Fortsæt til hovedindholdet
2022
Nyheder

Ordination i Budolfi Kirke

Fredag den 28. januar foretog biskop Thomas Reinholdt Rasmussen sin første ordination som biskop over Aalborg Stift. Se billederne og læs biskoppens ordinationstale. 

Foto: Lars Horn/Baghuset

Årets første ordination løb af stablen i Aalborg Domkirke Budolfi den 28. februar 2022. To oplagte ordinander og deres familier, provster, biskop og et stort antal af stiftets præster deltog i fredagens ordination, der også var biskop Thomas Reinholdt Rasmussens første ordination som biskop over Aalborg Stift.

Ordinander er: 

  • Cand.theol. Johanne Rom Stage, der ansættes som sognepræst og sygehuspræst i Hasseris Pastorat fra pr. 1. februar 2022.
     
  • Cand.theol. Katharina Gammelgaard Vielsted, der ansættes som sognepræst i Sct. Catharinæ Pastorat pr. 1. februar 2022.

Et stort tillykke og velkommen til Aalborg Stift skal lyde til dem begge.

Se alle billeder fra ordinationen i Budolfi nedenfor. 
Tryk på pilen for at se flere billeder. Foto: © Lars Horn/ Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Foto: Lars Horn/Baghuset

Læs hele biskoppens ordinationstale herunder:

Kære ordinander

Det ord, jeg på denne dag vil lægge jer særligt på sinde, skrives af evangelisten Johannes:

"Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med jer. Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen: Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer."

En af de store skikkelser i kirkehistorien er Grundtvig. Der er ingen tvivl om, at hvis han havde skrevet på et af de store europæiske hovedsprog, så havde han været at finde blandt de største og mest betydningsfulde af vore tænkere i verden.

Alene hans digt Nytårsmorgen tåler sammenligning med de største bidrag til verdenslitteraturen, og i kirken og teologien har han gennemtænkt forhold og udsagt ting, der er langt forud for hans tid.

Han var båret af evangeliet, og derfor var det altid nyt.

Vi kender beretningen fra 1825, hvor Grundtvig måtte tage til orde overfor professor H. N. Claussen, og får sig formuleret frem til, at kirkens grund ikke er Skriften, men sakramenterne. I sakramenterne dåb og nadver viser Gud os, hvem han er i Jesus Kristus. Og Skriften forklarer os, hvem vi møder i sakramenterne.

I sakramenterne kan man sige med trøst, at "Herren giver og Herre tager, Herrens navn være lovet", for i dåben tager Gud uden krav imod spædbørn, og ved nadveren giver han os selv. Herre giver og Herren tager. I det lys er det forjættende ord.

Og for Grundtvig lå gudstjenestens kerne i ordene: "fred være med jer". Det var de ord, Herren selv havde sagt til disciplene efter opstandelsen, og det var de ord, der var afgørende for et menneske.

For kulminationen af gudstjenesten lå i ordene: Fred være med jer. De ord skal vi ikke være bange for at sige. Lige her skal vi være som en herold eller som en proklamator, for det er Herrens egne ord, der siges til os. De siges ved altergangen, hvor det hele samles.

Til tider er det som om, vi er lidt bange for ordene, når de skal siges. De bliver for store, og det er som om, at præsten ikke vil ekskludere sig selv, og derfor siger: Fred være med os alle. For ligesom ikke at glemme sig selv. Men det afgørende er, at ordene siges af præsten, også til præsten. Evangeliets forkyndes også til præsten, og derfor skal det lyde: Fred være med jer.

Det er ordene.

Det kan måske være svære ord. Svære ord også i disse tider, hvor tropper stiller op i Europa, og der måske mange steder kan være langt til fred.

Men også her skal vi sige ordene. Eller måske særligt her: Fred være med jer. Det er nu, de skal siges.

Og kære ordinander - de skal også siges til jer.

For I står foran præstetjenesten. I står foran et liv, der vil bringe jer store ting, men også glæde og sorger i en særlig grad. I vil komme helt tæt på mennesker i deres glæde, og I vil komme helt tæt på i deres sorg. Det kan til tider være svært at bære. Man kan føle sig tynget af viden og til tider også af svigt. Men husk da på vor Herres egne ord: Fred være med jer.

På de ord sendes I ud, og det gør jeg med stor frimodighed og tryghed. Samtalen med jer i sidste uge var utroligt opmuntrende. At folkekirken kan modtage præster som jer, kan man kun glæde sig over.

Husk at forkynde fredens evangelium også i våbenbrag. Og at forkynde Guds nåde også for jer selv. I træder ind i et embede, der ikke kun og blot skal bæres af jer, mener båret af Gud gennem den menighed, der kalder jer. Det skal I hvile i.

For Grundtvig kulminerede gudstjenesten i fredens ord. Det var her, det hele nåede sit midtpunkt. Det var herfra, alt strålede ud igen. For Grundtvig selv var livet alt andet end fredeligt. Han var en stridsmand, og mange vil ikke kunne følge ham i dette. Men det afgørende var ordene om freden. At det kunne man hvile i.

Jeg vil ønske jer al glæde i jeres præstetjeneste. Og håbet om, at I vil forkynde evangeliet på jeres måde i den sammenhæng, I nu er sat. Evangeliets frugter farves af den sammenhæng, vi nu er i; men ordene er de samme: Fred være med jer. Amen