Stiftet
Prædikener

21. søndag efter trinitatis

2018-10-21
Uretfærdigheden i verden, i livet, kan forekomme som skruen uden ende, når man sådan sætter sig ned og tænker over det. Nogle er et kort liv forundt, mens andre er givet et langt liv at leve. Endda for langt kan man af og til tænke, når demensen og gråden synes og føles uden ende. Nogle fødes med en guldske i rumpetten, mens andre dårligt får det mad, de skal have for at overleve.

I Danmark fokuserer vi på den nyeste iPhone, mens der i verden dør et barn af sult hvert 30 sekund. Det er jo helt skævt. Og hvem bestemmer i øvrigt, hvem der fødes i Afrika til yderste fattigdom eller i Danmark, hvor fedme er blevet et massivt problem blandt børn og voksne? Og hvorfor? Lidelsen er uforklarlig og ubønhørlig. Og dog har vi det alligevel med at lede efter forklaringer alle steder, så har vi det ligesom bedst. Der må jo være en årsag til alt.

Nogle, nok de fleste af os hvis vi nu skal være hudløse ærlige, har så stort et behov for en forklaring at vi gerne selv påtager os selv skylden. Jeg tænker de fleste forældre kender problematikken. Hvis der nu sker deres barn noget, en ulykke eller der er ballade i skolen, så kommer tanken hvad kunne, og burde man have gjort. Er den mistrives i skolen nu også, fordi vi i virkeligheden er nogle elendige inkompetente forældre. Og ulykken, er den straffen for vi ikke passede godt nok på vores barn?

De her bebrejdelser, de har det med at stikke hovedet frem, og i særdeleshed til begravelsessamtaler. Specielt hvis det er et barn eller et ungt menneske der er død. Og i disse samtaler, der er der som regel en stor selvbebrejdelse tilstede. Det er der også ved andre begravelsessamtaler, når vi føler vi burde have besøgt afdøde mere, burde have været der mere, burde have ringet mere. Og hvad så, hvad stiller vi op?

Der er ikke så meget andet at gøre andet end at acceptere meningsløsheden som et menneskeligt vilkår i livet. Men det er jo en ringe trøst for de mennesker, der kommer ud for den voldsomme og uretfærdige tragedie, eller, som en ven fra fortiden engang sagde, er blevet blev 'ramt af livet'.

At dette er et livsvilkår, det hjælper ikke det menneske, som så desperat har brug for en sammenhæng og en forklaring. Der må og skal være en forklaring, om det så fører den urimelighed med sig, at man selv har skylden. Vi har brug for en sammenhæng for livet netop ikke skal forstås som meningsløst og kaotisk, fuldstændig som en snebold der farer ned af bjergets side og hiver alt med sig – der må være en mening med galskaben.

Det er fristende med sådan en årsagssammenhæng. Og det er en af grundene til bla. den buddhistiske karma-lære kan virke så appellerende for mange – selvom tanken om, at alt foregår efter afregning virker helt forfærdelig set gennem mine øjne. For følger man nu karmalæren til fulde, og følger den til dørs i stedet for at stoppe der, hvor det passer os og er belejligt, så er det jo netop nogens skyld, når det onde sker. Selv om det er barskt, så gives der dermed en logisk sammenhæng i tilværelsen, og det kan vi lettere forholde os til. Syndebukken har alle dage været en populær skikkelse at benytte sig af.

Men Jesus afviser den opfattelse på stedet, da han her i dagens tekst bliver mødt med det evige spørgsmål: Er det Guds vilje, når det onde sker?

Hos Lukas, der hører vi om to begivenheder, som optog sindene voldsomt på den tid, fordi de var så meningsløse. Nogle galilæere, der var rejst den lange vej op til Jerusalem for at bringe ofre i templet, var pludselig blevet slået ihjel på tempelområdet af romerske soldater – der er ingen tegn på, at de selv skulle have forårsaget de voldsomme begivenheder - tværtimod tyder historien på, at der overgik dem en blodig, meningsløs og uforskyldt voldshandling.

Samme meningsløshed er at finde i den anden episode, hvor et tårn i Jerusalem pludselig styrter sammen, og 18 uskyldige mennesker omkommer.

Spørgsmålet er nu: Var der mening bag disse tilsyneladende tilfældige ulykkestilfælde? Havde disse 18, som tårnet væltede ned over fortjent den straf?

Og vi kan jo fortsætte historien. Krigen i Irak, i Syrien, er den fair? Er der en mening bag den tilsyneladende meningsløse vold? Hungersnød, trafikulykker osv osv – er der en mening med det? Jeg ved godt, at vi bruger begrebet menneskets frie vilje, men nogle ting sker uden en tydelig vilje eller en vanvittig galning der står bag.

At kalde Gud for Historiens Herre i den sammenhæng, forstået således, at alt går for sig efter Hans vilje, det er at gøre Gudsbegrebet meningsløst. Man gør således Gud til dukkefører i et marionetteater: Verden er teatret og alt levende er marionetter, som Gud styrer med små træk i snorene.

Derimod findes der en meningsløshed, som står Gud imod. En forbandet ondskab- som er Guds fjende. Derfor blev Gud netop menneske: For at være med os i kampen mod den meningsløse ondskab - både livets og menneskets.

Det må i grunden nærme sig gudsbespottelse, når vi forsøger at give Gud skylden for alle de dybt uretfærdige vilkår, menneskelivet leves under. Med ulige økonomiske forhold, grusomme krige og ulykker, hvor uskyldige udsættes for en dyb uforklarlig lidelse. Og det er en hån imod lidelsens ofre at hævde, at årsagen skulle ligge i dem selv - sådan som spørgsmålet til Jesus i de to eksempler forudsætter, og sådan som karmalæren hævder.

Jesus svarer klart på spørgsmålet: der er ikke en sammenhæng. Men så siger han efterfølgende; ”Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de!"

Her indtræder det komplicerede i Jesu svar, nu hvor vi troede vi havde fået styr på det. Først siger han altså: Der er ingen sammenhæng mellem den tragiske lidelse og synden, men: Hvis du ikke omvender dig, skal det også gå dig ligeså.

Er der så alligevel noget, vi kan gøre, for at undgå ulykkerne? Er det så alligevel op til os selv? Næppe, for så havde Jesus ikke først svaret et klart og uomtvisteligt nej!

Jesus tager menneskets frygt alvorligt – men følger ikke med tankegangen om, at den kan håndteres ved at skabe en sammenhæng i uretfærdigheden og tragedien. Derimod smerten som mennesket lider under i det meningsløse, den griber han og siger: Hold fast! For smerten kan give dig klarhed over, hvad livet handler om. Mærk – måske gør det ondt og føles uretfærdigt, det som overgår dig og dem, du elsker, men accept af smerten kan føre til noget nyt.

Og ja, jeg ved godt, det ikke er simpelt ,når ens elskede ligger dødssyg med kræft, og man kan se kræfterne forsvinde med samme hastighed, som smerterne tiltager. Der kan det kan være vanskeligt at finde taknemligheden. Men vi kan som mennesker skabe mening i det meningsløse - ikke at det dog fjerner uretfærdigheden. Men uretfærdighed og menighedsløshed, det er 2 forskellige begreber.

Og mening i det meningsløse, det er omvendelse. Det er at forstå livets værdi. Og for at præcisere; det er ikke døden, sygdommen, der giver mening, men det er erkendelsen af kærligheden og forståelsen for den elskede, der pludselig sætter ens eget liv i relief.

Det er, hvad der ligger i Jesu svar til: "Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de!"

Omvendelse betyder den livsbekræftende kunst at vende om og blive opmærksom på det i livet, der er større end os, og som vi lever af og for. At forstå, at gårsdagens synder ikke skal tilregnes mig og bestemme mit liv igen i dag. Tilgivelsen er Guds overraskende gave til dig og mig igen og igen. Og med tilgivelsen, med kærligheden, dér kan meningen blomstre fra menighedsløsheden.

AMEN
Mariann Dyhrberg Christensen
Sognepræst, Hansted Sogn, Klitmøller Sogn, Ræhr Sogn, Vigsø Sogn
732 12 342 675 279 Nadversalme 752 vers 4
De dræbte galilæere og det sammenstyrtede tårn og lignelsen om figentræet uden frugt
Luk. 13,1-9
Ez. 18,1-4a Åb. 3,7-13
Prædikener fra 21. søndag efter trinitatis Prædikener af Mariann Dyhrberg Christensen

Hjælp til søgning

Klik på det ønskede faneblad og start din søgning.

Præster og medarbejdere
Her kan du søge efter præster og medarbejdere og se i hvilke sogne, de er ansat. Du finder kontaktinformationer ved at klikke på sogn i søgeresultatet. Du kan også finde prædikener fra præster, som har bidraget til prædikensamlingen her på hjemmesiden.

Sogne
Her kan du finde information om alle stiftets sogne, ansatte og kirker. 

Kirker
Under kirker er der fotos af alle stiftets 334 kirker samt forklarende tekst om kirkernes historie og udsmykning. Kirkedatabasen bliver løbende opdateret, se de seneste opdateringer her. Kontaktinformationer på kirkens personale finder du ved at søge specifikt på præster og medarbejdere eller ved at søge under sogne. 

Provstier
Søger du på et provsti får du kontaktinfo på provst, provstisekretær og provstiudvalg samt et overblik over, hvilke pastorater og sogne der hører til i provstiet. Der er i alt 14 provstier i stiftet: Brønderslev, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Sydthy, Thisted, Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre og Aalborg Østre.

Prædikener
Under prædikener finder du prædikener tilbage fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i stiftet, der løbende bidrager til samlingen. Du finder en prædiken ved at søge specifikt på prædikantens navn, på årstal, en dag i kirkeåret eller fritekst. Navne på dage i kirkeåret finder du her. Du finder et direkte link til 'ugens prædiken' fra hjemmesidens forside.