Stiftet
Prædikener

Sidste søndag i kirkeåret

21-11-2021
Jens Staghøj Liisberg
Sognepræst (kirkebogsfører), Hallund Sogn, Øster Brønderslev Sogn
739 - 431- 276 - 274 - 438 - 439 v. 1 - 158 v. 5 - 31
Verdensdommen
Matt. 25,31-46
Es. 65,17-19 2. Thess. 2,13-17

Den tekst, som jeg lige har læst op, har overskriften “Verdensdommen”.

 

Man kunne også kalde den “Lignelsen om Verdensdommen”.

Og vi kommer ikke uden om, at den handler om Dommedag.

Faktisk gennemgår jeg ofte teksten med mine konfirmander og jeg plejer at stille den op imod en anden lignelse, som Jesus fortæller sine disciple og som nærmest siger det stik modsatte.

 

Den tekst, som siger det stik modsatte, er “Lignelsen om arbejderne i vingården”.

I den lignelse sammenligner Jesus Gud med en vingårdsejer, som om morgenen går ud for at hyre nogle daglejere.

Han aftaler med dem, at de for én dags arbejde hver skal have én denar.

Tre timer senere går vingårdsejeren ud og hyrer nogle flere til at arbejde for sig.

Det gør han igen seks timer efter, at han har hyret de første.

Og igen, ni timer efter han har hyret de første, hyrer han nogle flere.

Og endelig, elleve timer efter han har hyret de første, hyrer han endnu nogle flere til at arbejde for sig i vingården.

Og med alle arbejderne aftaler vingårdsejeren, at de skal have den samme løn, uanset hvor meget de arbejder, nemlig én denar.

Tolv timer efter at vingårdsejeren har hyret de første, er arbejdsdagen forbi og arbejderne skal have deres løn udbetalt.

Og dem, som har arbejdet i tolv timer, tror, at de er de første, som skal have udbetalt deres løn.

Men vingårdsejeren gør det omvendt og udbetaler først løn til dem, han sidst har hyret.

Altså til dem, der kun har arbejdet i én time.

Og som om det ikke var nok, så udbetaler han den samme løn til dem, der har arbejdet i hhv. én, tre, seks, ni og tolv timer.

De får alle én denar.

Gud er ligesom vingårdsejeren, siger Jesus.

Han giver alle mennesker den samme løn, uanset om de har gjort en stor eller en lille indsats.

 

Det står i modsætning til “Lignelsen om verdensdommen”.

I “Lignelsen om verdensdommen” går det mennesket efter fortjeneste.

Her får de gode deres belønning og de onde deres straf.

Men i “Lignelsen om arbejderne i vingården” får alle mennesker den samme løn.

Her kan både de gode og de onde få den samme løn.

 

Man kan udtrykke det på den måde, at i “Lignelsen om Verdensdommen” er Gud retfærdig.

Han giver mennesker efter fortjeneste.

Og i “Lignelsen om arbejderne i vingården” er han barmhjertig.

Her lader han “nåde gå for ret” og ser bort fra om det enkelte menneske har opført sig bedre end det andet.

Når jeg har skitseret de to lignelser for mine konfirmander, plejer jeg at spørge dem, hvordan de helst vil have, Gud er.

Vil de helst have, at han er retfærdig, eller at han er barmhjertig?

Og langt de fleste vil helst have, at han er retfærdig.

Langt de fleste vil helst have, at Gud straffer de onde og belønner de gode.

Og det er et helt legitimt standpunkt at have.

Personligt vil jeg hellere have, at Gud er barmhjertig og ikke dømmer efter fortjeneste.

 

Man kan finde belæg for begge gudsbilleder i Bibelen og hos Jesus og hvilket billede, man foretrækker, afhænger måske af, hvordan man ser på sig selv.

Ser man sig selv som retfærdig nok og god nok til at bestå for Guds dom, så har man måske mere lyst til, at han er retfærdig end at han er barmhjertig.

Eller er man måske blevet forurettet af nogen, så har man måske også brug for at tro på, at Gud en dag - om jeg så må sige - vil bringe orden i regnskaberne.

Ser man derimod ikke sig selv som retfærdig og god nok til at bestå for Guds dom, så har man måske mere lyst til, at han er barmhjertig.

Men så må man selvfølgelig også acceptere, at hvis Gud ser igennem fingre med ens egne fejltrin, så gør han det nok også med andres.

Hvis han slår en streg over min gæld, så slår han nok også en streg over andres gæld.

Så får også dem, jeg, af den ene eller den anden grund, begrundet eller ubegrundet, ikke bryder mig om den samme løn, som jeg selv får.

Og så begynder Jesus’ budskab måske at kradse lidt i halsen.

Så er det ikke bare nemt at være kristen.

Og vi har også mulighed for at afvise det budskab, vi kan bare ikke se bort fra, at Jesus rent faktisk kommer til os med det budskab.

“Døm ikke!”, siger Jesus et sted. “Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.”

Det lyder rigtigt og sandt, men det strider imod vores natur.

Det er svært at lade være med at dømme.

Men kan vi ikke lade være med at dømme, så må vi i det mindste indrømme, om ikke over for andre, så over for Gud, at vi ikke formår, at lade være med at dømme.

 

Og så tror jeg faktisk også, Gud vil tilgive os og på Dommedag lade os gå til den højre side og give os lov til at tage det rige i arv, som har været bestemt for os siden verden blev grundlagt.

Amen!

 

Tilbage