Stiftet
Præster og medarbejdere

1. søndag efter trinitatis

2017-06-18
Det er to stærke livshistorier, vi bliver præsenteret for her i Jesu lignelse om den rige mand og Lazarus, og umiddelbart fører de to livshistorier frem til en slutning, der er både retfærdig og velfortjent. Sådan en happy-end, hvor de onde bliver straffet og de gode får oprejsning.

Eller der kan være nogle, der absolut ikke synes, slutningen er så happy. For der er jo da en del her hos os, der er ret velhavende – og fortæller Jesus nu, at det er den sikre vej til dom?

Er det bedste i virkeligheden at gå på landevejen og sove på en bænk nede i byen?

Nej, hvis vi bruger den her lignelse på den måde, så tror jeg, vi går fejl af den. Som sædvanlig bruger Jesus en historie til at få en vigtig pointe frem.

Han fortæller om ”Den barmhjertige samaritaner”, der hjalp en mand, der var slå-et helt fordærvet. Lignelsen slutter med, at Jesus siger: ”Gå du hen og gør lige-så!” Det betyder jo ikke, at man kun skal hjælpe dem, der er slået halvt ihjel.

Jesus bruger en god eller stærk historie, for at få en vigtig pointe frem. Det gør han også ved at fortælle om den rige mand og Lazarus.

Det er ikke utænkeligt, at det er en historie-type, der er kendt i Jesu samtid – lidt ligesom vores historier om Skt. Peter og himlens port – her er det så bare med Abraham i stedet for Skt. Peter.Men når Jesus bruger sådan en historie, så må vi samtidig regne med, at han vil fortælle os noget vigtigt.

Pointen er, at det ikke er lige meget, hvordan vi lever. Det er ikke lige meget, og en dag skal vi stå til regnskab for vores liv.

Pointen er IKKE, at de rige bliver straffet og de fattige bliver frelst.

Det kan godt være, at nogen vil synes, det kunne være retfærdigt. Og der har også været tider i historien, hvor kristendommen er blevet misbrugt til at sige det – hvor præsterne har prædiket om himlen, for at holde de fattige i ro.

Men hvis man når frem til den pointe, så skal man nu lukke øjnene ret godt for, hvad Jesus ellers siger. Når vi læser noget i Bibelen, skal altid læses i sammen-hæng med det, der står andre steder i den.

Den sammenhæng viser, at meningen ikke er, at de rige bliver straffet og de fat-tige belønnet. Men samtidig er det også klart, at der er mange advarsler om faren ved at være rig.

F.eks. siger Jesus en anden gang:

Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget at komme ind i Guds rige. Det er lettere for en kamel at kokke igennem et nåleøje, end for en rig at komme ind i Guds Rige.
Især Lukas er optaget af det, Jesus siger om ”de fattige” og af, hvordan vi forval-ter vores jordiske gods.

Lige forud har han fortalt om ”Den fortabte søn”, der misbrugte arven.

Det er også Lukas, der gengiver lignelsen om ”Den utro godsforvalter”

Og allerede i Lukas kap 1 har vi ”Marias lovsang”, hvor hun synger:

Sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort.

Og gennem hele Bibelen – både GT og NT – er det klart, at troen på Gud hæn-ger sammen med ansvar og omsorg for andre – altså næstekærlighed.

Den rige mand lukkede sine øjne for andre – og selv i dødsriget var der ikke an-tydning af, at han beklagede eller bad om tilgivelse – han betragtede bare Laza-rus som en stik-i-rend-dreng:”Abraham send lige ham Lazarus der med besked til mine brødre!”

Den rige mand havde ikke forstået, hvem GUD virkelig er – at han skulle stå til regnskab for ham.

Han gjorde som så mange andre: Han havde sin egen ide om, hvordan en gud måtte være – hvis han da overhovedet tænkte så langt.

Det gør vi nok alle på en eller anden måde. Vores ideer om en gud er med til at farve vores billede af Gud (med stort G)

Luther har en forklaring på, hvad der sker. Han siger:

At have en gud er at have noget, som man af hjertet sætter hele sin lid til og forventer alt godt fra.

Det kan så være penge, filosofi, stjernetegn, sig selv, vores forsikringer og op-sparinger – eller hvad som helst, vi forventer alt godt fra og stoler på.
Her i kirken vil vi så hævde, at det er Jesus og Bibelen, der giver os det sande billede af Gud – og at Jesus også derfor gang på gang vil modsige os og provo-kere os, så vi ikke bliver fanget af vores egne forestillinger.

Gennem den her lignelse vil han have os til at forstå, at vi grundlæggende er tig-gere – vi har ikke krav på noget, og der er ingen automatik i, at vi har del i Guds rige.
I forhold til den Gud, der har skabt os og hele verden, er vi kun tiggere. Vi har ikke noget, vi kan møde op med, der kan åbne døren til Gud.
Den rige mand opdagede slet ikke, at han også var en tigger i forhold til livets Herre

Han ”tigger” ganske vist Abraham om at hans brødre må blive advaret – og det er da et positivt træk – lige bortset fra at der ikke er antydning af, at han beklager, at han har glemt alt om Gud i sit liv, og at han har overset Lazarus – eller de mange andre ”lazarusser” i hans by.

Det ønske bliver afvist. Abraham siger, at de jo allerede havde fået besked. De kendte Moses og profeterne – d.v.s. Det gamle Testamente, og så behøvede de ikke være i tvivl om Gud og om deres ansvar for andre.

Vi behøver ikke være i tvivl om, hvordan Gud vil, vi skal leve. Vi har hans ord og bud. Vi kender hans vilje. Den kender vi fra Bibelen og fra Jesus.
Derfor kan vi også sige, at den rige mands problem ikke var hans rigdom. Det var ikke hans velstand i sig selv, der førte til hans dom. Problemet var hans hørelse – at han ikke havde hørt efter.

Gud kan ikke tale tydeligere, end han allerede har gjort. Han har talt så tydeligt, så han en dag kan kræve os til regnskab for, hvordan vi har hørt efter.
Gud har talt så tydeligt om vores liv, så vi ikke behøver være i tvivl om, hvordan vi skal leve.

Det er godt nok ikke altid rart at høre, hvor tydeligt, Gud taler. Den, der hører efter, vil mange gange høre, at vores livshistorie ikke lever op til det, den skal. Guds tydelige tale afslører os. Hans ord bliver let til dom over vores liv.

Det er ikke rart. Men derfor er det også vigtigt at høre fortællingen om den rige mand og Lazarus i sammenhæng med det, vi ellers hører i Bibelen. F.eks. i sammenhæng med de ord, der står i epistelteksten i Johannes’ første brev:

”Gud er kærlighed … og deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten.”

”Frimodighed på dommens dag” – det er målet for Guds kærlighed. Gud vil ikke, vi skal leve i frygt. Hans væsen er kærlighed. Han skabte verden og os af kær-lighed, og han kæmper for at vinde os – af kærlighed.

Frimodighed på dommens dag – ja ikke kun på dommens dag, men frimodighed over for Gud hver dag – det er Guds gave til os. Den gave gav han os, da Jesus døde på korset.

Den dag gik Jesus ind under vores dom. Han blev dømt for vores livshistorie. Han døde og måtte helt ned i dødsriget, for at vi kan slippe for det.

Den store kærlighed møder Gud os med. Hans fuldendte kærlighed vil fordrive frygten for dommen.

Den store kærlighed bor i os nu – og derfor er det ikke lige meget, hvordan vi le-ver
Amen
Ole Steen Hansen
Sognepræst (kirkebogsfører), Aaby Sogn
4, 658, 685 – 370, 474, 372
Lignelsen om den rige mand og Lazarus
Luk. 16,19-31
Es. 58,5-12 1. Joh. 4,16b-21
Prædikener fra 1. søndag efter trinitatis Prædikener af Ole Steen Hansen

Hjælp til søgning

Klik på det ønskede faneblad og start din søgning.

Præster og medarbejdere
Her kan du søge efter præster og medarbejdere og se i hvilke sogne, de er ansat. Du finder kontaktinformationer ved at klikke på sogn i søgeresultatet. Du kan også finde prædikener fra præster, som har bidraget til prædikensamlingen her på hjemmesiden.

Sogne
Her kan du finde information om alle stiftets sogne, ansatte og kirker. 

Kirker
Under kirker er der fotos af alle stiftets 334 kirker samt forklarende tekst om kirkernes historie og udsmykning. Kirkedatabasen bliver løbende opdateret, se de seneste opdateringer her. Kontaktinformationer på kirkens personale finder du ved at søge specifikt på præster og medarbejdere eller ved at søge under sogne. 

Provstier
Søger du på et provsti får du kontaktinfo på provst, provstisekretær og provstiudvalg samt et overblik over, hvilke pastorater og sogne der hører til i provstiet. Der er i alt 14 provstier i stiftet: Brønderslev, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Sydthy, Thisted, Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre og Aalborg Østre.

Prædikener
Under prædikener finder du prædikener tilbage fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i stiftet, der løbende bidrager til samlingen. Du finder en prædiken ved at søge specifikt på prædikantens navn, på årstal, en dag i kirkeåret eller fritekst. Navne på dage i kirkeåret finder du her. Du finder et direkte link til 'ugens prædiken' fra hjemmesidens forside.