Stiftet
Prædikener

5. søndag efter trinitatis

12-07-2009
Gitte Ishøy
Sognepræst, Thisted-Skinnerup pastorat
318 - (dåbssalme 49) - 422 - 147 - 299 - alterg. 371 - 356
Peters fiskefangst
Luk. 5,1-11
Es. 6,1-8 1. Pet. 3,8-9[15a]
Sådan en dejlig sommermorgen har vi nemt ved at høre fortællingen om Simon Peters fiskedræt. Vi kan sagtens forestille os scenen her ved Synopal Havn: På grund af den store skare nærmest presses Jesus ud i vandet. Han stiger ombord i en båd og lægger lidt fra land. Så kan han overskue den store folkeskare. Inde fra bredden kan de både se og høre ham nu. De voksne sluger hvert et ord, der går ud fra hans mund. Børnene leger ved strandkanten, de leger med sten og muslinger, de fanger krabber, de bygger sandslotte. De hygger sig og småsnakker. De gamle har lejret sig på sten og i andre både, der ligger i strandkanten.

De har første parket til vandreprædikant Jesus. Han er som altid god at høre på, overraskende, anderledes, fængende. Også i dag sker der noget uventet, noget stort, noget ufatteligt, noget mirakuløst: Simon Peters store fiskefangst, hans fællers store fangst også, deres ærbødighed overfor miraklet, ja, deres store frygt for det menneske, der udfører miraklet. Simon Peter føler sig afsløret i al sin nøgenhed. Netop i den griber Vor Herre ham og udnævner ham og hans ligeledes nøgne frænder til menneskefiskere. Det bliver de så. Ganske uventet forlader de deres arbejde, deres familie, deres fællesskab, deres by for at vandre en usikker fremtid i møde med den ukendte vandreprædikant Jesus.

Jo, den fortælling kender de fleste af os rigtig godt. Måske endda for godt. Måske kan vi angribe fortællingen på en lidt anden måde. Lad os prøve at kigge lidt nærmere på, hvad det egentlig er, Simon oplever derude i det våde element. Det er en oplevelse, som vi alle sammen kender til. Vi kan godt forstå, hvorfor han bliver så rystet.

Simon Peter oplever nemlig at miste kontrollen over noget, han plejer at have fuld kontrol over. Simon er fisker, det har han været i rigtig mange år. Han har efterhånden fået stor erfaring som fisker. Derfor ved han også, at nogle tidspunkter på døgnet er bedre at fiske på end andre. Han ved også at nogle tidspunkter på året er bedre end andre.

Han og hans frænder har lige været ude for, at de har fisket hele natten og endte med at få nærmest igen fangst. De lægger til land, de bøder deres garn. De snakker om at lægge ud i morgen nat, så kan det være, de støder ind i en god fiskestime.

Men så kommer denne vandreprædikant, som gør sig klog på alting. Han kommandere dem til at lægge fra land ved højlys dag. Hvor tåbeligt! Om dagen er der endnu mindre chance for at fange noget end om natten. Hvad ved han om fiskeri?! Intet lader det til!

Så sker det mirakuløse, at der kommer masser af fisk i nettet. Mange flere fisk, end de normalt kan fange på én uge. Da er det, at Simon Peter får denne fornemmelse, at nu tilter det hele. Nu kan han ikke følge med mere. Han har mistet kontrol over situationen. De ord han bruger om den oplevelse er: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." Vi ville sikkert have brugt nogle andre ord. Men vi ville føle det samme ubehag.

Vi bryder os heller ikke om, at tingene ikke ligner sig selv. Så bliver vi usikre. Vi kommer ofte ud for det, hvis vi skal være sammen med nogen, der har mistet nogen, de holdt af. Det kan føles højest ubehageligt. Hvad skal vi lige sige?! Vi kan jo ikke bare snakke som vi plejer, føler vi. For alting er jo blevet anderledes. Det er ubehageligt ikke at vide, hvad man skal sige. Så denne forfærdelige sorg - hvad nu, hvis vi selv bliver kede af det?! Sådan en sorg har det jo med at minde os om, at også vi er dødelige. Det er virkelig denne fornemmelse af, at vi mister kontrol over det, vi plejer at have kontrol over.

Det samme gælder med alvorlig sygdom. Hvordan er det lige man får hanket op i én selv ofr at få besøgt det menneske, som har fået konstateret kræft?! Eller hvordan får man aflagt besøg hos ens bedste ven, der har mistet evnen til at tale, til at kommunikere på vanlig vis og som dertil har ændret personlighed?! Eller hvordan lige få vendt indenom plejehjemmet til ens demente forælder?! Eller hvordan lige træde over tærsklen til det hjem, der har ægteskabelige problemer eller økonomiske problemer eller problemer med et barn?! Vi må ende med at konstatere, at vi har det så absolut bedst med at have styr over tingene.

Samtidig elsker vi at høre om folk, som det har slået klik for. Mandag morgen kunne nyhedsoplæseren i radioen fortælle, at en fodboldspiller i et land i Sydamerika var blevet så vred over at blive kaldt en dårlig spiller, at han skød manden. Jamen altså! Sikken en måde at få begyndt en mandag morgen på! - Men vi har da også haft Michael Jackson i tankerne de sidste par uger. Han var i sandhed et menneske, som var ude af kontrol. Vi gyser over hans hårde skæbne. Sådan kan det altså også gå os, hvis vi mister kontrollen over os selv!

Vi skræmmes og fascineres af dette at miste kontrollen. Det er som om vores selvkontrol holder sammen på alt det civiliserede og pæne ved mennesket. Hvis kontrollen glipper, så møder vi alle de mørke kræfter i os, alt det primitive og dæmoniske. Så sker alle ulykkerne, som vi netop kan høre om eller læse om.

Store filmbaskere som Ringenes Herre og Harry Potter handler bl.a. også om dette at miste kontrol, herredømmet - i hvert fald for et stykke tid. De to film er forskellige, men fælles for dem er, at der er en ond fjende. En fjende, som samler styrker og hele tiden angriber den gode civilisation. Fjenden har en særlig evne til at overvåge de personer, som er hovedpersoner i filmene. Meget af uhyggen i filmen består netop i, at hovedpersonerne hele tiden bliver observeret eller udspioneret af fjendens medhjælpere. Alle steder lurer faren for, at man har med en forræder at gøre, én som vil hjælpe fjenden.

Noget andet uhyggeligt ved fjenden er, at han er i ledtog med en allestedsnærværende ondskab. En ondskab, der hele tiden truer med at få magten over hovedpersonernes sind. Det er netop, hvis de mister kontrollen over sig selv, at det onde vil få magt over dem. Derfor handler det hele tiden om at kontrollere sine tanker og følelser, sådan at man ikke bliver fristet af det onde. Det er også noget i én selv, man kæmper imod, når man kæmper imod det onde.

Selvfølgelig klarer de det, Harry Potter og Frodo Sækker, for de er unge og stærke og kloge og modige, og de øver sig hele tiden i at kontrollere deres tanker.

De film er meget populære. Det skyldes nok også, at de udtrykker denne fornemmelse af, at vi absolut må have kontrol over det hele. De sætter billeder på det farlige, vi er bange for. Det farlige, som kommer, når vi mister kontrollen. De giver os nogen at ligne, hvis vi gerne vil øve os i at bevare kontrollen.

Fortællingen om Simon Peter fortæller en lidt anden historie. Simon synes ganske vist, det er uhyggeligt, det han oplever. Han ønsker, at Jesus går sin vej. Men det viser sig jo, at det ikke er uhyggeligt, dét der sker. Jesus er ikke farlig. Han slutter med at sige: "Vær ikke bange! For nu skal du følge mig, og du skal gøre noget, som du ikke har gjort før. Du skal fange mennesker!"

I vores fortælling er der også en magt, der følger med i, hvordan det går hovedpersonerne. Men det er ikke et ondt øje som i Ringenes Herre eller en mærkelig ond ånd uden krop, som det er i Harry Potter. Men det er Guds ånd.

Simon mister kontrollen over, hvad der sker for ham. Men det øjeblik han mister den, så sker der noget godt for ham. En god magt tager ham til sig og sætter ham til at gøre noget godt.

Evangeliet benægter ikke, at det onde findes. Det fortæller ofte om mennesker, der er besat af onde magter. Det fortæller om had og magtebegær. Til sidst fortæller evangeliet om, hvordan mennesker sørgede for at få Jesus slået ihjel. Djævelen spiller en vigtig rolle undervejs.

Men hele tiden fortælles det, at Gud er den stærkeste. Men Guds magt viser sig på en mærkelig måde: Nemlig dér hvor mennesker oplever afmagt.

Så længe vi selv har styr på det hele og kan kontrollere alting - så opdager vi ikke Guds magt. Når vi derimod mister kontrollen - når vi slækker lidt på vores faste greb om tingene - så kan der ske mange ting. Der kan bl.a. ske dét, at vi hører Guds tale til os. Det bringer os tættere til Gud og hinanden. Tættere på at forstå hinanden. Tættere på den gåde, som hedder kærlighed.

Det er dén gode magt, vi er omgivet af. Det er Guds hånd, der holder os fast, når vi selv mister kontrollen og må give slip. AMEN.