Stiftet
Prædikener

6. søndag efter påske

2018-05-13
I midten af 1990erne spillede jeg med nogle år i ”Løgumkloster Brassband”. Medlemmerne var mest mænd: Skoleinspektøren, maskinarbejderen, slagtermesteren, landmanden, etc. Halvgamle mænd, der endelig havde fået lidt fri fra børnene, motorerne, kødet, dyrene og konerne. Så skulle de hen i skolens festsal og afreagere og få alle aggressionerne ud ved at spille nogle rigtige ”John Plilip Sousa marcher”.

Et år lykkedes det den dynamiske dirigent, der musikalsk var til mere end Sousa-marcher, at få orkestret til at give en kirkekoncert i Løgumkloster kirke. En kæmpestor katedralkirke med pæn efterklang. Åbningsnummeret var for 8 trompeter. 2 trompeter i hvert hjørne af kirken. Og hver tone kom skiftevis fra hvert hjørne. Nummeret var ikke særligt svært at spille (ift. Sousa-marcher-ne), men det havde en enormt effekt. Fordi tonerne fra de 4 hjørner og de medhørende ekkoer for tilskuerne flettede sig sammen i det store kirkerum i forskellige dynamiske klange, som lydvindstød, der til slut forsvandt op under hvælvingerne.

Måske er det på samme måde, ordene i dagens Johannestekst er blevet brugt på i de miljøer, hvor Johannesevangeliet er blevet til? Muligvis et klosterlignende miljø, måske et sted i Syrien? Hvor brødrene har mødtes til fælles, meditative læsninger. Måske I en hule med rumklang som kirkerne senere i Kappadokien, der er udhugget i klipperne. Måske har de læst en sætning hver – og ordene har flettet sig sammen som dynamiske klange, hvorved de nærmest har smagt på ordene og erfaret Jesu herliggørelse? Man antager, at det særligt var de nydøbte brødre, der på denne måde kunne indleve sig i det kristne, johannæiske tankeunivers.

Filmskuespilleren Thure Lindhardts far, Mogens Lindhardt (en af de mest originale teologer i DK) skrev for år tilbage om disse specielle tekster, vi prædiker over i tiden mellem påske og pinse fra Johannes Evangeliet. Den ide, han gør sig til talsmand for, er, at teksterne er opbygget som ”kiasmer”: dvs. omkring et vendepunkt i teksterne er der en række udsagn, der spejler sig i hinanden.
Som trompeterne i hvert hjørne sender ekkolyd rundt i katedralen, sådan er der i Johannesteksten en række udsagn, der er ekkoer af hinanden. Beregnet til meditation. Til kontemplation. Og noget, der minder om suggestion.

Men hvilke vendepunkter/nøgleord i teksten er det da, de nydøbte sad og mediterede over?

For det første: 1) at vi som kristne er udsendt til verden. Dagens tekst handler om det ansvar, vi som kristne får tildelt, når nu den opstandne Jesus er draget bort fra Jorden (Kristi Himmelfartsdag) og er gået over i det usynlige og indoptaget i Gud.
For andet: 2) at vi som Jesu venner/disciple i dag/ som kirke skal ”være ét”.

Vi skal således:
1) fortsætte den åbenbaring, der kulminerer med Kristus, og
2) vi skal gøre det ved at være ét.
Det er det testamente, Jesus giver os. Det er den arv til os, han efterlader sig. Og som vi kan leve af og bygge kirke på. Og vi skal ikke være i tvivl. For er Gud for os, hvem kan da skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus?
For det første: vi skal vise verden. (Man plejer at sige at kristne ikke skal leve af verden men leve i verden.). Evangelisten Matthæus taler om, at de kristne skal være ”jordens salt”. Hvad vil det sige? Her kan H.C. Andersen være til hjælp. Med hans ikke særlig kendte eventyr om ”Sneglen og Rosenhækken”:
”Rundt om Haven var et gærde af Nøddebuske og udenfor var Mark og Eng med Køer og Faar, men midt i Haven stod en blomstrende Rosenhæk, under den sad en Snegl, den havde Meget i sig, den havde sig selv”
H,C. Andersen er ikke kun for børn. Det her er bidende ironi. Sneglen fremstilles som et selvoppustet, selvsikkert, selvoptaget individ, der har nok i sig selv, mens rosenhækken blot gør det, den er skabt til: nemlig at sætte roser.
Dermed er der to vidt forskellige holdninger til verden tilstede i eventyret: Sneglen har nok i sig selv, (HCA lader den sige): »Verden kommer mig ikke ved! Hvad har jeg med verden at gøre? Jeg har nok med mig selv og nok i mig selv«. Rosenhækken derimod sætter roser til glæde for alle: »Der kom fra jorden en kraft op i mig, der kom en kraft fra oven, jeg fornam en lykke, altid ny, altid stor, og derfor måtte jeg altid blomstre; det var mit liv, jeg kunne ikke andet«. Rosenhækken spørger, hvad sneglen giver verden? Og sneglen svarer: »Hvad jeg gav? Hvad jeg giver? Jeg spytter af den! Den dur ikke! Den kommer ikke mig ved«. Og så kitter den sig til. Og gemmer sig inde i sneglehuset – som mange i dag putter sig bag en skærm. Eller hækken.
Kun ved at være i verden som rosenbuske kan vi løse den opgave, vi har. Det er det, Jesus beder Gud om at hjælpe os til.

Men hvordan kan vi sætte roser i verden? Martin Luthers svar var: Ved at du tjener din Gud og din næste i ”kald og stand”. Dvs. en blikkenslager, en kontorassistent, en lærer, en reklamemand tjener sin Gud og næste ved at gøre deres arbejde så ærligt som muligt og med udfoldelse af al deres flid og dygtighed. Ja, det gælder selv for brugtvognsforhandlere. Og præster.
Men ikke kun i vort arbejdsliv skal vi være som rosenbuske. Også vort samliv med hinanden skal være præget af venlighed, høflighed og glæde. En kristen har pligt til at være glad, siger Paulus ganske provokerende.

Og så det andet: at vi som Jesu venner/Jesu disciple i dag/ som kirke skal vi ”være ét”. For det er godt at være eet ligesom Faderen og Sønnen. Jamen, kirkerne er da vildt splittede?

Jo, det kan være en anfægtelse, at verdens kirker er så splittede som de er. Men man kan også vende den rundt og sige, at de kristne kirker de sidste 2000 år har været utrolige dygtige til at inkulturalisere sig i det mest forskellige samfund og kulturer. Dermed bliver de nødvendigvis forskellige. Fordi kristendommen hele tiden udvikler sig, også i dens udtryksformer.

”At vi skal være et” behøver derfor ikke at blive opfattet som en enhed af organisatorisk art. Som Jesus og Gud er et, er de troende også ét i Jesus, dvs. i kraft af troen og ikke i kraft af nogen menneskeskabt, fejlbarlig organisation.

Gives der en kristen etik? Spørgsmålet trænger sig på denne søndag. For efter Kristi Himmelfart er det menighedens ethos, der nu skal vidne om Gud og om Guds kærlighed overfor verden. Johannesevangeliet er til gengæld ekstrem upræcis med, hvordan det skal udmøntes: »At være ét«, at »tjene hinanden«, »elske« osv. Næsten lige så upræcist som H.C. Andersen, der taler om: ”At sætte roser til glæde for andre”.

Det er både besværligt og befriende. Besværligt, fordi det så er op til den enkelte at drage de etiske implikationer af kærlighedsbuddet. Befriende, fordi håndfaste regler altid mangler sans for det situationsbestemte og ofte virker ekskluderende, fordi det bliver hensynet til reglerne og ikke hensynet til næsten, der er i centrum. Det er besværligt, men også befriende.
I dag har disse ord om at være udsendt og om at være ét lydt og klinget under hvælvingerne her i Sæby kirke!

Og for det siger vi:

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du som var, er og bliver én sand, treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen.



Viggo Ernst Thomsen
Provst, Sæby Sogn
749, 449, 331// 321, 335, 725
Af Jesu sidste bøn
Joh. 17,20-26
Joel 3,1-5 Rom. 8,31b-39 eller Ap.G. 1,12-14
Prædikener fra 6. søndag efter påske Prædikener af Viggo Ernst Thomsen

Hjælp til søgning

Klik på det ønskede faneblad og start din søgning.

Præster og medarbejdere
Her kan du søge efter præster og medarbejdere og se i hvilke sogne, de er ansat. Du finder kontaktinformationer ved at klikke på sogn i søgeresultatet. Du kan også finde prædikener fra præster, som har bidraget til prædikensamlingen her på hjemmesiden.

Sogne
Her kan du finde information om alle stiftets sogne, ansatte og kirker. 

Kirker
Under kirker er der fotos af alle stiftets 334 kirker samt forklarende tekst om kirkernes historie og udsmykning. Kirkedatabasen bliver løbende opdateret, se de seneste opdateringer her. Kontaktinformationer på kirkens personale finder du ved at søge specifikt på præster og medarbejdere eller ved at søge under sogne. 

Provstier
Søger du på et provsti får du kontaktinfo på provst, provstisekretær og provstiudvalg samt et overblik over, hvilke pastorater og sogne der hører til i provstiet. Der er i alt 14 provstier i stiftet: Brønderslev, Frederikshavn, Hadsund, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Sydthy, Thisted, Aalborg Budolfi, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre og Aalborg Østre.

Prædikener
Under prædikener finder du prædikener tilbage fra 1998 og frem til i dag. Det er præster i stiftet, der løbende bidrager til samlingen. Du finder en prædiken ved at søge specifikt på prædikantens navn, på årstal, en dag i kirkeåret eller fritekst. Navne på dage i kirkeåret finder du her. Du finder et direkte link til 'ugens prædiken' fra hjemmesidens forside.