Stiftet
Prædikener

2018-01-11
Lad os leve af dit ord, som daglig brød på denne jord. Amen.

Evangeliet til i dag ser umiddelbart ud til at bestå af to helt forskellige historier, der ikke har meget med hinanden at gøre.

Først hører vi om, hvordan Jesus trækker sine disciple til side og forsøger at forberede dem på den forestående påske: Menneskesønnen skal gennemleve hån, tortur, lidelse og død – inden han når frem til påskemorgens sejr over døden. Alt dette venter dem i Jerusalem. Men disciplene fatter intet af det, som Jesus fortæller.
På den måde slås fastetiden an med en beretning, der netop passer ind i fastens betydning: Ligesom Jesus forsøger at forberede disciplene på, hvad der nu skal til at ske, når de når frem til Jerusalem, så skal vi også her i kirken bruge de næste fyrre dage på at nærme os påskens altomfattende betydning for os i vores eget liv.

Og Jesus og disciplene bryder op og begynder deres vandring mod Jerusalem.

Men så på deres vej mod kulminationen af Jesu frelsergerning afbrydes det hele af en sølle blind tigger, der i afmagt og desperation trygler Jesus om at han må forbarme sig over ham.

Disciplene forsøger at hindre hans adgang til Jesus, for selvom de ikke har fattet noget af det, der skal til at ske, så fornemmer de dog, at Jesus er på vej til noget meget vigtigt, og små sølle tiggere skal ikke komme og tage hans dyrebare opmærksomhed.

Men tiggeren råber ufortrøden om hjælp. Den blinde kan i sin desperation se det, som disciplene ikke kan få øje på, nemlig at Jesus er Davids søn Messias – eller sagt med andre ord: Jesus er vores eneste redning fra den onde magt, der holder os fast i vores vej mod død og tilintetgørelse.

Og Jesus stopper op, giver ham al sin opmærksomhed, og bruger al den magt, han har fået betroet: og skænker den blinde tigger Helligånden, så hans døde øjne får liv og åbnes, og han ser sin frelser.

Umiddelbart har de to historier ikke meget hinanden at gøre.

Den første beretning anlægger det store perspektiv i den kristne frelseshistorie, mens den anden beretning nærmest ser ud som et ret ubetydelig bi-historie.
Men hvis man bruger en bestemt indgangsvinkel til begge beretninger, så har de en forunderlig og stærk sammenhæng med hinanden.

Det er nemlig som om, at de to historier, vi finder i dagens evangelium, udfolder det kristne dåbsritual.

Den første beretning rummer centrum i vores trosbekendelse: Jesus fortæller sine disciple at menneskesønnen skal overgives til hedningerne, som skal håne ham, mishandle ham, spytte på ham, piske og slå ham ihjel. Og på tredje dag skal han opstå. – Eller som vi siger det i vores trosbekendelse: Vi tror på at Jesus er Kristus, Guds enbårne søn, vor Herre. og videre: at han er ”pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, men på tredje dag opstanden fra de døde.”
Det er centrum i trobekendelsen. Jesu Kristi død og opstandelse kaster lys over alt andet i den kristne tro.

For netop her i Jesu korsdød og opstandelse, der tabte dødens og tilintetgørelsens magt til den ubetingede og grænseløse kærlighed, der er Guds eget væsen. Her kæmper to almagter mod hinanden. Den almægtige død: Tilintetgørelsens og tomhedens magt, som vi forsager, hver gang vi bekender vores kristne tro og dåbspagt. Denne dødens magt kæmper mod skabermagten, Gud fader, som har bundet sin magt til kærligheden; den Gud, der i sit inderste væsen er kærlighed, og derfor må afstå fra at sætte sin vilje igennem med vold og tvang, fordi kærligheden tåler alt, tror alt og håber alt.

Sådan er påskens død og opstandelse den tvekamp mellem døden og kærligheden, hvor døden mister eneretten til vores liv. Hvor Kærlighedens Gud vender tilbage fra de døde for at møde hver enkelt af os i vores dåb, med evangeliet om, at vi i Jesus Kristus bliver knyttet til hans sejr over dødens magt.

Og sådan begynder vores dåb: med en bekendelsen af at Jesus er Kristus. At han er korsfæstet, død og opstanden. Det er denne død og opstandelse, dåbsbarnet får del i.
Og det er alt det, som Jesus taler om i første del af dagens evangelium. Og netop alt det, er det, der så udfoldes ind i det levede menneskeliv, når vi når til anden del af evangeliet. For inde i beretningen om den blinde og hjælpeløse tigger, der finder vi et sindbillede på alle os blinde og hjælpeløse mennesker, som blot er født til at dø, men som i dåben knyttes sammen med Jesus Kristus, og her får del i hans død opstandelse.

Og vi kan ligefrem få øje på en af dåbens allermest centrale bibeltekster inde i beretningen om den blinde tigger og Jesus.

Forud for dåben læser vi nemlig beretningen om Jesus og se små børn. Her hører vi, at nogle kvinder bar deres spædbørn til Jesus for at han skulle lægge hånd på dem, men disciplene truede af dem. Akkurat som de, der følges med Jesus i dagens evangelium truer af tiggeren og forsøger at forhindre ham i at få kontakt med Jesus.
Men begge steder bryder Jesus med normerne og vender sig mod de små hjælpeløse børn og den magtesløse tigger.

Tiggeren helbreder han med ordene om, at hans tro har frelst ham; og børnene velsigner han, efter at have fortalt os, at den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, slet ikke kommer ind det.

Og hvor den første del af evangeliet fortæller os om indholdet i den kristne tro, at kærligheden er stærkere end døden, så hører vi her i beretningen om den blinde tigger, hvad det vil sige at tro.

”Din tro har frelst dig” – siger Jesus til tiggeren. Men selvom tiggeren nok anråber Jesus som sin frelser, så kan man ikke sige, at han tror på den overbeviste og stålsatte måde, som mange af os i dag mener, at tro skal være et udtryk for, hvor man anser tro som en nærmest blind antagelse af bibelens ord.

Troen i det nye testamente beskrevet som en desperat sidste løsning, som hos den blinde tigger – eller som hos de små børn, der bæres til Jesus, hvor det er den ubetingede udleverethed, der i virkeligheden er forudsætningen for at modtage Guds rige.

Hvor der ikke er andre løsninger end at overgive sit liv i Guds hånd, findes den kristne tro.

Og sådan hænger troens indhold, som vi finder det i trosbekendelsen sammen med dens virkning i vores liv:

Frelseshistorien kulminerer i, at Gud udfolder sin kærlighed i den ubetingede afmagt på korset. Kun her i Guds afkald på at bruge nogen form for vold og tvang, og dermed benytte sig tilintetgørelsens magt, kunne Gud gennembryde med dødens magt, og på den måde vinde over døden og tilintetgørelsen.
Og kun når vi i vores eget liv slipper alt, og helt ubetinget overlader vores liv i Guds hånd, lever vi i den kristne tro. Først når vi slipper vores behov for kontrol, kan Guds kærlighed vokse i os.

For Guds magt findes i afmagten; Guds kærlighed er stærkest hos den svage.
Amen.


Børne gudstjeneste:
Saml evt. børnene omkring døbefonten (hvis der er plads nok). Tag en maske på med fjollet ansigt, og spørg om de kan se hvilket humør jeg er i. Tag den af med et meget vred mine, og vis, at der kan gemme sig noget andet bag masken. Gør det samme med en vred maske, og vis en trist mine frem nedenunder.
Fortæl så, hvordan vi klæder os ud til fastelavn for sjov, men at vi også kan gå rundt med masker til hverdag… og slut med at fortælle at dåbens vand er det sted, hvor alle masker of fastelavnssminke bliver vasket af, for Gud kan se os præcis som vi er – både med alt det gode og sjove vi kan, OG med alle det ond, vrede, triste og grimme, som vi også går rundt med.
Og da vi blev døbt, så lovede Gud os at elske os uanset om vi er søde eller stride eller triste eller fjollede. Og det er godt at tænke på, at der er en der kan se os bag ved alle vores masker, og at den der kan se alt hos os, samtidig elsker os og giver os tro og håb og kærlighed, så vi tør tage vores masker af og være sammen med hinanden uden at spille skuespil.
Sara Dommerby Toft
Sognepræst (kirkebogsfører), Tornby Sogn, Vidstrup Sogn
Jesus forudsiger sin lidelse og død og opstandelse og helbredelsen af den blinde ved Jeriko
Luk. 18,31-43
Sl. 31,2-6 1. Kor. 13
Prædikener fra Fastelavn Prædikener af Sara Dommerby Toft

Hjælp til søgning

Klik på det ønskede faneblad og start din søgning.

Præster og medarbejdere
Her kan du søge efter præster og medarbejdere og se i hvilke sogne, de er ansat. Du finder kontaktinformationer ved at klikke på sogn i søgeresultatet. Du kan også finde prædikener fra præster, som har bidraget til prædikensamlingen her på hjemmesiden.

Sogne
Her kan du finde information om alle stiftets sogne, ansatte og kirker. 

Kirker
Under kirker er der fotos af alle stiftets 334 kirker samt forklarende tekst om kirkernes historie og udsmykning. Kirkedatabasen bliver løbende opdateret, se de seneste opdateringer her. Kontaktinformationer på kirkens personale finder du ved at søge specifikt på præster og medarbejdere eller ved at søge under sogne. 

Provstier
Søger du på et provsti får du kontaktinfo på provst, provstisekretær og provstiudvalg samt et overblik over, hvilke pastorater og sogne der hører til i provstiet. Der er i alt 14 provstier i stiftet: Brønderslev, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Sydthy, Thisted, Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre og Aalborg Østre.

Prædikener
Under prædikener finder du prædikener tilbage fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i stiftet, der løbende bidrager til samlingen. Du finder en prædiken ved at søge specifikt på prædikantens navn, på årstal, en dag i kirkeåret eller fritekst. Navne på dage i kirkeåret finder du her. Du finder et direkte link til 'ugens prædiken' fra hjemmesidens forside.