som afsnit 3.4 finde et kapitel om netop denne søndag skrevet af biskop Lars Eckerdal (tidligere Göteborg) og mig i fællesskab. Jeg vil i det følgende give jer et lille indblik i, hvordan det ser ud.

I første tekstrække har vi jo gennemgående med meget gamle epistler og evangelier at gøre, idet begge dele typisk går tilbage til oldtidens Rom, og typisk ikke er tematisk tilpasset hinanden. Det særlige ved det gamle evangelium til 8. søndag efter trinitatis er, at det handler om ulve i fåreklæder og dårlige træer, der bærer dårlige frugter (Matth 7,15-21). På reformationstiden og, måske især, under den lutherske ortodoksi, har opfattelsen af evangeliet, og dermed søndagen, været farvet af frygten for den "urene" katolicisme i almindelighed og modreformationen i særdeleshed. Ikke overraskende tiltrak evangeliet Luthers gendigtning af Davids Salme 12 "Ach Gott, vom Himmel sieh darein", som vi på nudansk kalder "Ak Gud, fra Himlen se herned" i den norske grundtvigianer W. A. Wexels ny gendigtning fra 1840. (Den Danske Salmebog 2002 (DDS02) nr. 394). Den eneste anden gendigtning til dansk er fra "En ny handbog", udgivet i Malmø 1528. Salmen er en bøn om, at Gud vil gribe ind over for vranglære.

Det var ikke os, der begyndte, men de tilsvarende svenske og finske gendigtninger havde allerede figureret som graduale-led på denne dag i den svenske og finske Handbok 1614 og 1693 og i evangeliebogen fra sidst i 1690’erne.

Midt under konflikterne med Sverige vælger Danmark-Norge med Kingos salmebog 1699 at indføre Malmø-versionen af samme Luthersalme på samme dag. Som epistelsalme! Forklaringen på den pludselige nordiske samdrægtighed er nok at hente i et fælles problem og en fælles aktualisering af frygten for vrang lære, katolsk eller reformert.

Mere positivt handler dagens gamle epistel (Rom 8,12-17) om Helligåndens funktion i menigheden. Epistlen, som skulle være prædiketekst til aftensang, tiltrak derfor som indgangssalme til aftensang i Kingos salmebog 1699 Luthers pinsesalme "Komm, Heiliger Geist, Herre Gott", som vi kalder "Kom, Helligånd, Gud Herre from" i Fr. Hammerichs gendigtning 1843/50, som var den første gendigtning siden Malmømessen 1529 (DDS02 301). 1778 erstattede Ove Høegh Guldberg den i sin salmebog med Luthers anden pinsesalme "Komm, Gott Schöpfer, heiliger Geist“, som vi kalder "Kom, Gud Faders Ånd fuldgod", gendigtet til Hans Thomissøns salmebog 1569 og igen af Grundtvig 1837 og 1864 (DDS02 303).

Med pinsesalmerne bliver der slået en betydelig mere fredelig, ja nærmest økumenisk tone an, som vi altså kan takke den ikke-tematiserede epistel for.

Men kampstemningen omkring dagens gamle evangelium svandt ikke i Danmark, hvor "Ak Gud, fra Himlen se herned" blev foreslået 1899 og 2002. Til salme mellem læsningerne i II række, hvor nu første læsning (Mika 3,5-7) handler om falske profeter og anden læsning (1 Joh 4,1-6) om Antikrists ånd, foreslår DDS02 intet mindre end frit valg mellem Luthers Gud-griber-ind-salme "Wär Gott nicht mit uns diese Zeit"(efter Salme 124) på dansk "Var Gud ej med os denne stund" Malmømessen 1529 og Grundtvig 1811 og 1843 (DDS02 338) og Luthers kampsalme "Erhalt uns, Herr, bei deinem Wort", som vi kalder "Behold os, Herre, ved dit ord" hvor Grundtvigs forslag til 2. linie (1837) Trods Pavens Løgn og Tyrkens Mord med Roskilde konvents salmebogi 1855 var blevet underkendt til fordel for den mere diplomatiske formulering, både mod Vatikanet og Istanbul, der endnu gælder: trods dine fjenders løgn og mord. Oprindelig, og endnu så sent som i 1740 havde det ellers heddet Og styr pavens og tyrkens mord. Luther, der udgav salmen under overskriften "Ein Kinderlied, zu singen, wider die zween Ertzfeinde Christi vnd seiner heiligen Kirchen, den Bapst vnd Türcken, etc." siger nemlig vnd steur des Bapsts vnd Türcken Mord. En børnesang a-ha! og så forarger vi os over ungdommens rasen!

Det er kort sagt et kraftigt pulver, der ordineres mod falske profeter og Antikrist endnu i 2002. I 1953 var "Behold os, Herre, ved dit ord" givetvis med som epistelsalme (II) for Antikrists skyld.

Epistelens tale om Helligånden tiltrak i forslagene i Den Danske Salmebog 1953 ikke blot "Kom, Gud Faders Ånd fuldgod", men også, som noget nyt i dansk sammenhæng, Luthers økumeniske pinse-, Helligånds- og helårssalme "Nu bede vi den Helligånd", formentlig den mest sungne salme i Danmarks historie. Inspiration fra Norge (1873) kan ikke udelukkes. DDS02 foretrækker "Kom, Helligånd, Gud Herre from".

I Norge efter 1814 har "Nu bede vi den Helligånd" allerede hos Hauge i 1873 været
foreslået til aftensang på denne dag. Helt tydelig tiltrukket af epistelen. Evangeliet har tiltrukket "Ak Gud, fra Himlen se herned" fra Landstad 1870 til Nynorsk salmebok 1925.

"Nu bede vi den Helligånd" anbefales også til denne dag i de færøske salmebøger.

Sverige havde en lignende udvikling som Danmark efter 1800, men et stykke ind i det 20. århundrede kom der nye perspektiver. Evangeliebogens søndagstemaer til dagen blev 1921 "Villfarelser", 1942 "Sanning och sken", men 1982 og 2002 "Andlig klarsyn".
Forskydningen kan følges både i ændring af dagens kollekt og i udvalget af bibeltekster. Siden 1982 kommer det gamle evangelium kun igen hvert 3. år og da i selskab med vores II række epistel (1 Joh 4,1-6), som i den sammenhæng får klang af at besejre de falske profeter ved at prøve ånderne. Den gamle epistel var borte 1942-82, men kom igen 2002 uden de første to vers om kampen mod den kødelige natur, som allerede i 1992 var blevet strøget fra vores alterbog.

Det betyder igen salmevalgsforslag i retning af bøn om Åndens hjælp til eget klarsyn. Evangeliebogen foreslår nu til indgang (introitus): "Låt din Andes morgonstrimma / Skina i vår mörka själ. / Att vi livets väg förnimma ..." og som graduale: "Hjälp mig, Jesu, troget vandra / På den väg du anbefallt ..." Den Svenska Psalmboken nr. 488 og 576. Her er vi langt fra Luther.

Typisk er de Luther-salmer, som er blevet foreslået til dagen i to fremragende salmevalgsforslag fra 1965 og 1987 dem, vi kalder "Af dybsens nød" (DDS02 496) og "Kom, Helligånd, Gud Herre from"(DDS02 301).

De krinkelkrogede veje, jeg har fulgt ind i dette emne sætter mig altså i valget mellem den danske kampånd og den svenske Helligåndsfred. Vi kan se på opbygningen omkring de to oprindelige tekster, at både II række fra 1885 og begge rækkers gammeltestamentlige tekster fra 1992 er valgt efter evangeliets temaer, ikke efter epistelens. Alterbogen siger klart, at vi skal følge krigsstien og sætte et par skrappe, polemisk-provokerende salmer på, men man kunne jo også benytte sig af, at vi stadig har den gamle, ikke tilpassede, nu noget kortklippede, "rensede" epistel, lade Kristus bekæmpe falske profeter, dæmoner, ja Antikrist selv, og lade os som menighed efter en kort briefing i fjernkending af uhyrerne finde glæde og fred i en verden, hvor Helligånden råder og vores dåb tages alvorligt, og således gå rustede ud i hverdagen, hvor Gud kræver vores næstes lykke af vores hånd - og have det rigtig godt med det.

Og så har vi pludselig fundet frem til noget, der ligner svenskernes ikke så lidt. Og det kan jo være direkte pinligt. Men husk forbindelsen mellem Handboken og Kingos salmebog.
Ove Paulsen
Sognepræst, Storvorde-Sejlflod pastorat
Om falske profeter
Matt. 7,15-21
Jer. 23,16-24 Rom. 8,14-17
Prædikener fra 8. søndag efter trinitatis Prædikener af Ove Paulsen

Sådan bruger du søgemaskinen

- Brug fanebladet Præster og medarbejdere for information om, hvilket sogn, den pågældende er ansat i. 

- Find information om stiftets sogne, personale og kirker under Sogne.

- Benyt fanebladet Kirker for at finde fotos og historier omkring de 334 kirker i stiftet. 

- Brug Provstier for at finde kontaktinformationer på provst, provstisekretær, provstiudvalg eller for at få    overblik over pastorater og sogne i provstiet.

- Søg blandt mere end 1000 Prædikener i stiftets store prædikensamling.

 

Se opdateringer af kirkesamlingen her.