Mosaikvinduerne i kirken er udført à to omgange. Først blev de to høje vinduer i koret udført efter, at kirken havde modtaget en gave fra en række borgere med fru Ellen Christensen i spidsen. Nogle år senere modtog kirken en stor arv fra Ellen og Jacob Christensen. Derpå kunne man igen bede Helle Scharling, Århus, om at udføre et stykke arbejde til kirken. Det blev til de små mosaikker, der sidder to og to nederst i vinduerne i kirken nord- og sydside.
Ifølge Helle Scharling symboliserer korvinduerne kampen mellem lyset og mørket.
I skibet er der 24 små mosaikruder. I kirkens nordside fra vest mod øst (samme rækkefølge som ovenfor) beskriver motiverne en idé om skabelsesøjeblikket, - lyset, som pludselig bryder mørket. Derefter følger skabelsen af kloder og vor klode, og det sidste vindue før korvinduet beskriver lys og begyndende liv i vandet. Dermed forbindes den nordre side med det blå/gule nordre korvindue.
I sydsiden beskrives det organiske, dyrene og menneskene, svarende til det søndre grønne/gule korvindue. Derefter beskrives den kristne tanke, - korsfæstelsen, - ligenelsen om mennesket, som fandt en perle. Dernæst to vinduer, som taler om menneskets afmagt, "det kan ikke sætte et blad på en nælde", - derefter et blad, som gror ved egen kraft. Så følger et billede, som fremhæver Jesu bud om at elske sin fjende, - og sidst en rød linje, som skærer igennem det kolde blå, - kærlighedstanken, som det bærende element i tilværelsen.
Vinduet herover findes i nordsiden.