Stiftet
Prædikener

2019-05-17
Bededag er en dejlig dag, en fridag i det skønne forår, hvor mange kirker holder konfirmation og unge mennesker ”springer ud” som konfirmander. Konfirmanderne har i konfirmationsforberedelsen stiftet bekendtskab med Jesusfortællingen, Fadervor, trosbekendelse, kirkeliv og meget mere. Der er meget nyt at opleve for konfirmanderne. Også at komme i kirke til gudstjeneste og bede i fælleskab med andre og sammen med deres kammerater er nyt. Erfaringen med bøn kan også nutidens unge have glæde af i deres fremtidige liv.

På bededag er det naturligt at have fokus på bøn, bønnens betydning. I en kristen sammenhæng er bøn gave. Der var nogen der lærte os at bede, måske vore forældre da vi var børn. Det kunne være aftenbøn. Eller en spejderleder eller konfirmationspræst gav os bønnen i gave. Ligesom Jesus lærte sine disciple at bede Fadervor.

Bøn er ikke præstation. Det drejer sig ikke om at finde de rigtige ord eller at bede på den helt rigtige måde. Det kan være godt med faste bønner som Fadervor, som man kan bede med på, hvile i. Ligesom stille bøn uden ord, også kaldet kristen meditation, er en bøns form, som udtrykker, at bøn er at være modtagende.

Det fortælles om den amerikanske munk Thomas Keating, at han var forundret over, at så få unge besøgte hans kloster. I stedet gik de til et nærliggende buddhistisk kloster og kunne blive der i mange dage. Han fandt ud af, hvad det var, de unge søgte dér. Det var stilheden. Og denne opdagelse blev indgangen til Thomas Keatings egen fokus på stilhed, hvor han udviklede bøns formen ”centrerende bøn”, som netop er bøn som stilhed; at være modtagende og opmærksom på Guds nærvær.

Kristuskransen, også kaldet ”stilhedsperlerne”, som blev skabt af en tidligere biskop i Sverige, Martin Lönnebo, udtrykker noget af det samme. Kristuskransen kan man bære som et armbånd eller man kan have den i lommen. Den kan i løbet af dagen minde én om Guds nærvær, og samtidig om budskabet, vi kan altid bede!

Kristen bøn er at være båret af Jesu Kristi kærlighed under alle forhold, i fortrøstningen til, at Gud vil os det bedste. Som også bønnen ”komme dit rige” i Fadervor udtrykker. Kristen bøn har sin grund i Jesu Guds riges forkyndelse: ”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Markus 1,15). Rækkefølgen i ordene er afgørende. Guds riget kommer først! Derefter følger opfordringen til at omvende sig til et nyt liv i Guds rige.

Hos Johannes Døberen er det anderledes. Her kommer kaldet til omvendelse først. Døberen peger på Kristus, baner vej for ham, men kender endnu ikke evangeliet. Johannes er domsprofet, konsekvent, modig og ydmyg over for Jesus, ”jeg er ikke værdig til at løse hans skorem” siger han (Lukas 3,16). Men Johannes ved ikke helt, hvad det er for et budskab Jesus kommer med.
Døberens fokus på, at vi alle er i samme båd, - også farisæere og saddukæere, - falder godt i tråd med Jesu forkyndelse, hvor ingen har det privilegium selvsikkert at kunne gå rundt og hvile i at være bedre end andre. ”Selviskhed er næsten komisk”, som det lyder i en salme (nr. 331), synes Jesus og Døberen at være enige om.

”Krist stod op af døde” synger vi i påskesalmen. Han stod op for alle, hvilket Paulus rejste på farefulde færde over Middelhavet for at fortælle til folkene. Det universelle i Jesu Guds riges forkyndelse levede og udvikledes i den tidlige kirke.
Alle trænger til Guds nåde og omvendelse.
Alle kaldes til et nyt liv i Kristus; til et liv i tro, håb og kærlighed.

Døberen forkynder dom, omvendelse og ingen nåde. Da Jesus træder ind på scenen, er det med guddommelig barmhjertighed og en ny pagt, som stadfæstes i hans død og opstandelse. Jesus kan også tale dom over selvsikre og selvretfærdige, men hans kærlighed kommer først. Mennesket frelses ikke ved egne kræfter. Guds lov findes ikke længere kun på stentavler. Gud lægger sine love i menneskets indre og skriver dem i vore hjerter; i Helligånden. Guds ord vejleder os. Når vi så fejler - og det sker - så lyder det i den nye pagt: ”Jeg tilgiver deres uret og husker ikke længere på deres synd”.
Det er det glædelige evangelium. I denne tro og med dette håb kan vi bede vore bønner.

Rens mig, så jeg bli’r ren.
Hel mig, så jeg bli’r hel.
Drag mig ind til dig,
så får mit hjerte ro.
- Martin Lönnebo
Annette Elmbæk Kassow
Sognepræst, Hans Egedes Sogn
218, 367, 587, 722 (1-4)
Johannes Døber i Judæas ørken
Matt. 3,1-10
Sl. 51,3-19 eller Sl. 67 Hebr. 8,10-12
Prædikener fra Store Bededag Prædikener af Annette Elmbæk Kassow

Sådan bruger du søgemaskinen

- Brug fanebladet Præster og medarbejdere for information om, hvilket sogn, den pågældende er ansat i. 

- Find information om stiftets sogne, personale og kirker under Sogne.

- Benyt fanebladet Kirker for at finde fotos og historier omkring de 334 kirker i stiftet. 

- Brug Provstier for at finde kontaktinformationer på provst, provstisekretær, provstiudvalg eller for at få    overblik over pastorater og sogne i provstiet.

- Søg blandt mere end 1000 Prædikener i stiftets store prædikensamling.

 

Se opdateringer af kirkesamlingen her.