Der er nedsat en dåbskommission

Af biskop Thomas Reinholdt Rasmussen

Læs synspunktet hos Nordjyske Stiftstidende

KOMMISSION: Dåben er en lighedsgivende handling, hvor alle spæde som til voksen, er ligestillet, og er således et af vores demokratis forudsætninger.

Samtidig er dåbens fordringsløshed en forudsætning for det sekulære samfund, vi holder af, for hvis alt er gjort i dåben, behøver vi ikke religiøse foranstaltninger og leveregler i samfundet.

Endelig er dåben indgangen til den store historie, der også fortæller os større, end vi kan fortælle os selv. Den fortæller os ind i kærligheden og ikke ind i døden.

Lyder det lidt højstemt? Det må det også gerne, for det handler om et af de mest brugte ritualer i Danmark.

Det danske dåbsritual er elsket af mange og skal behandles ordentligt og med varsomhed. Men der er også behov for, at vi fra tid til anden tager vores juveler til eftersyn.

Derfor har regeringen på anmodning af landets 10 biskopper nedsat en dåbskommission, der skal se dåben efter i sømmene.

Dåbsritualet er autoriseret af Hendes Majestæt Dronningen. Skal der ændres i ritualet, så skal det autoriseres på ny, og derfor er det nødvendigt med en kommission.

Dåbskommissionen har fået undertegnede som formand og består af nær ved 20 teologer og universitetsfolk, musikere og lægfolk.

Opgaven er i første omgang - og på baggrund af omfattende undersøgelser foretaget gennem de seneste år - at undersøge, om ritualet overhovedet skal ændres, og i så fald at fremlægge et nyt ritual.

Det nuværende dåbsritual er fra 1912 og på mange måder et meget slidstærkt ritual. Det er et af de mest anvendte ritualer i Danmark, og hvert år døbes omkring 40.000 efter det.

84 pct. af den etnisk danske befolkning er medlem af folkekirken og 87 pct. af folkekirkens medlemmer døber deres børn. Dåben står således stærkt i folkekirken.

Men tiden går også, og der er behov for at se på, om det vedblivende er slidstærkt og erfaringsnært, så det kan forstås og begribes af os også i dag.

I de 30 år, der er gået siden det nuværende ritual blev genautoriseret med få ændringer i 1992, er der sket en udvikling i den kirkelige praksis ved dåb.

Der har blandt andet været forsøgsordninger og liturgiske fri-sogne, og i dag findes der for eksempel lørdagsgudstjeneste med dåb, drop-in dåb, brug af forskellige inddragende, sproglige og symbolske tiltag i ritualet som dåbslys og dåbsklude, ligesom der er udgivet nye dåbsbønner og dåbssalmer og fremlagt forslag til nye dåbsritualer.

Det viser sig også, at antallet af dåb af unge og voksne har været stigende, og det har medført ønsker om lov til at bruge andre bibeltekster og bønner end de autoriserede.

Man kan altså forestille sig, at der i fremtiden bliver valgmuligheder, når det for eksempel handler om bibeltekster eller bønner. Det afgørende her er dog, at der ikke også fremlægges to teologier. Selv mindre ændringer i sproget og i ritualets samlede forløb og supplerende eller alternative tekster og bønner får i mange tilfælde teologiske implikationer og må derfor tænkes tæt sammen med dåbens teologi.

Tilsvarende er der i nyere tid blevet peget på det faktum, at vi gennem dåben ikke alene bliver medlem af folkekirken, men (også) af Kristi kirke, og i forlængelse af det, er der rejst et spørgsmål om, hvorvidt det fælleskirkelige perspektiv skal reflekteres endnu mere i folkekirkens dåbsritual og praksis, end det sker nu.

Så et af kommissionens afgørende spørgsmål er, om der skal være to ritualer: et for spædbørn og et for voksne.

Folkekirken har i dag kun ét dåbsritual for alle aldersgrupper, og vi har ikke tidligere haft et autoriseret ritual for voksendåb. Så det vil være nyt og historisk, hvis vi ender med at fremlægge et autoriseret ritual for voksendåb.

Det hænger også sammen med forståelse af, hvad tro er. Tro er ikke en ydelse, men en gave. Tilliden kan være den samme hos spædbarnet som hos den voksne, og egentlig er det ikke barnet, der skal opnå den voksne tro, men den voksne, der skal spejle sig i barnet tro.

Derfor læser vi også Markusevangeliet kapitel 10 ved enhver dåb uanset alder. Det er fortællingen om de små børn og Jesus, fordi vi alle er børn i troen.

Troen er ikke en intellektuel præstation, som nogle er bedre til end andre. Det er en gave. Og at troen er en gave, er en helt almindelige erfaring: hvis vi hører en fortælling fra en, vi ikke kender, og vi tror på ham, så er det hans fortælling og ord, der skaber troen i os.

Det erfarer vi hver dag: at vi gives tro. Således er det også med dåbstroen. Det er en af vor tids svøber, at vi har gjort troen til en præstation.

Arbejdet i kommissionen er gået i gang her i sommeren 2023, og der er aftalt 30 mødedage de næste to år. I efteråret 2023 arbejder vi teoretisk med teologi, sociologi, ritualteori og lignende, og i 2024 arbejder vi konkret med bibeltekster, bønner og vejledninger til ritualet.

Hvis kommissionen beslutter sig for et eller to nye ritualer, skal det eller de fremlægges til afprøvning og høring i 2025. Erfaringerne gennemarbejdes i 2026, så man i 2027 kan fremlægge et nyt ritual til godkendelse hos biskopperne som tilsynsmyndighed og dernæst til autorisation hos dronningen.

Enhver vil have mulighed for at bidrage med kommentarer til et eventuelt nyt ritual i 2025, og der vil blive lyttet. For vi er fælles om det. Dåben angår os alle.