Stiftet
Prædikener

5. søndag efter trinitatis

2015-06-30
Nu er det for alvor blevet sommer. Med sol og varme. Med lyse, stille morgener, der er fyldt af dufte og fuglekvidder.
Og jeg forestiller mig, at det netop er sådan en tidlig sommermorgen, Jesus og Peter mødes for første gang.
En sommermorgen hvor folk er stået tidligt op for at gå ned til Genesaret sø og møde Jesus.
Og så mange er der, at Jesus må låne en fiskerbåd og sejle lidt ud på søen, for at kunne tale til de mange mennesker på en gang.

Faktisk så har vi jo allerede hørt beretningen om mødet mellem Jesus og Peter to gang. Fra Lukasevangeliet og i salmen "Der sad en fisker så tankefuld".

Da jeg for år tilbage vikarierede som præst i Aalborg-området. Da mødtes jeg en søndag sommermorgen (som den i dag) med organisten. Hun var som sædvanligt i gang med at spille salmerne igennem, og hun udtrykte stor begejstring for salmen: "Der sad en fisker så tankefuld". Og så fortsatte hun: "Men det er nu bare så ærgerligt, at fortællingen om "Peters fiskedræt" altid falder om sommeren, hvor folk holder ferie og derfor ikke får lejlighed til at synge den". Det kunne jeg jo kun give hende ret i. Men vi kunne så glæde os over, at vi selv den formiddag fik den sunget ved hele to gudstjenester.
-
Beretningen om det første møde mellem Jesus og Simon Peter, som vi altså både har hørt og sunget om, tager udgangspunkt i noget ganske almindeligt: En dårlig dag, hvor tingene ikke rigtig har villet lykkes.
Simon Peter og hans arbejdskammerater har fisket hele natten uden resultat. Og om morgenen sidder de mismodige og føler sig trætte af det hele. Hvad nytter det at slide og slæbe, når der alligevel ikke kommer noget ud af det. Nej, så kan det også være lige meget.
Og så kommer der oven i købet en mand og beordrer dem ud på søen igen. Men selv om det virker provokerende og som en hån, så gør de, som han siger. Og får en kæmpe fangst.

Nu skulle man tro, at Simon Peter blev jublende glad. For nu lykkes det alligevel, nattens slid er alligevel ikke spildt.
Men Peter bliver ikke glad, han bliver bange. Ja, der står ligefrem at "han og alle de, som var med ham, var blevet grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået".

Men hvorfor bliver de så rædselsslagne?

Fordi de har mødt noget større – De har mødt noget, der går ud over det almindelige – De har mødt det hellige.
Og Simon Peter fornemmer straks, at det her kan betyde en afgørende ændring i hans liv.

Og det kom det jo også til. Mødet med Jesus ændrede hans liv for altid. Han forlod alt og fulgte ham. Og senere, da Jesus var opstået fra de døde, brugte Peter resten af sit liv på at forkynde evangeliet. Ja, han fortsatte lige indtil det til sidst kom til at koste ham livet.

Peter forlod alt, og i stedet forlod han sig på Jesus. Han valgte Jesus. Og selv om han flere gange svigtede det valg, så blev Jesus ved at vælge ham.

Jesus forlod sig på Peter – stolede på ham – ja, lagde et stort ansvar på ham: "Fra nu af skal du fange mennesker".
-
Tidligere i år udkom en bog skrevet af journalisten Charlotte Rørth, der er bosat i Aalborg. Bogen har hun kaldt: "Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvilligt troende"
Jeg har endnu ikke læst bogen, men jeg har læst en interview med Charlotte Rørth i Kristeligt Dagblad (24-1-2015).

Historien er, at hun for nogle år siden var på en tur til Spanien for at skrive historier fra de små byer i Andalusiens bjerge, som så kunne bringes i avisen derhjemme.
På et tidspunkt besøgte hun sakristiet i "La Sacra Capilla del Salvador" (Frelserens hellige kapel), hvor hun havde en mærkelig oplevelse af at være blevet lammet.
Vel hjemme igen havde hun nat efter nat den samme drøm: En stemme, der kaldte bag en stor, lukket dør af mørkt egetræ. Det var døren til kapellet.
Og efter noget tid besluttede Charlotte Rørth sig derfor for at tage tilbage til Spanien for at få et svar på, hvem der kaldte.
Og da hun anden gang åbnede døren til det lille sakristi, var der nogen der inde: nemlig Jesus.
Hun er overbevist om. at det var ham. Hun kunne se ham, og han talte til hende på et ordløst sprog.
Og hun beskriver det som et meget konkret, intens og overvældende møde.

Men hjemme i Aalborg holdt hun oplevelsen for sig selv og sine nærmeste.
For hvem ville tro på sådan noget? Hvordan kun det andet end blive mødt med hån og latterliggørelse.

Og i lang tid var hun i tvivl om, hvad hun skulle stille op med sin oplevelse.
Flere gang vendt hun tilbage til kapellet i Spanien for at få svar. Og femte gang var Jesus der igen. Og hun spurgte ham: "Hvad skal jeg gøre"? Og svaret hun fik, lød sådan: "Jeg stoler på dig".

Det svar tænkte hun længe over. Og kom til sidst frem til, at var hendes eget ansvar, hvad hun vil gøre med sit liv. Men samtidig stod det klart, at hun havde et ansvar, som hun ikke kunne løbe fra.
Og det er jo egentlig ret barsk, siger hun. For svaret betyder: "Det der må du selv bøvle med, men du skal gøre det ordentligt".

Opgaven hun har fået, beskriver hun som tredelt:
- At hun skal dele sin erfaring med andre, der har oplevet noget lignede.
- At hun skal fortælle nutidsmennesker, at det, der kan bevises, ikke er det eneste.
- Og for det tredje, at hun skal formidle det kristne budskab.

Og grunden til, at hun faktisk kan magte opgaven, giver hun også i interviewet. Hun siger sådan:
"Det handler om, at vi er elsket. Altså, når sådan en hyper-forfængelig, u-perfekt kvinde som mig kan få den her oplevelse, så er det, fordi alle kan elskes, og det kan vi også selv. Vi skal ikke leve op til noget, for det har ingenting med kærlighed at gøre. Guds kærlighed er kæmpestor, der er rigeligt til alle, så vi behøver ikke fedte med den".

Guds kærlighed er der på forhånd – den er givet os forud – den er grundlaget, vi kan leve ud fra.

Og derfor kunne Charlottes frygt og usikkerhed blive besvaret med et: "Jeg stoler på dig".

Og på samme måde kunne Peters frygt og usikkerhed blive besvaret med et: Frygt ikke, jeg stoler på dig. Fra nu af skal du fange mennesker.

"Vær ikke bange kast dig ud i det – Jeg holder fast! Amen!
Mette Volsgaard
Sognepræst, Skæve-Hørby pastorat
754 - 422 - 147 v 1-5 / 147 v 6-9 - (nadversalmer: 470, 369 v. 6) - 724
Peters fiskefangst
Luk. 5,1-11
Es. 6,1-8 1. Pet. 3,8-9[15a]
Prædikener fra 5. søndag efter trinitatis Prædikener af Mette Volsgaard

Sådan bruger du søgemaskinen

- Brug fanebladet Præster og medarbejdere for information om, hvilket sogn, den pågældende er ansat i. 

- Find information om stiftets sogne, personale og kirker under Sogne.

- Benyt fanebladet Kirker for at finde fotos og historier omkring de 334 kirker i stiftet. 

- Brug Provstier for at finde kontaktinformationer på provst, provstisekretær, provstiudvalg eller for at få    overblik over pastorater og sogne i provstiet.

- Søg blandt mere end 1000 Prædikener i stiftets store prædikensamling.

 

Se opdateringer af kirkesamlingen her.