Folkekirke og (børne)konfirmander med autismespektrum-forstyrrelse

Af Karin Braüner Vium Mikkelsen

Juni 2015 kontaktede jeg biskop Henning Toft Bro, fordi en tanke om at skrive en ph.d. om autisme og inklusion i folkekirken med udgangspunkt i børnekonfirmandundervisningen og konfirmationsforberedelsen var begyndt at modne sig hos mig.

Jeg havde fået tanken dels, fordi jeg selv er mor til et barn med autisme, dels fordi jeg i mange år har interesseret mig for børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse. Inden jeg læste teologi, var jeg med til at implementere børnekonfirmandundervisning i forsøgsperioden indtil 1994 som læreruddannet sognemedhjælper. Siden skrev jeg speciale om forholdet mellem (børne)konfirmandundervisning og skolens kristendomsundervisning på Teologisk Fakultet i Aarhus.

Henning Toft Bro støttede mig i projektet, og en studieorlov i løbet af efteråret 2015 blev anvendt til at finde ud af, hvordan projektet kunne sættes i søen.

Jeg tog kontakt til en mulig vejleder på Teologisk Fakultet, Københavns Universitet, der tog mig under sine vinger. Hans Raun Iversen, der blev min hovedvejleder, hjalp mig med at få formuleret en projektbeskrivelse, der mundene ud i, at jeg kunne søge om friplads. En friplads vil sige, at Teologisk Fakultet betaler for vejledning og forsvar, og at jeg får lov til at blive en del af studiemiljøet på fakultetet. Når man får friplads, bliver man ikke lønnet af fakultetet og er fritaget fra den arbejdsforpligtelse, som stipendiater har.

December 2016 blev jeg optaget på fripladsordningen, og fra august 2017 til august 2020 fik jeg tre års orlov med løn fra min stilling som oa præst, kvote 50 %.

Juni 2021 kunne jeg så forsvare min afhandling på corona-manér med opponenter på onlineforbindelser fra Søren Kirkegaard auditoriet på Teologisk Fakultet i København med fysisk tilstedeværelse af mine vejledere, nogle familiemedlemmer, dekanen og en IT-mand.

Udover en friplads bevilget af Teologisk Fakultet i København og orlov med løn bevilget af biskoppen sponsorerede FUV to worksshops for præster, der underviser konfirmander med autisme. Til at lede de to workshops samarbejdede jeg med lektor Lars Nymark Heilesen.

Der deltog 20 præster i projektet. Jeg foretog observationer hos to af dem. Ti blev interviewet, og tolv deltog i workshops. Derudover blev fire forældre til konfirmander med autisme interviewet.

Projektet kom til at bestå af tre dele: Første del afdækker folkekirkens indsats på området. Jeg brugte observationer og interviews til disse. Intentionen med anden del var at sætte inkluderende bevægelser i gang. Til dette blev de to workshops anvendt. De to workshops blev afholdt med et års mellerum, så de tolv præster kunne vende tilbage til anden workshop med nye erfaringer på baggrund af første workshop.

Fra interviews og observationer og til slutningen af workshops viste der sig en bevægelse. Først fremstod lærerne og pædagogerne, som følges med børnene til undervisning i kirken som medvandrere. I slutningen af workshops fremstår præsterne selv som medvandrere for (børne)konfirmanderne med autisme og deres familier. Samtidig viser det sig, at lærerne og pædagogerne har en stor rolle i at kompensere for den funktionsnedsættelse, som autisme er. Familierne, der er ramt af autisme, ønsker ikke kontakt med kirken på grund af deres barns autisme, men på trods af deres barns autisme. Bliver de behov ikke imødekommet, som (børne)konfirmander med autisme har, bliver konfirmation fravalgt. Konfirmation får et ekstra lag af betydning som en bekræftelse af, at konfirmander med autisme er konfirmander med relationer lige som alle andre. Sidste del er en teologisk refleksion over inklusion, hvor den indsamlede empiri klinger med.

Projektet munder ud i ni pejlemærker, som præsterne på de to workshops formulerede og derefter illustrerede grafisk.

Jesusskikkelsen på præsternes grafiske illustration er placeret i midten og holder den højre hånd som til en velsignelse. Den anden hånd er korsfæstet. Begge hænder er naglemærkede. Naglemærkerne er inspireret af billeder fra kunsten, hvor Jesus farer til himmels Kristi Himmelfartsdag. Naglemærkerne viser, at lidelsen ved at have en handicap som autisme bliver taget med ind i himlen, og at Jesus identificerer sig med dem, der har handicappet.

Handicap kan både forstås som funktionsnedsættelse og som samfundsskabt. Handicap er samfundsskabt, hvis samfundet ikke er indrettet, så alle kan føle sig hjemme i det og begå sig, eller hvis mennesker med pågældende handicap stigmatiseres. Regnbuen er symbol på mangfoldighed. I kirkedøren står et barn med autisme. Barnet har høreværn, fordi dets sanser er blevet overstimuleret og må forlade gudstjenesten. Rammen er lavet af hjerter, og selv om barnet må forlade gudstjenesten, er det inden for rammen alligevel.

Den teologiske refleksion munder ud i otte teologiske modeller, med bud på forskellige tolkninger af handicap teologisk, hvor autisme spektrumforstyrrelse både tolkes som handicap og som udtryk for diversitet.