Stiftet
Prædikener

2016-12-27
I dag på nytårsdag hører vi om Abraham som af Gud får at vide, at han skal forlade sit fædreland og drage ud i det fremmede.
Hvordan er det at forlade alt og rejse langt væk til et andet land?
Det er der mange mennesker som må gøre i disse år. Mange er flygtet fra krig og undertrykkelse, eller fattigdom. Og andre rejser p.g.a. arbejde de kan få i det fremmede. Og flere grunde kan gøre at man prøver lykken et nyt sted langt fra ens hjemland.

Man forstår at Abraham har brug for Guds velsignelse. Det har en pris at forlade sit hjemland. At forlade det trygge og kendte, de privilegier man har der hvor man er vokset op og er kendt. At forlade sin slægt og venner, alle dem man er knyttet til. Og begive sig ud i det fremmede hvor det kræver meget at slå rod, at blive kendt, blive en del af et nyt fællesskab med en anden kultur end den man er opvokset med.
Mange nydanskere er kommet til os her i Danmark. I kirken har vi glæde af nydanske kristne som gerne vil være med i kirkefælleskabet hos os. Det oplever vi i Hans Egedes kirke hvor jeg er præst, og det er en stor glæde og inspiration som folkekirkemenighed. Pinsedag er pinseberetningen blevet læst på dansk og samtidig på forskellige sprog; arabisk, grønlandsk, fransk, tysk, – som er modersmålet for en del af vores menighed. Det kan opleves, som vi synger det i nadversalmen “Som korn fra mange marker” (Salmebogen nr. 477) : “Lad sådan kirken samles fra hvert et land på jord og blive Guds familie ved himmerigets bord!” Vi har som mennesker og kristne hver vores forskellige baggrund, og samtidig kan vi være ét fællesskab i troen på Jesus Kristus.

Nydanskere er en gave til Folkekirken som jeg oplever det. De kommer med deres egen kirkelige og kulturelle baggrund og kan være med til at puste liv i en Folkekirke som måske nogen gange kan blive rigelig national. Det er ikke fordi der er noget i vejen med at være glad for sit fædreland, tværtimod! Vi har meget at være taknemlige for i Danmark og i den danske kirketradition, og der er meget det er vigtigt at værne om hos os. Men kirkefællesskab er mere end et nationalt fællesskab. Kirkefælleskab rækker ud over et lands grænser. Vi har kristne søstre og brødre langt uden for Danmarks grænser.
Julekrybben, som efterhånden er blevet tradition i Danmark, fortæller om fælleskabet på tværs af alle skel. Jesusbarnet er i centrum med sin mor og far, Maria og Josef. Hyrder er de første barselsgæster. Fattige hyrder som ingen regnede for noget særligt på den tid. Jesu fødsel skaber et fællesskab som ophæver sociale skel. De hellige tre konger kom langvejs fra og er med i dette nære barselsselskab. Jesusbarnet ophæver etniske og nationale skel. Skaber et nyt fælleskab, som Paulus skriver, her er ikke forskel, “for I er alle én i Kristus Jesus” (Gal 3).
Vi er som mennesker forskellige og samtidig ét i Kristus. Vi har måske forskellig kirketradition. Ét bliver vi som kristne ikke ved at være enige eller blive ens. Ét bliver vi, når vi fejrer gudstjeneste sammen og går til nadver sammen.

Barnet fik navnet Jesus, som betyder “Gud frelser”. Navnet Jesus er en form af det gamle navn Josua, som betyder “Herren er hjælp og befrielse”. Jesus blev omskåret som alle jødiske drengebørn og voksede op i jødisk tradition, var dreng i Nazareth og kom i tømmerlære hos sin far.
Det var Jesu baggrund, og han voksede op og begyndte at gå over grænser. Kristentro er i bevægelse ligesom Jesus selv var det. Troen er på en måde altid på vej ud i det fremmede land. Ud mod de andre. Kristentro er aldrig sig selv nok eller sine egne nok.

Kristendom har fra den første begyndelse været i mission, haft den mission at komme ud med evangeliet til alle folk. Som det lyder i juleevangeliet. En stor glæde for hele folket. D.v.s. for alle. For os.
Frygt ikke! sagde englen til hyrderne på Betlehems mark den første julenat. Frygt ikke! Tro på den glæde barnet bringer. Åbn dit hjerte for evangeliet; julens gode budskab og bær det med ind i et nyt år.
Der er megen frygt og uro i vores tid. Terrorangreb gør mennesker bange og det er netop terrorens mål at gøre os bange og opildne til fjendtlighed og modsætninger mellem mennesker, til religionskrig. Det er vigtigt at det ikke sker.

Der skal gøres alt for at bekæmpe vold og terror. Og samtidig må vi ruste os åndeligt for ikke at blive lammet og frygtsomme. For at freden kan vindes og menneskelige fælleskaber kan vokse og gro i tillid, med de forskelligheder der er mellem os.

Åndelig udrustning finder vi i kristen tro. – I Guds løfte og velsignelse til Abraham og til os. – I julens stærke budskab, Frygt ikke! – I et lille sårbart barn, som kom til verden, voksede op og bar barmhjertighedens ord med i en hård verden. – Kristus døde og blev levende igen som det stærkeste vidnesbyrd om, at alt det Kristus stod for, ikke er dødt men lever nu.

“Jeg har svært ved at tro på Gud”, var der en, der sagde til mig for nylig inden jul. “Det er svært at tro på Gud med alt det onde der sker i verden lige nu”. Ja, det kan være svært at tro på fred og forsoning mellem mennesker, på kærlighed på jord, at barmhjertigheden lever, – når der er så meget ondt i verden. Det gør stærkt indtryk når vi ser menneskers lidelser.
Men hvordan kan vi bevare håbet, hvis ikke vi kan tro på Guds hjælp? Hvortil kan vi sætte vor lid om ikke til Gud? som sørger (er jeg sikker på) over de lidelser mennesker påfører hinanden på hans skabte jord.
Der har altid været uro på jorden og mennesker kan misbruge livets gode gave til noget dårligt.
Men Gud er ikke blevet træt af os. Gud vender ikke verden ryggen. Således elskede Gud verden at han gav sin søn for at frelse os. For at vise os en ny vej at gå. For at give os håb i en urolig tid. Hvor ellers kan vi vende os hen, om ikke til Gud?

“Herren er hjælp og befrielse” betyder navnet Jesus, som barnet fik.
Det er Bibelens budskab at Gud ønsker at hjælpe sit folk, hjælpe os.
Det er den tro mennesker i tusinde år har levet på og fundet håb i, at der er hjælp at finde. Herren er hjælp og befrielse.
Derfor sagde man til hinanden førhen, når man skulle ud på en farefuld færd “Gud i vold!”
Abraham fik at vide, at han skulle rejse til et andet land, og at Guds velsignelse ville være med ham.
Samtidig fik han en befaling fra Herren: “du skal være en velsignelse!”
Vær en velsignelse!

Vi kan høre ordene til Abraham som talt til os, – også nu ved indgangen til et nyt år, – som vi må drage ind i, i tro på at Gud går med og velsigner – Vær en velsignelse!
Uanset hvilken situation vi står i. Uanset hvordan livet former sig for os, får vi at vide: Vær en velsignelse! Gør hvad du kan for at leve, så det er til gavn og glæde for andre. Lev, som det er Guds gode vilje at du skal leve dit liv. I kærlighed, barmhjertighed, så godt som du kan.

Det er vejen at gå. Også i et nyt år. I tro, håb og kærlighed. At stole på at Gud er med hver enkelt. At Gud velsigner. Derfor kan vi med frimodighed gå ind i det ukendte land, med opgaven at være en velsignelse, sætte gode spor i livet.

Gud i vold! sagde de gamle.
De ord vil vi tage med ind i det nye år. Gud i vold!

“Så mød mig en skabelsens morgen
her midt i mit goldeste land,
og knus mig i selviskheds ørken,
skab du så, som Skaberen kan.
At uro kan vendes til glæde,
min længsel til det, jeg formår:
at rejse mig nyskabt og leve
på jorden, mens dagene går.”

Godt nytår!
Annette Elmbæk Kassow
Sognepræst, Hans Egedes pastorat
712, 28, 121, 477, 70
Om bøn og Fadervor
Matt. 6,5-13
Sl. 90 Jak. 4,13-17
Prædikener fra Nytårsdag Prædikener af Annette Elmbæk Kassow

Hjælp til søgning

Klik på det ønskede faneblad og start din søgning.

Præster og medarbejdere
Her kan du søge efter præster og medarbejdere og se i hvilke sogne, de er ansat. Du finder kontaktinformationer ved at klikke på sogn i søgeresultatet. Du kan også finde prædikener fra præster, som har bidraget til prædikensamlingen her på hjemmesiden.

Sogne
Her kan du finde information om alle stiftets sogne, ansatte og kirker. 

Kirker
Under kirker er der fotos af alle stiftets 334 kirker samt forklarende tekst om kirkernes historie og udsmykning. Kirkedatabasen bliver løbende opdateret, se de seneste opdateringer her. Kontaktinformationer på kirkens personale finder du ved at søge specifikt på præster og medarbejdere eller ved at søge under sogne. 

Provstier
Søger du på et provsti får du kontaktinfo på provst, provstisekretær og provstiudvalg samt et overblik over, hvilke pastorater og sogne der hører til i provstiet. Der er i alt 14 provstier i stiftet: Brønderslev, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Sydthy, Thisted, Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre og Aalborg Østre.

Prædikener
Under prædikener finder du prædikener tilbage fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i stiftet, der løbende bidrager til samlingen. Du finder en prædiken ved at søge specifikt på prædikantens navn, på årstal, en dag i kirkeåret eller fritekst. Navne på dage i kirkeåret finder du her. Du finder et direkte link til 'ugens prædiken' fra hjemmesidens forside.