Stiftet
Prædikener

2. søndag efter helligtrekonger

2018-01-14
Der var en samaritansk kvinde som var gået ud at hente vend den dag.
Midt på dagen var det, et usædvanligt tidspunkt, for man plejede at hente vand om morgenen inden det blev for varmt til at gå ud til brønden, men hun havde vel sine grunde.
Måske gad hun ikke møde alle de andre koner der kom efter vand om formiddagen.
-
Teksten til i dag, er en af de tekster som vi læser og hører så forskelligt.

Måske får man øje på Jesus som går uden for de områder hvor jøder normalt færdedes i, og ind i samaritanernes område. Han sætter sig ved den brønd som er bygget ved Jakobskilden, og en samaritansk kvinde kommer forbi.
Han beder hende om vand – og bryder god skik for datiden, som sagde at jøder ikke særligt gerne snakkede med samaritanere.

Han beder om vand. Og siden i samtalen, tilbyder han hende noget – selv om hun ikke har bedt ham om det.
Hvis du vidste hvem det er du taler med, så ville du have bedt mig og jeg ville have givet dig levende vand. Hun ved så lidt om ham – ved ikke engang hvem den tillidsfulde fremmede mand er som taler til hende – kender ikke hans navn, har ikke hørt rygter om ham, men han kommer med et tilbud – hvis du vidste hvem jeg er, ville du bede mig om levende vand, og jeg ville give dig det.
Et sært - men meget tillidsfuldt møde der ved brønden – begge har noget at give til hinanden.
Det med det tillidsfulde skal vi holde fast i, for det er i fare for at forsvinde senere hen i teksten, ved jeg.

Måske får man slet ikke øje på det med det tillidsfulde møde? Måske får man mest øje på nogle aspekter ved kvinden i fortællingen – som for eksempel hendes pudsige valg af dagens varmeste tidspunkt at gå til brønden på.
Måske gik hun på det underlige tidspunkt fordi hun helst ville være ved brønden alene?

Eller måske får man øje på den lidt underlige udveksling af ord omkring hendes mænd. Hun har haft 5 – det betyder ikke nødvendigvis at hun var let på tråden, i Israel kunne en mand skille sig fra sin hustru ret let, og i sagens natur var det nødvendigt for en kvinde at blive gift hurtigt igen, da hun ellers skulle forsørges af sin familie. Det var barske vilkår.

Men at den sidste i flokken ikke er hendes egen mand, efterlader os med et åbent spørgsmål – øh, hvad er han så? Er det en hentydning Jesus kommer med, om at hun lever sammen med en anden kvindes mand??
Eller er det bare dette at hun lige nu sidder og snakker med ham, han hentyder til, med sætningen: Den du har nu, er ikke din mand.
Betyder det bare noget så fredeligt som at: den du har foran dig nu, altså mig, Jesus, og som du mod reglerne snakker med, er ikke din mand?

Det er ikke godt at vide hvad der ligger i ordene - man kan fristes til at koble dette: at hun henter vand når der ingen andre kvinder er ved brønden, sammen med dette med den sidste mand som ikke er hendes egen, men en andens, som hun alligevel lever sammen med.
Men blev man ikke stenet for ægteskabsbrud dengang? Det har netop Johannes evangeliet en beretning om, så jo, ægteskabsbrud var ikke accepteret praksis, og da slet ikke for kvindernes vedkommende, mænd har af en eller anden grund ofte sluppet lidt lettere fra det.

Kvinden bliver jo ikke påvirket af at Jesus nævner dette. ”Jeg ser at du er en profet”, svarer hun ham. Måske er det sarkastisk – men det kan vi jo i sagens natur ikke høre, når vi bare sidder med en tekst, Johannesevangeliets gengivelse af en beretning om en samtale.

Men det sære er at når i vores tid, hører ordene om de mange mænd i kvindens liv – ja så forsvinder ordene om det tillidsfulde møde let, og følelserne for eller imod hende – eller for og imod den Jesus der beder hende hente sin mand selv om han godt ved at hun ikke har nogen – hvis man forstår teksten sådan, hvad er han for en ufølsom fyr der siger sådan noget til hende?? – de får let lov at fylde inde i hovedet på os stedet for.
Men kvinden bliver ikke vred – bliver hun såret, får vi det i hvert fald ikke at læse.
Men hendes nysgerrighed efter at lære denne fremmede at kende, er større end hendes eventuelle antipati mod at tale med ham. Det er fascinerende, at hun ikke bliver vred, eller bange for den sags skyld, hvis Jesus da virkelig hentyder til utroskab.
Og det er også derfor jeg ikke tror at han gør det.
Men ind i det tillidsfulde møde, mellem den samaritanske kvinde og Jesus, der lyder tilbuddet til hende, om at få vand fra en levende kilde, fra Jesus.
Og det lyder godt – nu har hun forstået at det er mere end blot koldt drikkevand fra kilden som han tilbyder hende.

Det er knyttet til ham – til Jesus Kristus. Ikke til templet i Samaria som hun var vant til, ikke til templet i Jerusalem som jøderne var vant til – men til ham.
Hun har hørt om at der skal komme én – jødernes Messias – men ordene om at han skal lære både samaritanere og jøder at tilbede Gud i Ånd og sandhed – det er nyt for hende. Og for alle andre.

Vi kan så let blive grebet af ordene om de 5 mænd…måske endda 5½ mænd, når vi læser denne tekst.
Og det som sker, er at vi læser skammen ind i den. Eller læser Jesu kritik af hendes liv, ind i den. Eller læser landsbyens kritik af hendes liv, ind i den.

Men måske er det der slet ikke. Eller måske er det der – og hvor er det så fantastisk af denne kvinde, at hun løfter sit hoved, og lytter på ham. For hvor er der mange som har følt sig jaget langt bort, fra deres landsby, eller fra deres kirke, fordi de følte den skam - som vi så let kan føre med herind i kirken.
Jesus skammede ikke mennesker ud. I den anden beretning i Johannes evangeliet jeg talte om lige før, siger han til en kvinde som netop er grebet i ægteskabsbrud, at han tilgiver – at han ikke fordømmer. Gå bort og synd fra nu af ikke mere, tilføjer han.
Vi skal heller ikke skamme hinanden ud. Og vi skal aldrig lade skammen over noget som helst som vi selv gjorde, tale så højt i vores liv at vi ikke kan høre det når Guds søn vil tale til os om det levende vand som han kommer med til os.

Tænk hvis kvinden var bakket ud af samtalen med Jesus? Nu gik hun i stedet fra den, klogere og endda også berørt inde i hjertet. For Jesus ville kunne give levende vand. Hvad det betød, skulle hun først til at undersøge og opdage. Men jeg tror hun ønskede sig det og gik videre med sagen.
Det er så godt – hans levende vand. Også for os, som sidder her og hører om hende.

Vand som vasker rent – så skyld kan vaskes bort.
Vand som gør så godt for den som tørster.

Levende vand, skjult ikke i templer men hos ham. I det tillidsfulde møde med ham.
I dåben engang, hvor hans vand vaskede os til at blive Guds børn.
Ved nadverbordet søndag efter søndag, hvor vi møder ham
Og i bønnen når vi folder vores hænder og tager en snak med ham om det som gør ondt.

Der kan vi møde ham – og hans vand fylde vore liv. Ikke én gang for alle, men igen og igen, for den som tørster.
Amen

Hanne Munk
Sognepræst (kirkebogsfører), Oue Sogn, Valsgaard Sogn
408-305-49-331-31
Den samaritanske kvinde
Joh. 4,5-26
1. Kong. 8,1.12-13.22-30 eller Jer. 17,12-14 1. Joh. 2,28-3,3
Prædikener fra 2. søndag efter helligtrekonger Prædikener af Hanne Munk

Hjælp til søgning

Klik på det ønskede faneblad og start din søgning.

Præster og medarbejdere
Her kan du søge efter præster og medarbejdere og se i hvilke sogne, de er ansat. Du finder kontaktinformationer ved at klikke på sogn i søgeresultatet. Du kan også finde prædikener fra præster, som har bidraget til prædikensamlingen her på hjemmesiden.

Sogne
Her kan du finde information om alle stiftets sogne, ansatte og kirker. 

Kirker
Under kirker er der fotos af alle stiftets 334 kirker samt forklarende tekst om kirkernes historie og udsmykning. Kirkedatabasen bliver løbende opdateret, se de seneste opdateringer her. Kontaktinformationer på kirkens personale finder du ved at søge specifikt på præster og medarbejdere eller ved at søge under sogne. 

Provstier
Søger du på et provsti får du kontaktinfo på provst, provstisekretær og provstiudvalg samt et overblik over, hvilke pastorater og sogne der hører til i provstiet. Der er i alt 14 provstier i stiftet: Brønderslev, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Sydthy, Thisted, Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre og Aalborg Østre.

Prædikener
Under prædikener finder du prædikener tilbage fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i stiftet, der løbende bidrager til samlingen. Du finder en prædiken ved at søge specifikt på prædikantens navn, på årstal, en dag i kirkeåret eller fritekst. Navne på dage i kirkeåret finder du her. Du finder et direkte link til 'ugens prædiken' fra hjemmesidens forside.