Stiftet
Prædikener

1. søndag i fasten

21-02-2021
Christian Rønlev Berwald
Sognepræst (kirkebogsfører), Agerø Sogn, Hvidbjerg Sogn, Karby Sogn, Rakkeby Sogn, Redsted Sogn, Tæbring Sogn
337, 308, // 336, 826
Jesu fristelse i ørkenen
Matt. 4,1-11
1. Mos. 3,1-19 2. Kor. 6,1-2[10]

Du går rundt i gågaden, det kan være i Nykøbing eller en hvilken som helst anden by. Alt ligger øde hen, ingen butikker, intet liv – alt ser forladt ud. Du føler en vrede, en vrede rettet mod hvad, eller hvem, der har gjort dette. Hvorfor skal du føle denne ensomhed, denne forladthed.

Vi føler nok alle den forladthed og ensomhed i tiden – vi må ikke se venner eller familie, gå i butikker eller underholde os med svømning, restaurantbesøg eller biograf. Coronaen hersker og vores normale hverdag synes fjern. Intet er som det plejer, vi har begivet os ud i ødemarken, ud i det ukendte og dermed utrygge.

Ligeså hører vi i dag om Jesus som har begivet sig ud i det ukendte, vandret i ørkenen i fyrre dage. Han er knækket, tvunget i knæ af sult og savn. Han er ensom og forladt – der kan fornemmes visse sammenligninger mellem Jesu oplevelser og vores oplevelse af pandemien.

Midt i al Jesu elendighed ankommer djævelen. Den frister ham, giver ham en nem vej ud – djævelen giver ham en undskyldning.

Ligeledes er det nemt for os i denne tid, at blive fristet af djævelen. At gå en anden vej, end den næstekærlighed Gud præsenterer os for. For det er vanskeligt at udpege en fjende – en djævel. Det er her den vrede, jeg indledte med, kommer i spil – for hvem har skylden, for al den elendighed vi oplever? Er det dem der samles på isen i vinterferien, er det Bilka, eller er det dem der holder åbent trods forbud, er det Venstre eller Socialdemokratiet?

Et populært udsagn siger, at djævelens største bedrift er, at han har overbevist os om, at han ikke eksisterer – sådan kan coronaen også virke. Vi har for nuværende en

meget reel fjende og det er ikke hinanden. For den lektie der foreligger i dagens tekst er, at huske på at høre Guds ord, selv i krisetider, selv når djævelen hvisker os i øret, selv når coronaen hersker. Vores opgave er ikke at skabe os selv fjender blandt hinanden, men stadig bevare Guds ord om næstekærlighed og fællesskab.

Det er en almenmenneskelig erkendelse at det er menneskeligt at skabe fjender - at søge at finde en ekstern fjende, men vi skal passe på at fjenden ikke bliver hinanden. At vi ikke lader Guds ord glide os af sinde. For Jesus lader ikke djævelen skille ham fra Gud, ligeså vel som vi ikke skal lade coronaen skille os fra hinanden som mennesker.

Og med de ord lad os alle bede;

Gud vi takker dig for alt det gode du har givet os, vi ved at din evighed er tilstede blandt al det hårde vi også oplever – vend os mod din næstekærlighed og lær os at se den og hinanden deri. Lad os være i troen og få del i evigheden. Vis os at dine ord, ikke bare er ord, men rummer kærligheden til os.

Vi bliver ofte forvirret og ledt på afveje, plejer vores eget og glemmer andre. Lad os i stedet vandre ad dine stier, lad forvirringen løftes, lad os se glimt af dit store billede – velsign os, så vi forstår at du ønsker og vil os al det bedste. Trofaste Gud lad din evighed bryde ind i vores timelighed i evighed og til evighed.

Amen

Tilbage