Af Sofie Larsen Kure
Naturmødet 2022 dannede rammerne for at udveksle holdninger, viden og naturglæde. Det store og diverse program bød både på aktiviteter, debatter og oplæg, og man kunne f.eks. opleve en partilederrunde, bygge et bi-hotel eller deltage i arrangementer såsom ’no bullshit biodiversitet’ og ’kan det grilles?’. Blandt deltagerne var både nysgerrige naturelskere, politikere, videnskabsfolk, vinterbadere, mountainbikere og mange flere, og repræsentanter fra Grøn Kirke stod klar til en snak med alle interesserede.
Erik Villy Rasmussen fra Aalborg Stiftsudvalg for Grøn Kirke var med på Naturmødet, og han fortæller om tre spændende dage med rig mulighed for at blive både inspireret og lidt klogere:
- Der har været mange snakke. Rigtig mange.
Gæsterne blev bedt om at forholde sig til tre reflektionsspørgsmål ud fra emnerne tro, håb og kærlighed. For hvert spørgsmål var der tre mulige svar, og gæsterne skulle vælge det udsagn, der passede bedst til deres egen holdning. Det blev til en lille afstemning, hvor pomponer i forskellige farver gjorde det ud for stemmesedler.
På spørgsmålet "Hvad tror du?" valgte næsten 65% udsagnet: "Jeg tror, at vi kommer til at leve bæredygtigt fremover. Det er menneskets opgave, og det løber vi ikke fra. Alt bliver omtrent godt igen, men meget anderledes". Det var de færreste, som ikke tror på, at den ødelagte natur kan genoprettes, og at det fra nu af kun handler om at tilpasse sig og at håbe på det bedste. Mange af de gæster, der kiggede forbi Grøn Kirkes stand, gav desuden udtryk for vigtigheden af at holde fast i håbet. Det udsagn, der fik flest stemmer i håbs-kategorien var dermed "Når mennesker håber, er der stadig noget, der kan blive bedre. Det gælder også naturen. Vi skal ikke regne med, at alt er paradisisk i 2030, men håbet må ikke dø". Endelig blev folk bedt om at reflektere over, hvad deres kærlighedshandling er. Her var der bred enighed om fællesskabets styrke i en krise som den klima- og miljøkrise, vi står overfor. Over 400 mennesker erklærede så således enige i, at hvis vi hver især bidrager med lidt, bliver det i fællesskab til meget. Det skal være vores fælles kærlighed til naturen: at vi alle yder lidt.
