Stiftet
Prædikener

5. søndag efter trinitatis

2007-07-08
Det er jo en lidt mærkelig historie, vi skal være sammen om i dag - som om Jesus skulle være fiskeri-ekspert. Han var dog tømrer.
Dertil kommer, at enhver nutidig fisker - alle sine instrumenter til trods - må blive grøn af misundelse, ligesom enhver havbiolog må opleve søvnløse nætter ved tanken.
Tænk om det kunne lade sig gøre, at Jesus kunne sikre rigelig fangst!

Allerede nu kan I jo høre, at vi er kommet langt af sporet, for nok er det, beretningen handler om. Men vi ved jo også godt, at bibelske beretninger ofte er en slags total-teater-lignelse: altså at et mirakel i virkeligheden har en dybere betydning end miraklet i sig selv.
Så hvad er det egentlig, Lukas vil med at fortælle os om Peters fiskedræt?
Ja, han vil vel først og fremmest fortælle, at Jesus udvalgte sine medarbejdere ud fra anderledes kriterier end man kunne forvente. Hvilke kriterier, der så i øvrigt ligger til grund, forbliver skjulte, for vi får ingenting at vide om, hvad der gjorde lige netop Peter kvalificeret.

Og i den videre historie møder vi jo gang på gang Peter i situationer, hvor han fremstår som en temmelig uheldig skikkelse, der aldeles ikke egnet til noget som helst, der har med Guds rige at gøre. Tænk på hans hidsige sind, hans tendens til at have det hele i munden og kun dér og endelig på hans fornægtelse, da det virkelig spidsede til.

Men det var netop Peter, Jesus kaldte som den første - og det har at gøre med det næste, Lukas vil pege på, nemlig
at hvor Jesus er på spil, er intet umuligt. Om så søen var ramt af en omfattende og total fiskedød, ville det stadig give mening at kaste garnene ud på hans befaling og oven i købet forvente en stor fangst.
Og i videre forstand; om så Peter havde været endnu værre, ville Jesus alligevel kunne få noget godt ud af ham. For i Guds tjeneste kommer det ikke kun an på menneskelige kvalifikationer, men i høj grad også på, at Gud har en finger med i spillet. Overfor Gud kvalificerer et menneske sig ikke ved gerninger eller godhed, men ved at være elsket.

For det tredje vil Lukas fortælle os, at omgangen med Kristus ikke er det rene show, men at det faktisk kan være temmelig skræmmende. Peter blev jo forfærdet, da det gik op for ham, at her var selveste Gud på spil: “Gå bort fra mig Herre, for jeg er en syndig mand."
At være en syndig mand kan vi jo nok lære at leve med - det gør vi jo allerede, men at være en syndig mand ansigt til ansigt med Gud, det er straks noget ganske andet.
Tænk fx. på Moses, der fik mulighed at opleve Gud på klods hold, men at Gud var nødt til at holde hånden for hans øjne, mens han passerede. For intet menneske kan (netop p.gr.a. sin syndighed) tåle at stå ansigt til ansigt med Gud.

Ja, og tænk på dagens GT-lige læsning om Esajas kaldelse, da han stod overfor Herren: “Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber og nu har mine øjne set kongen, Hærskares Herre."

Det er denne viden, der ryster Peter. I mødet med Gud, må ethvert menneske komme til den bitre erkendelse, at dér hører vi ikke hjemme. Vi kan ikke i vor syndighed have noget som helst at gøre med Gud!
Men det forhindrer ikke Gud i at have at gøre med os! Og deri begynder evangeliet.

Og endelig for det fjerde vil Lukas gøre det klart for os, at mødet med Jesus kan have skelsættende konsekvenser; Peter og hans kolleger forlod på Jesu opfordring deres både, deres erhverv, deres familie og venner for at følge ham på en menneskelig set højst usikker rejse og som efter alt at dømme førte Peter lige lukt ind i martyrdøden. Overleveringen vil vide, at han blev korsfæstet med hovedet nedad i Rom godt 30 år senere.

Således er dagens evangelietekst et stykke kirkehistorie - et tilbageskuende profetisk billede af begyndelsen på Jesu virksomhed.

Men hvad har den at sige os i dag?
Jo, Søren Kierkegaard siger det sådan: “I kristendommen kommer beviset først efter troen." Det vil sige, at man ikke først får et bevis og så begynder man overvældet af beviset at tro. Nej, det er omvendt. I kristendommen begynder alt med troen og så følger beviset.
Peter havde ikke noget bevis for, at det ville være til nogen nytte at kaste garnene ud igen. Men han gjorde det på Jesu ord - han gjorde det i tro og så fulgte beviset.

Sådan forholder det sig med det kristne liv. Som troende venter vi på beviset - ikke fordi det er nødvendigt, for vi tror jo allerede, men for jubelens skyld. For triumfens skyld. For selvom vi allerede tror, så kender vi jo til, at tvivlen som en lille orm søger at undergrave vor tro og derfor glæder vi os til den dag, hvor beviset over alle beviser følger - beviset, der én gang for alle udrydder tvivlens orm.

Så når tvivlen gnaver, så lyt til Jesu ord: “frygt ikke, for jeg er med dig alle dage indtil verdens ende."
Amen.
Steen Christian Kongsbak Thomsen
Sognepræst , Skt. Markus pastorat
Peters fiskefangst
Luk. 5,1-11
Es. 6,1-8 1. Pet. 3,8-9[15a]
Prædikener fra 5. søndag efter trinitatis Prædikener af Steen Christian Kongsbak Thomsen

Sådan bruger du søgemaskinen

- Brug fanebladet Præster og medarbejdere for information om, hvilket sogn, den pågældende er ansat i. 

- Find information om stiftets sogne, personale og kirker under Sogne.

- Benyt fanebladet Kirker for at finde fotos og historier omkring de 334 kirker i stiftet. 

- Brug Provstier for at finde kontaktinformationer på provst, provstisekretær, provstiudvalg eller for at få    overblik over pastorater og sogne i provstiet.

- Søg blandt mere end 1000 Prædikener i stiftets store prædikensamling.

 

Se opdateringer af kirkesamlingen her.