Stiftet
Prædikener

19. søndag efter trinitatis

2018-10-07
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: "Se, dér er Guds lam." De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: "Hvad vil I?" De svarede: "Rabbi, hvor bor du?" – Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: "Kom og se!" De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus. Først møder han sin bror Simon og siger til ham: "Vi har mødt Messias" – det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: "Du er Simon, Johannes' søn; du skal kaldes Kefas" – det er det samme som Peter. Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham: "Følg mig!" Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham: "Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret." Nathanael spurgte: "Kan noget godt komme fra Nazaret?" Filip sagde til ham: "Kom og se!" Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: "Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig." Nathanael spurgte ham: "Hvor kender du mig fra?" Jesus svarede ham: "Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet." Nathanael udbrød: "Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!" Jesus sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det." Og han sagde til ham: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen."
Amen!

Hver gang, jeg hører slutordene fra teksten her: om Guds engle, der stiger op og ned over Menneskesønnen, kommer jeg til at tænke på to forskellige fortællinger: den ene har vi lige hørt, nemlig den fra Det gamle Testamente om Jakobsstigen, hvor Jakob lægger sig til at sove ved Betel og i en drøm ser Guds engle gå op og ned ad en stige mellem jord og himmel. Og det tror jeg også var meningen med det, Jesus sagde: at vi skulle tænke på Jakob og Betel.

Den anden fortælling havde Jesus nok ikke i tankerne, for det er fra en film: nemlig ”Pretty Woman” med Julia Roberts og Richard Gere – og hvorfor nu det?

Jo, hvis I har set filmen, kan I måske huske brandtrappen, som Julia Roberts i begyndelsen kravler ned ad for at slippe for at betale husleje? Og som Richard Gere til sidst kravler op ad for at fri til Julia?

Det er sådan en rigtig amerikansk brandtrappe, hvor det sidste led er hejst op, så man ikke kan kravle op nedefra – for det er jo en brandtrappe, som kun skal bruges til at flygte ned ad, hvis der er ildebrand, og derfor er den hejst op, så f.eks. indbrudstyve ikke kan kravle op.

At man så kan alligevel, fordi der næsten altid er ”pillet” ved stigerne, så de også kan hives ned nedefra, er en anden sag.

Men det er den stige, jeg kommer til at tænke på, fordi den er et rigtigt godt billede på det, Jesus taler om: at efter Syndefaldet var Himlen lukket og låst; der sad et skilt med ”Adgang forbudt” på porten, og stigen var trukket op, så mennesker ikke kunne kravle op ad den – men da Jesus kommer til, lukkes porten op, skiltet smides væk, og det sidste led af stigen skubbes ned til jorden, så der igen er fri adgang til Gud. Nu er Himlen åben, som Jesus siger, og i stedet for ”Adgang Forbudt” sætter Jesus et nyt skilt på: ”Velkommen hjem!”

Det er selvfølgelig en lidt barnlig eller naiv måde at sige tingene på – men det er måske også det, der er nødvendigt, hvis vi vil nær til Gud? At vi lægger det stive og opstyltede og korrekte fra os og bliver som børn, der glade og tillidsfulde – ”naive” – bare tager imod eller tager med hjem, når vi bliver indbudt til det.

Det er jo faktisk det, der også fortælles om: nogle mennesker spørger Jesus om, hvor han bor, og i stedet for at komme med lange forklaringer eller indtaste GPS-koordinater på smartphonen, siger Jesus bare: ”Kom og se!” – og det gør de så, ganske som børn, der møder hinanden på vejen og gerne vil lege sammen: ”Hvor bor du?” ”Kom og se!”

Ja, som barn fik jeg godt nok at vide, at man ikke må gå med fremmede voksne – det har I nok også hørt – men hvis det nu drejer sig om børn, der følger med børn? Eller voksne, der følger med voksne? Så kan det da ikke være så slemt? Nej, vel – for vi har da tillid til hinanden... eller sådan burde det være, at vi tillidsfuldt kan følge hinanden hjem, fordi ingen vil nogen noget ondt.

Som voksne ved vi godt, at så enkelt er verden ikke indrettet – men for børn er det anderledes, og det skal det have lov til at være – og vi skal også have lov til at være som børn, bare en gang imellem.

Ligesom det lyder i sangen ”Barndommens land”: ”Der findes børn, der må flygte / men du har intet at frygte. / Ingen skal mishandle dig / håber jeg.” Verden er ikke altid lige god, men vi skal somme tider tro på det gode – det er vi nødt til, hvis vi ikke skal lukke os inde bag pigtråd og lukke verden ude...

I barndommens land er de voksne to-tre meter høje og langt væk og nærmest umulige at nå – og så bøjer de voksne sig alligevel ned til børnene, for i sidste ende må vi indrette verden efter børnene og ikke børnene efter verden.

I barndommens land er der ingen, der får lov at gøre andre ondt; er der et barn, der slår sit ben, puster en voksen på skrammen og en anden sætter plaster på – for det er børnene, det gælder!

I modsætning til i dag, hvor en pædagog ikke må tage barnet på skødet, når det græder, medmindre der er andre voksne til stede – for vi er blevet forskrækkede og utrygge og tænker altid på det, der kan ske, og så risikerer vi hurtigt at grave grøfterne imellem os endnu dybere…

Selvfølgelig ved vi voksne godt, at verden ikke er perfekt og at onde ting sker – og netop derfor skulle vi måske arbejde endnu mere på, at verden kunne blive bedre? Lidt mere børnevenlig, ja, lidt mere barnlig – på den gode måde – for det er kun ved at blive som et barn, man kan komme ind i Guds rige!

Ja, i virkeligheden har Guds rige og barndommens land måske mere med hinanden at gøre, end vi sådan lige aner, for i Guds rige er de store små; i Guds rige er det onde sat på plads; i Guds rige er mennesker ikke bare Guds børn – de lever også som Guds børn! Endda som Guds bedste børn, for i Guds rige er der ikke andet – eller måske var det mere rigtigt at sige, at i Guds rige bliver vi Guds bedste børn, fordi vi må leve i barnlig tillid til Gud.

Det er faktisk ikke så tosset endda – men det er også langt fra den verden, vi normalt befinder os i, for vi er vant til at tage tingene med et gran salt – vi hopper ikke bare lige på det første, det bedste tilbud om haveborde eller lottogevinster, vel?

Og den indstilling møder vi også i fortællingen fra før: Johannes’ disciple spørger om, hvor Jesus bor, og de følger ham pænt på vej, da han beder dem om det; ja, de bliver endda hos ham og er glade for det – en rigtig solstrålehistorie.

Men da de forsøger at få andre med, bliver det lidt mere broget: Filip følger med uden videre, men da han forsøger at få Nathanael til at følge med også, slår han sig i tøjret: for Jesus er jo fra Nazaret, og det lyder for Nathanael, som Hvide Sande lyder for en københavner...

”Kan noget godt være fra Nazaret?”, spørger Nathanael, og den indstilling kender vi jo godt, for vi er også gode til at putte folk i bås alt efter, hvor de bor. Og vi vil helst lege med dem fra vores egen gade eller af vores egen hudfarve eller politik eller....

Men Filip siger kodeordet igen ”Kom og se!” – og det gør han sandelig, Nathanael – og da han først møder Jesus, kan han ikke længere være i tvivl om, at det er noget godt, han har fundet.

Måske skulle vi gøre det samme – eller skulle jeg sige: ”Bare vi kunne gøre det samme!” For det sker jo tit, at folk spørger efter Gud – måske ikke med rene ord, men så efter meningen med tilværelsen, efter indhold i livet eller noget tilsvarende, og selv om vi jo i kirken mener, vi har svaret på den søgen, er vi ikke så gode til at overbevise andre om det...

Vi taler meget om markedsføring og PR og hjemmesider og profilering og strategi og ”mest kirke for pengene” og al den slags – måske skulle vi i stedet for være lidt mere vakse til at sige ”Kom og se!”, når folk møder os med spørgsmål.

For det er jo faktisk kun ved at komme i kirken, man kan se, hvad kirke er – derfor skal konfirmander gå i kirke – og det er kun ved selv at være med, at man for alvor får en idé om, hvad det hele går ud på. Ligesom det er svært at forklare, hvorfor 22 mand jagter en bold på en græsmark, hvis man ikke ved, hvad fodbold er – eller svært at gøre sig klog på, hvad kærlighed er, hvis man ikke selv har mødt den eller kendt den!

I stedet for at kaste os ud i lange forklaringer, var det bedre bare at sige ”Kom og se!” – og ”Kom og hør!” – hør budskabet om den Guds kærlighed til mennesker, der trodser enhver fornuft. Og endnu bedre var det, hvis vi gik et skridt videre og i stedet for bare at sige ”Kom og se!” gik ud til dem, vi gerne vil nå, så vores kirke ikke kun bliver en ”Kom-kirke” men også en ”Gå ud-kirke” – for det var jo det, Jesus også sagde: ”Gå ud i alverden…!”

Derfor synger vi her bagefter om, at ”Guds kærlighed ej grænse ved”, vi synger om Guds kærlighed til mennesket; om nåde og tilgivelse og håb og livsmod.

Da Gud bad Jesus drage ned ad brandstigen til menneskets verden, var det uden sikkerhedsnet og garantier – intet andet end Guds kærlighed fulgte ham, men Jesus gik på Guds bud, og så blev der hul igennem til evigheden, så vi nu har fået muligheden for at få mere end bare et glimt af evigheden at se: nu får vi tilbuddet om med Jesus at gå gennem hullet ind til det evige liv!

Forbindelsen mellem Gud og mennesker oprettes på ny – mennesket kan igen komme til Gud.

Ikke sådan, som man prøvede det engang før ved at bygge et Babelstårn, der når helt op i Himlen; næh, nu er det omvendt, nu kommer Gud til mennesket, ja endnu mere, Gud bliver menneske i Jesus Kristus.

I Jesus kommer Gud os så nær, at vi må kalde Ham Far og Han kalder os børn, sådan som det netop sker i dåben, hvor forbindelsen mellem Gud og os, forbindelsen mellem livet her og livet der knyttes.

Og det betyder faktisk, at Gud er her, midt i menneskets verden, midt i vores liv. Mennesker har ellers brugt lang tid på at lede efter Gud, på at spekulere på, hvordan vi kommer frem til Ham – og så er det slet ikke nødvendigt, for Han er her, midt iblandt os med fred og kærlighed og glæde. Vi behøver i virkeligheden ikke at lede efter Ham, for Han har fundet os.

Og så lyder opfordringen til os, som den lød til Filip og Andreas og Peter og alle de andre: ”Følg mig – Kom og se!”. For os lyder den første gang i dåben og dernæst utallige gange sidenhen, opfordringen til at følge Jesus og lægge vort liv i Guds hænder.

Og spørger I om, hvorfor vi skal gøre det? – ja, så kan man godt forsøge sig med en masse forklaringer, men det kan ikke forklares, det skal tros, og derfor er der til syvende og sidst ikke andet svar end dette, at det skal vi da, fordi Jesus er Guds Søn, fordi han er den åbne port til Guds Rige – vi skal følge Jesus, fordi det er sådan, som han siger: ”Jeg er vejen og sandheden og livet!”

Amen!
Folmer Toftdahl-Olesen
Provst (kirkebogsfører), Øster Svenstrup Sogn, Torslev Sogn
731, 332, 336/365,28
De første disciple kaldes
Joh. 1,35-51
1. Mos. 28,10-18 1. Kor. 12,12-20
Prædikener fra 19. søndag efter trinitatis Prædikener af Folmer Toftdahl-Olesen

Hjælp til søgning

Klik på det ønskede faneblad og start din søgning.

Præster og medarbejdere
Her kan du søge efter præster og medarbejdere og se i hvilke sogne, de er ansat. Du finder kontaktinformationer ved at klikke på sogn i søgeresultatet. Du kan også finde prædikener fra præster, som har bidraget til prædikensamlingen her på hjemmesiden.

Sogne
Her kan du finde information om alle stiftets sogne, ansatte og kirker. 

Kirker
Under kirker er der fotos af alle stiftets 334 kirker samt forklarende tekst om kirkernes historie og udsmykning. Kirkedatabasen bliver løbende opdateret, se de seneste opdateringer her. Kontaktinformationer på kirkens personale finder du ved at søge specifikt på præster og medarbejdere eller ved at søge under sogne. 

Provstier
Søger du på et provsti får du kontaktinfo på provst, provstisekretær og provstiudvalg samt et overblik over, hvilke pastorater og sogne der hører til i provstiet. Der er i alt 14 provstier i stiftet: Brønderslev, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Sydthy, Thisted, Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre og Aalborg Østre.

Prædikener
Under prædikener finder du prædikener tilbage fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i stiftet, der løbende bidrager til samlingen. Du finder en prædiken ved at søge specifikt på prædikantens navn, på årstal, en dag i kirkeåret eller fritekst. Navne på dage i kirkeåret finder du her. Du finder et direkte link til 'ugens prædiken' fra hjemmesidens forside.