Stiftet
Prædikener

1. søndag efter helligtrekonger

2020-01-12
Der er nok ikke mange, som ikke har hørt beretningen om de små børn, som jeg lige læste højt. Især ikke her i Sønder Tranders Sogn, hvor vi er så heldige at have rigtig mange dåb. Så vi har hørt det før, ja, måske så mange gange, at vi ikke rigtigt hører efter mere.

Derfor er det også godt, at vi bliver ”tvunget” til at stoppe op og tænke lidt nærmere over ordene. Hvad er det nye i det, som Jesus siger og gør? Hvad er det glædelige budskab?

Ja, det er faktisk breaking news, som vi her er vidne til. Der burde køre sådan en gul bjælke henover prædikestolen: ”Jesus, lancerer et helt nyt menneskesyn! Opgør med hidtidige familie og samfundsstrukturer!” Der burde være mulighed for at opdatere sit profilbillede på Facebook med en helt ny ramme. ”Jeg er på Guds hold!”

For det er virkeligt stort og nyt, det der her sker. Så banebrydende, at det i dag ca. 2000 år senere stadig kan provokere og sætte os fri.

Kvinderne kommer med børnene. Efter at have klaret sig forbi disciplene, kommer de til Jesus. Han tager deres børn i favnen. Lægger hænderne på dem og velsigner dem. I det han gør det, siger han til dem, at de er hans børn. At de er Guds børn. Det var jo ellers husfaderen i datiden, der velsignede børnene.

Børnene var hans, de tilhørte slægten, de tilhørte det samfund, som de var født ind i. De havde deres værd, fordi de var en del af familien og af det samfund, de var født ind i. Nu bliver de på en måde fjernet fra familien og fra samfundet. Jesus tager børnene ud af familiens arme og Gud bliver far for dem. De får et nyt værd. Et værd, hvor de aldrig kan falde ud af nåden. Det er stort! Og det gjaldt ikke kun børnene dengang. Det gælder også os i dag. Efter Jesus havde velsignet dem, går jeg ud fra, at mødrene fik dem igen. De går hjem og de lever sikkert, som de har gjort før. Men noget nyt er sket. For Jesus har med sin velsignelse sagt, at de børn er uendelig meget værd, lige meget om forældrene er rige eller fattige, om de er respektable eller lever på kanten af samfundet. De børn er ikke bare deres mors datter eller deres fars søn.

Hvis man var i kirke 2. juledag, så var det også det, der var på færde. Her gjorde Jesus også op med familiestrukturer. Børnene er ikke de mennesker, som de er i kraft af den familie, de fødes ind i. Det er slut! De er Guds børn og dermed er de uendelig meget værd. Lige meget hvilket samfund, hvilken kultur de er født ind i, så er det ikke det, der giver dem værdi! De er Guds børn, og det er det, der giver værdi. Og derfor er der ingen, der mere har ret til at krænke dem eller lægge hånd på dem eller fortælle dem, at de ikke er noget værd. Hvis de gør det, så gør de sig skyldige i en forbrydelse mod ham, der har skabt dem. 2. juledag satte Jesus det på plads med hårde ord, der gjorde op med en tankegang, hvor den ældre generation herskede over den yngre generation. I dag sætter han det på plads med en handling, som enhver i datidens samfund må have forstået betydningen af. Der er ikke tale om en Jesus, der tager de små børn i armene, fordi han pludselig synes, at små babyer er enormt nuttede. Han tager dem i favn og velsigner dem for at vise alverden, at de tilhører ham.

Vi kan stadig diskutere om børnene tilhører forældrene eller staten. Familien og samfundet, som vi fødes ind i, sættes også højt i dag. Også selvom individet står stærkere i dag, end det gjorde for 2000 år siden, så er vi ikke ”vænnet fra” at tænke, at familie og sociale strukturer definerer os. Vi dømmer hinanden og os selv ud fra familiestrukturer. Og alligevel ved vi jo godt, at det er skrøbelige strukturer, hvor vi måske nok hører at vi er elskede. Men hvor vi bliver en del af en politisk dagsorden, hvor vi også godt ved, at vi kan falde ud af nåden og kærligheden, hvor vi godt ved, at vi kan blive glemt for en anden sag, der pludselig har større vigtighed eller sælger bedre. Der er grænser for kærligheden fra samfundet, men også fra familien. Vi kan falde ud af familiens nåde. Men der er ikke grænser for kærligheden i det forhold, som vi sættes ind i som Guds børn. Her kan vi aldrig miste vores værd, aldrig falde ud af nåden. Hvert enkelt menneske er helligt og må ikke krænkes.

Det er en grænseløs fordring, der overskrider familiebånd og skiftende politiske agendaer.

Det er et nyt menneskesyn, der giver os alle et helt enormt ansvar, som nok kan få knæene til at blive slatne og hånden til at ryste. For hvert eneste menneske, som du møder på din vej, skal du se på med de øjne. Hvert eneste menneske er Guds barn, skabt og elsket af ham. Hvordan skal vi leve op til det? – både i familien, og i samfundet som sådan? Det er et ubegribeligt stort ansvar, som vi kun kan stå ydmyge overfor. Og samtidig så er det et menneskesyn, der sætter os fri, for løftet gælder jo også os. Vi er også skabt af Gud. Vi er heller ikke kun defineret af vores familie eller af den social status vi fødes til, eller som vi tilkæmper os i løbet af livet. Det er også os, som han favner, lægger hænderne på og velsigner. Det er også os, han rækker menneskeværd og mod til at leve et menneskeliv!
Mette Tved
Sognepræst, Sønder Tranders Sogn
750 Nu titte 392 Himlene Herre 674 v. 5 og 6 Sov sødt barnlille 69 Du fødtes på jord 13 Måne og sol
Jesus og de små børn
Mark. 10,13-16
Sl. 8 Kol. 1,15-19
Prædikener fra 1. søndag efter helligtrekonger Prædikener af Mette Tved

Sådan bruger du søgemaskinen

- Brug fanebladet Præster og medarbejdere for information om, hvilket sogn, den pågældende er ansat i. 

- Find information om stiftets sogne, personale og kirker under Sogne.

- Benyt fanebladet Kirker for at finde fotos og historier omkring de 334 kirker i stiftet. 

- Brug Provstier for at finde kontaktinformationer på provst, provstisekretær, provstiudvalg eller for at få    overblik over pastorater og sogne i provstiet.

- Søg blandt mere end 1000 Prædikener i stiftets store prædikensamling.

 

Se opdateringer af kirkesamlingen her.