Stiftet
Prædikener

3. søndag i fasten

2018-03-04
Kære Gud og Fader i himlen!

Hold os tæt ind til dig, som barnet ved sin moders bryst. Hold os fast i troen på dig som udsendt af Gud og giv os vilje og evne til at høre din sandhed! Amen.

Som forberedelse på en ekspedition til det iskolde og ugæstfrie Antarktis skulle deltagerne først øve sig i at finde hjem til deres base, hvis de på en tur ud i det vidstrakte snelandskab skulle blive overrasket af en storm. Skete det, ville bogstavelig talt himmel og jord gå i ét, og det ville blive helt umuligt at orientere sig.

For at gøre øvelsen så realistisk som mulig, havde man givet hver deltager en hvid spand over hovedet. Og for at de ikke skulle blive væk fra hinanden, var de indbyrdes forbundet med et reb. Én ting er nemlig at være faret vild i dette kolossale snerige. Værre ville det blive, hvis man også for vild fra hinanden.

Meningen var så, at hvis snestormen skulle komme og forvandle alt til et enormt kaos, skulle de sammen følges ad og prøve at finde tilbage til deres trygge, faste base vha. en slags elektronisk stifinder. Så var de forberedte og vidste, hvad de skulle gøre, hvis og når uheldet var ude.

På samme måde kunne mange mennesker sikkert også godt ønske sig at være blevet forberedt på den forvirring, som kan true et liv med uvejsomt kaos. Ikke mindst i den anstrengende og langvarige søgning efter, hvad der er sandt og forkert. Ikke blot i dagligdagens trivielle skøn. Men i navigeringen mellem sandheden og løgnen.

Er det en nødvendighed at forstå og kende til hele sandheden for at kunne leve et meningsfuldt og godt liv? Og derved også mene at kunne undgå løgnen? Hvis det sidste altså er et mål i sig selv?

Hvad er sandhed overhovedet for noget? Navnlig, når den omfatter, retningsgiver og bestemmer mit liv og min lykke? Kan man overhovedet gøre sandheden til genstand for sin kredsende nysgerrighed? Kan den iagttages som fænomen? Giver sandheden sig direkte til kende? Eller indirekte? Findes sandheden overhovedet? Eller må vi nøjes med små delsandheder, der ikke gør krav på at omfatte hele sandheden? Eller løgnen for den sags skyld? Er sandheden fuld af løgn, som afdøde forfatter Klaus Rifbjerg et sted antyder?

Sådanne spørgsmål har beskæftiget mennesker til alle tider; især både når og efterhånden som vi fik god tid. Dengang al vores møje og tid alene gik med at skaffe føde til livets opretholdelse, var sandheden det samme som det at få noget at spise, overleve og helst blive mæt. Af samme grund var de allerældste af menneskehedens religioner også frugtbarhedsreligioner. Og som sådan også de første udtryk for det gradvise åndelige overskud, som indvarsler menneskelig kulturdannelse overhovedet.

I denne fjerne urtid beroede den begyndende kultur- og religionsdannelse på en nøgtern og af og til ydermere fortvivlende oplevelse af, at ikke al fremskaffelse af føde til overlevelsen afhang af de kræfter, som mennesker rådede over. Usynlige, skjulte magter var på spil, når det gjaldt afgrødernes fremvækst og trivsel, vejrligets variation og nogle gange livstruende utilregnelighed.

Det ligger dybt i den menneskelige eksistens at give disse magter en skikkelse; at personificere dem. Kunne man personificere dem, kunne man ved bøn og ofre også påvirke dem. Evt. formilde deres uforklarlige vrede, så de atter ville bringe stammen, klanen, slægten eller folket godt år og helbred og få høsten til at lykkes.

Akkurat det samme pragmatiske og nytteorienterede forhold havde vores fjerne forfædre også til deres guder. Og senere også til den hvide Gud i skikkelse af den korsfæstede Kristus. Også han skulle bringe godt år og helse. Ellers kunne man ikke bruge ham til noget.

Men ved overgangen fra oldtid til antikken, sådan ca. et par århundreder før Kristi fødsel, skete der en forvandling af ikke mindst middelhavsreligionerne. De gik fra at være overvejende frugtbarhedsreligioner til at være frelsereligioner. Man kunne måske lidt firkantet sige, at religionernes fokus flyttedes fra overlevelsen til lykken, meningen og indholdet af det liv, vi lever for og med hinanden og os selv.

Det plagsomme liv, hvor man alene er beskæftiget med at fremskaffe føde til sin egen og familiens overlevelse - hvor evt. rigdom, helbred og almindelig fremgang var uretfærdigt fordelt mellem mennesker i et dengang meget stærkt hierarkisk samfund - hvor tidlig død, sygdom og nød satte sit præg på langt de fleste menneskers liv - i dette plagsomme liv åbnede sig med tiden en forestilling om at blive frelst fra dette liv; frelst til et liv, hvor alt var, som det skulle være; til et paradis, hvor al plagsomhed var udstået og nu fuldbyrdedes i en uendeligt lønsom lykketilstand.

Det er ind i dén verden, kristendommen bliver forkyndt og breder sig. Det er ind i dette menneskelige kaos af tydninger, af sindrige religiøse afværgeforsøg, af ønsketænkningens flugt fra et kummerligt og uretfærdigt liv, som tilmed fortolkedes som skæbne, som straf - det er ind i dén verden og ud af dette uvejsomme terræn af massive menneskelige frelseforsøg, den sagtmodige konge, Jesus fra Nazareth, trådte.

Jesus var tydeligvis ikke en almindelig konge. Mildt sagt! Han ville erobre - ikke land, men menneskehjerter. Ikke med en mægtig hær, ikke med vold og magt eller med vilkårlig brutalitet. Han ville meddele os sandheden om både os selv, vores liv og hans eget anliggende med kærlighedens hengivne opofrelse. Han ville tale forståeligt i øjenhøjde med alle Guds menneskebørn. Ikke kun i ord. Men med hele sit bemærkelsesværdige liv og sin skæbne. Med både sine ord, sit liv og sine handlinger ville han samle alle mennesker omkring sig og dele den eneste, sande og ægte frelse med os.

I Jesus fra Nazareth, tømmersønnen fra Galilæa, samlede Gud al sin grænseløse almagt. For i ham at udøse al sin kærlighed, tilgivelse og barmhjertighed. Derfor kan alle vi, der i tro, håb og kærlighed sætter al vores lid til ham, dels samle os med andre, men først og fremmest samle alle vore jordiske bekymringer. Al vor angst og fortvivlelse, vores afmagt og forvirring. Alt samme forklares og forløses det hos den korsfæstede og opstandne Kristus, der sagtmodigt og mildt træder os i møde som en levendegjort sandhed af kød og blod.

Jesus Kristus er derfor heller ikke en religiøs forestilling, et desperat menneskeligt redningsforsøg, der skal bjerge den kuldsejlede menneskelige tilværelse fra alle dens selvmodsigelser og paradokser. Jesus Kristus er i kød og blod, i synlig menneskelig skikkelse, Guds store sandhed om, hvad vi både skal og må med vores liv.

Vi skal som Kristus elske hinanden uden forbehold som en helt naturlig konsekvens af livets gave og frelsens virksomme vished. Og vi må betragte os selv som Guds elskede børn uanset alder og binde alle vores livs løse ender fast til ham, der hænger på korset. Og som netop dér forkynder sig selv som vejen, sandheden og livet.

Livets bog har mange blade,
snart er dog det sidste vendt;
hveden samles da i lade,
medens klinten vorder brændt;
liv og lys, alt sandt og godt
findes evig hos vor drot,
men med løgnen går til grunde
i nidmørket alt det onde.
(DDS nr. 155 v. 5).

Amen.
Henrik Bang-Møller
Sognepræst (kirkebogsfører), Hulsig Sogn, Skagen Sogn
751 - 449 - 170 - 596 - 'Den blå anemone' - 403 v. 4 - 31
Jøderne og Abraham
Joh. 8,42-51
2. Mos. 32,7-10.30-32 Åb. 2,1-7
Prædikener fra 3. søndag i fasten Prædikener af Henrik Bang-Møller

Hjælp til søgning

Klik på det ønskede faneblad og start din søgning.

Præster og medarbejdere
Her kan du søge efter præster og medarbejdere og se i hvilke sogne, de er ansat. Du finder kontaktinformationer ved at klikke på sogn i søgeresultatet. Du kan også finde prædikener fra præster, som har bidraget til prædikensamlingen her på hjemmesiden.

Sogne
Her kan du finde information om alle stiftets sogne, ansatte og kirker. 

Kirker
Under kirker er der fotos af alle stiftets 334 kirker samt forklarende tekst om kirkernes historie og udsmykning. Kirkedatabasen bliver løbende opdateret, se de seneste opdateringer her. Kontaktinformationer på kirkens personale finder du ved at søge specifikt på præster og medarbejdere eller ved at søge under sogne. 

Provstier
Søger du på et provsti får du kontaktinfo på provst, provstisekretær og provstiudvalg samt et overblik over, hvilke pastorater og sogne der hører til i provstiet. Der er i alt 14 provstier i stiftet: Brønderslev, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Sydthy, Thisted, Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre og Aalborg Østre.

Prædikener
Under prædikener finder du prædikener tilbage fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i stiftet, der løbende bidrager til samlingen. Du finder en prædiken ved at søge specifikt på prædikantens navn, på årstal, en dag i kirkeåret eller fritekst. Navne på dage i kirkeåret finder du her. Du finder et direkte link til 'ugens prædiken' fra hjemmesidens forside.