Stiftet
Prædikener

13. søndag efter trinitatis

2017-09-10
At elske vor næste og at blive elsket

Det skal i dag handle om at elske og at blive elsket. Det skal i dag handle om det største bud i loven – om næstekærlighedsbuddet, for vi har i dag hørt lignelsen om den barmhjertige samaritaner.

Buddet bliver fra tid til anden kaldt ’det dobbelte kærlighedsbud’ – men dét tænker jeg på sin vis er ret misvisende. For buddet har ikke to led, men tre!

- At vi skal elske Herren vor Gud (af hele vort hjerte og hele vor sjæl og hele vor styrke og hele vor sind)
- at vi skal elske vores næste
- og at vi skal elske os selv

Det er disse tre led – Gud, vor næste og os selv – der er på spil. Og modsat af, hvad man måske skulle tro, så gives der i evangeliet ingen rangorden mellem disse tre led. Det ene led er ikke vigtigere end det andet. Tværtimod, så er de indbyrdes forbundet. De udgør en tre-klang, der er gensidigt afhængige af hinanden. Vi gør derfor buddet uret, hvis vi fremhæver det ene på bekostning af det andet.

Så Jesus har i dag en advarende kommentar til den lovkyndige, der tænker at vide så god besked! For med dagens lignelse tydeliggør Jesus den faldgrubbe, der ligger i, kun at have Gud Herren på sinde. For har vi kun tanke på Gud, så går det os som præsten og Levitten i Jesu lignelse. Så bliver vi ganske enkelt blinde for vores næstes nød og må haste videre i livet – optaget af hvad vi tænker må være livets store spørgsmål – ja, måske ligefrem optaget af tankerne om evigheden - men uden blik for de ting, som også tæller og som måske netop er sprækken, som evighedens lys skinner igennem – nemlig vores relationer til hinanden. At Gud er i mødet med ethvert menneske, vi møder på vores vej.

Så én faldgrube i forståelsen af næstekærlighedsbuddet er kun at have Vor Herre for øje, for har vi kun det, bliver vi blinde for det forhold, at vejen til Gud også går gennem vores næste.

Den lovkyndige skal derfor ikke ophøje leddet om at elske Gud Herren gennem dyrkelse af lovens ord. Det ene udtryk for opfyldelse af buddet skal ikke ske på bekostning af det andet. Om end det nemt kan ske.

For der gives også en anden faldgrube – den at elske sig selv for meget. Der findes mennesker, der er så optaget af sig selv, at de på mange måder ødelægger livet for sig selv. Det mest grelle eksempel herpå finder vi i den græske myte om Narcissos. Narcissos var en ung, smuk, græsk helt, som ikke ville vide af nymfen Echos’ tilnærmelse. Han var, hvad vi i dag vil betegne som ’for lækker til love’. Som straf bliver han dømt til at forelske sig i sit eget spejlbillede – og dét bliver hans undergang, for denne forelskelse og kærlighed bliver tom og hul. Den kan aldrig forløses i en relation.

Også i dag findes de mennesker, som er så optaget af sig selv og af deres altopslugende og umættelige behov for at være centrum og beundret af alle og som vi jo derfor meget betegnende kalder narcissister. De strutter af selvkærlighed udadtil, men er fyldt af tomhed og ringe selvværd indadtil. Også disse mennesker rammes på livskvaliteten. Deres kærlighed til sig selv ødelægger ikke bare deres relation til deres nærmeste, men også deres relation til deres Gud og skaber.

Så én faldgrubbe er at elske Gud for meget, en anden faldgrubbe at elske os selv for meget. Kan vi også elske vores næste for meget?
Ja, der er også den tredje mulighed, en tredje faldgrube – den at elske sin næste for meget. Og den er lige så fatal, som de øvrige.

Jeg har før fortalt om Mother Teresa, men jeg tillader mig at gøre det igen, for jeg synes, der er en vigtig lektie at lære af hendes liv, og hun har for mig og for mange rundt om i verden spillet en stor rolle, så at fortælle hendes historie – også den del, som ikke rigtig tålte dagens lys - er også at ære hende og respektere de åg, hun bar.

Skulle der sidde nogen, som ikke ved, hvem hun er, så kan jeg fortælle, at hun var en from og elskelig nonne fra Makedonien, der blev verdenskendt op gennem ’70erne og ´80erne for sit store arbejde blandt fattige i Indiens slum. Hun var og er for mange verden over et symbol på, hvad det vil sige at være en ægte kristen. Hvad det vil sige at udleve næstekærlighedsbuddet.

Men også hun måtte sande, at det ene ikke kan ske på bekostning af det andet.

Efter hendes død for nu 20 år siden blev hendes breve til hendes skriftefædre udgivet og det var helt igennem hjerteskærende læsning*. Hendes breve afslører fortællingen om en kvinde, der i takt med, at opmærksomheden og forventningerne til hendes person stiger, bliver mere og mere isoleret og ensom. Hun beskriver flere gange i sine breve, hvordan hun ikke kan finde kræfterne til at forsætte sit arbejde, hvordan hun, som kravene stiger omkring hende, føler sig mere og mere tom og formørket indeni. Men ingen hører hendes nød, for hun blev hurtigt en levende myte. Folk opsøgte hende fra nær og fjern. Og pengene strømmede til fra hele verden. Så Mother Teresa fortsatte sit arbejde – sådan som hun bliver opfordret til - trods stor indre smerte og sindslidelse.

Og dét blev ikke uden omkostninger. Det skadede ikke bare hende selv, men også hendes Gudsforhold. For hun fortæller i sine breve meget åbent om, hvordan hun mister følelsen af at høre Gud til … Jo mere hun arbejder, jo mere tom bliver hun indeni. Hun skriver: ”Jeg har sådan en længsel efter Gud, men føler mig afvist, tom, uden tro, kærlighed og gejst".

I stedet for som tidligere i sit klosterliv at kunne finde fred i troen på Guds kærlighed, opfinder hun med årene sin egen – og i min optik – helt forskruede teologi. Som årene går og presset på hendes person stiger, når hun frem til den forestilling, at det manglende Gudsnærvær og de store indre og åndelige kvaler, hun må lide, skyldes, at hendes opgave i verden er at bære AL verdens synd og lidelse. At hun skal tvinge sig selv til at elske mørket – for hvor Guds egen søn, Jesu Kristi opgave var at bære verdens synd langfredag på et kors, der har Gud udvalgt hende til at gennemleve samme lidelse som Jesus – blot ikke én dag, men hver dag gennem 50 år og helt ind i evigheden!

Som sagt så tror jeg ikke, hun har ret! Buddet lyder, at vi skal elske vor næste som os selv – og ikke på bekostning af os selv.

Så i stedet for at have høste millioner af kroner på hendes popularitet, synes jeg, at den katolske kirke skulle have givet hende en tiltrængt pause. Et år eller flere bag klosterets beskyttende mure, så også hun kunne have været nogens næste. Én der modtog omsorg fra andre.

Så for at vende tilbage til udgangspunktet, så er det muligt både at elske Gud for meget, os selv for meget og vores næste for meget.

For godt nok er Mother Teresa jo et grelt eksempel, men jeg tror nu, fænomenet er mere udbredt end som så. For dét med at tænke, at andres behov er vigtigere end vores egne og at et mål for livet er, at vi altid bør sætte os selv til side til fordel for andre - børn, ægtefælle, naboen, den fattige - dét har jo, med blandt andet udgangspunkt i lignelsen om den barmhjertige samaritaner, været et stort ideal for mange. Men står det på alt for længe, er resultatet gerne alt andet end kærligt. Står det på for længe bliver vi frustrerede, bitre, deprimerede og måske ligefrem ondskabsfulde.

Så idealet bør i stedet være at finde en brugbar balance mellem de tre led: At vi skal elske Herren vores Gud af hele vores hjerte, sjæl, styrke og sind, og vores næste som os selv. Det ene ikke frem for det andet.

Heller ikke Jesus, Guds egen søn, hjalp alle på sin vej. Tværtimod så flygtede han gang på gang ud i ørkenen for at være alene og finde fred og for at hellige sig bønnen. Også han måtte derfor den ene gang efter den anden skuffe andres forventninger til sig. Også han måtte pleje sit åndsliv, når han havde været meget for andre.

Og sådan må vi alle hver især finde og øve os i den gode balance mellem buddets tre led. Har vi gennem en periode været meget for andre, er tiden måske inde til at lukke døren, søge freden i naturen eller hvor vi nu finder ro – og give både os selv og Gud Herren tid og eftertanke.

Tillade os selv at være nogens næste – én, der modtager omsorg.

Og omvendt. Har vi for en tid lukket os helt om os selv, vores egne projekter og karriere, så vi kun har haft os selv og vores egne bekymringer på sinde, så er tiden måske inde til at løfte hovedet og se os omkring. Så er tiden måske inde til også at være noget for andre - vores venner, børn, ægtefælle, nabo, vores næste.

Jesu budskab er, at vi skal vise barmhjertighed – både for vor næste, vor Gud og os selv.

At vi skal turde både at elske og blive elsket.

Og for det glædelige budskab vil vi sige:
Lov og tak og evig ære - være dig, vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen

Note: * Bogen, der refereres til, hedder: Mother Teresa: Come Be My Light: The Private Writings of the Saint of Calcutta, udgivet af: Crowns Publishing Group.
Kamma Jacobsen Graversen
Overenskomstansat sognepræst, Vor Frue Sogn
Septembers himmel, 441: Alle mine kilder, 365: Guds kærlighed ej grænse ved, 658: Når jeg er træt og trist, 321: O kristelighed v. 6-7, 29: Spænd over os
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
Luk. 10,23-37
3. Mos. 19,1-2.9-18 Gal. 2,16-21
Prædikener fra 13. søndag efter trinitatis Prædikener af Kamma Jacobsen Graversen

Hjælp til søgning

Klik på det ønskede faneblad og start din søgning.

Præster og medarbejdere
Her kan du søge efter præster og medarbejdere og se i hvilke sogne, de er ansat. Du finder kontaktinformationer ved at klikke på sogn i søgeresultatet. Du kan også finde prædikener fra præster, som har bidraget til prædikensamlingen her på hjemmesiden.

Sogne
Her kan du finde information om alle stiftets sogne, ansatte og kirker. 

Kirker
Under kirker er der fotos af alle stiftets 334 kirker samt forklarende tekst om kirkernes historie og udsmykning. Kirkedatabasen bliver løbende opdateret, se de seneste opdateringer her. Kontaktinformationer på kirkens personale finder du ved at søge specifikt på præster og medarbejdere eller ved at søge under sogne. 

Provstier
Søger du på et provsti får du kontaktinfo på provst, provstisekretær og provstiudvalg samt et overblik over, hvilke pastorater og sogne der hører til i provstiet. Der er i alt 14 provstier i stiftet: Brønderslev, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Sydthy, Thisted, Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre og Aalborg Østre.

Prædikener
Under prædikener finder du prædikener tilbage fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i stiftet, der løbende bidrager til samlingen. Du finder en prædiken ved at søge specifikt på prædikantens navn, på årstal, en dag i kirkeåret eller fritekst. Navne på dage i kirkeåret finder du her. Du finder et direkte link til 'ugens prædiken' fra hjemmesidens forside.