Til præster
Inspiration til prædikener

Inspiration til prædikener

Gå på opdagelse i Aalborg Stifts store prædikesamling. Søg i prædikener fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i hele stiftet, der løbende bidrager til samlingen. 

19. søndag efter trinitatis

18-10-2020
Benthe Kleon Jeppesen
Sognepræst, Jetsmark Sogn, Vedsted Sogn
164. Øjne, I var lykkelige 414. Den mægtige finder vi ikke 334. Guds kirkes grund alene --- 376. Lyksaligt det folk som har øre for klang 439. O du Guds lam 493 v. 5: O du, som skabte hjerte mit 375. Alt står i Guds Faderhånd
De første disciple kaldes
Joh. 1,35-51
1. Mos. 28,10-18 1. Kor. 12,12-20

”Du skal få større ting at se!”

Sådan sagde Jesus til Natanael.

I de sidste uger, hvor coronasmittetallet er steget her i Jammerbugten, er vi igen blevet påpasselige med at spritte af, holde afstand og lukke ned for arrangementer og samvær. I torsdags måtte vi aflyse vores formiddagskaffe af samme grund. Når vi fra alle sider bliver begrænset og spærret inde, bliver budskabet om en åben himmel blot stærkere. Det er vigtigt at få lov at se større ting, det er vigtigt med drømme og visioner. Det gælder ikke kun i en coronatid. Det gælder også når livet på andre måder bliver for snævert. Når vi bliver desillusionerede, opgiver håbet og troen, når vores livsvej snævrer sig ind og vi opgiver at have forventninger til hinanden, til livet, til os selv.

”Kom og se! Du skal få større ting at se!” Det er pointen i hele beretningen om de fire første disciple, som Jesus samlede. Andreas, Simon Peter, Filip og Nathanael hed de – og allerede på førstedagen fik de store ting at se. De fik den første indsigt i, hvem Jesus var – og de fik blik for, hvem de selv kunne være, når de blev set med hans øjne.

At se og blive set

Hele tolv gange i dagens evangelium bruges ordet ”AT SE”. ”SE, der er Guds lam.” Jesus SÅ, de fulgte efter ham, for de ville SE, hvor han boede. ”Kom og SE!” sagde Filip til Natanael. Og Natanael selv blev SET af Jesus, mens han sad under figentræet.

De ser og møder Jesus. Og de bliver set og mødt af ham. Det er hele handlingen i dagens evangelieberetning. Det er alt, hvad der sker. Det er ikke ligefrem en action-præget fortælling - alligevel nærmest sitrer ordene af betydning og højspænding. For det, de ser – og det, de møder – forandrer alt.

Hvad var det, de så?

De så Jesus. Det var ikke hans ydre, der var bemærkelsesværdigt. Nej, det var det, de så i ham. De så Guds lam. De så Messias. De så Guds søn. De så Gud selv – i ham.

Himmelstigen

At se Gud var ellers ikke enhver forundt. At se Gud er noget, man dør af – ifølge de gamle jøder. Der var kun nogle få særligt udvalgte, som fx patriarken Jakob, der fik lov at se et glimt af Guds virkelighed. I et drømmesyn så han himlen åben, og Guds engle steg op og steg ned over den sovende Jakob, så han forstod, at Gud havde udvalgt ham og åbnet en himmelstige for ham og hans efterkommere; at Gud havde åbnet himlen for det udvalgte folk. Kun de udvalgte får lov at se Gud. Sådan har det været siden patriarkernes tid.

Når man ser Gud bliver man udvalgt

Men da Jesus kom til jorden, kom han som Guds tolk og billede. Og med ét blev også vi ”de udvalgte”, der kunne få lov at se Gud.
At blive én af de udvalgte, det gør noget ved et menneske. Vi dør ikke af at få øjnene op for Guds søn, men vi bliver forandrede. For vi opdager, at vi selv er blevet udvalgt. At vi er blevet se og udset af Gud – til at være trofaste og uden svig.

At blive set

”Kom og se!” blev der sagt til de første disciple.

Og de kom – og de så – og de forandredes.
Det er utroligt, som det kan forandre livet, hvis nogen ser os og har forventninger til os. De fleste af os er jo ikke noget særligt, sådan målt med verdenshistoriens store og betydningsfulde skikkelser. Men hvis der er nogen, vi betyder noget særligt for – hvis nogen ser det særlige i os – så bliver vi pludselig til noget særligt i deres tillid. Vi vokser ved at blive set.

Simon Peter

Det samme sker, når vi i mødet med Kristus opdager, at vi er set af Gud. Det skete allerede for de første disciple.
Da Jesus så Simon, sagde han til ham: ”Du er Simon, Johannes’ søn – du skal hedde Kefas. Det er det samme som Peter, og det betyder klippe.”

Simon er bare Simon, indtil Jesus ser ham. Men da Jesus ser ham – med Guds øjne – får han navnet Peter og skal være klippen i Kristi kirke. Sådan er Guds syn på ham. Han skal være en klippe.

Det kan undre os meget, for det er jo Peter, der lyver og stikker af, da det virkelig gælder. Alligevel kalder Jesus ham klippefast – for det er, hvad han er i Guds øjne. Simon Peter er altså mere end det, mennesker ser i ham. Han er også, hvad Gud ser.

Nathanael uden svig

Og da Jesus så Nathanael, sagde han: ”Se, der er sandelig en israelit, som er uden svig. Lige inden har Nathanael ellers fremsat sin nedladende kommentar om Jesus: ”Nazaret? Kan noget godt komme fra Nazaret?” Underforstået: Ingen skal bilde mig ind, at sådan en tilfældig idiot fra Nazaret kan være ham, Moses og profeterne har talt om! Vi møder Nathanael som en rigtig arrogant og nedladende fyr.

Men Jesus ser noget andet. Noget større. Han er den israelit i hvem der ikke er svig. Ham, der skal se himmelstigen. Den nye Jakob. (Den gamle Jakob var i øvrigt heller ikke uden svig – tvært imod vandt han sin position ved at snyde sin storebror for førstefødselsretten og lyve sig til sin gamle, blinde fars velsignelse. Alligevel var det ham, der fik navnet Israel – Guds udvalgte folk).

Nu bliver Nathanael det nye Israel, det nye Guds folk, og i ham er der ingen svig. Sådan ser Gud altså på ham. Og så må Nathanael lære – sammen med alle vi andre udvalgte – at se sig selv med Guds øjne.

Og Nathanael forandrer sig med det samme og bliver den, der kommer med den første trosbekendelse: ”Du er Guds søn, du er Israels konge!”.

Sådan giver Jesus folk et nyt syn på sig selv. Det er ikke et syn præget af menneskelig fornuft og dømmekraft. Det er et syn præget af Guds kærlighed.

Hvordan ser vi på os selv?

Det kan nok svinge lidt fra dag til dag, hvordan vi ser på os selv – og hvordan vi ser på hinanden. Ofte er vore øjne ikke så barmhjertige.

Men om søndagen ser vi anderledes ud. For om søndagen sendes vi hjem fra kirke med et nyt udseende. For her bliver vi set med Guds kærlighed. Vi er en del af den verden, som Gud elskede så højt, at han gav sin søn, for at vi ikke skal fortabes, men have evigt liv. Vi er Guds udvalgte, hellige og elskede – det nye Guds folk.

Det åbner en vældig himmelstige over os. Vi formår nok ikke at klatre op ad den – det er kun engle forundt. Men måske formår vi det, som vi er udvalgt til: At blive stående her i lyset – under den åbne himmel. At leve vores liv, så Guds kærlighed bliver synlig. At se på livet, på verden, på os selv og hinanden med Guds øjne. Da skal vi få større ting at se.
Amen.

Tilbage